Rød, gul eller grøn? Disse situationer er mest corona-risikable
Hvornår har du størst risiko for at få corona? Et nyt studie giver dig overblik og tommelfingerregler, du kan følge, hvis du vil undgå de mest risikable situationer.

Hvor farligt er det at befinde sig på en tætpakket strand? Et nyt studie giver et skematisk overblik over forskellige situationer, og hvor risikable de er i forhold til smittespredning. Se skemaet længere nede i artiklen. (Foto: Shutterstock)

Hvor farligt er det at befinde sig på en tætpakket strand? Et nyt studie giver et skematisk overblik over forskellige situationer, og hvor risikable de er i forhold til smittespredning. Se skemaet længere nede i artiklen. (Foto: Shutterstock)

Hold mindst en meters afstand. Vask hænder. Brug mundbind i offentlig transport….

Du har sikkert hørt coronareglerne (liiiiidt for) mange gange, men ved du også, hvornår du skal være allermest opmærksom på at følge dem for at undgå at blive syg?

En ny analyse i det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal giver dig et grafisk overblik over, hvilke situationer der potentielt set kan være mest risikable i forhold til smitte med coronavirus.

Se grafikken længere nede.

»Vi har alle sammen lært at holde afstand, men nu begynder nogle folk måske at være trætte af det og slække lidt på afstanden. Derfor er det godt at få nogle tommelfingerregler for, hvornår det er ekstra vigtigt at passe på,« siger Torben Sigsgaard, som er professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Han har ikke været medforfatter til det nye studie, men han mener, at det er en god ide, at studiets forfattere giver et mere nuanceret billede af, hvornår det er ekstra vigtigt at holde afstand og være forsigtig.

En god tommelfingerregel

»Deres model er rimelig grov, og den skal læses med forsigtighed, for der er mange faktorer, som ikke er inkluderet. Men den giver nogle gode tommelfingerregler for, hvornår man skal være ekstra opmærksom. og hvornår man kan slappe mere af,« siger Torben Sigsgaard.

Samme melding kommer fra læge og professor Lars Østergaard.

»Vi har ingen benhård evidens på området, så man skal læse det med forbehold. Men når det er sagt, giver det god mening at tage udgangspunkt i den viden, vi trods alt har, om hvilke situationer der er værst,« siger Lars Østergaard, som selv forsker i coronavirus ved Institut for klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

»Der er ingen tvivl om, at det er rigtig skidt at være mange mennesker sammen i et lille, lukket rum. Og hvis folk samtidig synger og råber uden maske, er det endnu værre,« tilføjer han.

Sådan har forskerne gjort

Du kan se skemaet fra British Medical Journal herunder, hvor det er blevet oversat til dansk af Videnskab.dk.

Skemaet bygger på en gennemgang af den tilgængelige forskningslitteratur om, hvordan virus kan smitte.

Selvom nogle felter i skemaet er grønne, betyder det ikke, at situationen er uden smittefare, understreger forskerne.

»Grøn betyder ikke, at der er nul risiko, men at risikoen er relativt lavere end ved situationerne i de røde eller orange felter,« forklarer Lydia Bourouiba, som er en af hovedforfatterne til studiet og professor ved Massachusetts Institute of Technology (MIT), til Videnskab.dk

Forskerne har blandt andet inkluderet forskning i, hvordan dråber fra host og nys kan sprede sig gennem luften – det kan du læse meget mere om i artiklen 1 eller 2 meters afstand? Her er, hvad forskningen viser om smittespredning'

Corona smitte graf aktiviteter afstand risiko ansigtsmaske

Mobilbrugere: Klik på billedet for at zoome ind på grafikken. Hvilke situationer er mest corona-risikable? Skemaet stammer fra dette studie i British Medical Journal og er oversat/modificeret af Videnskab.dk. Et grønt felt betyder IKKE, at der er nul smittefare, men at situationen er mindre risikabel end de røde og orange felter. 

Tale, råb, sang eller stilhed?

Skemaet tager blandt andet også højde for, om du er omgivet af mennesker, som er stille, taler almindeligt eller råber og synger.

»Når vi laver kraftige lyde – når vi synger eller råber - øger det flowet af luft fra lungerne, og det kan være med til at øge spredningen af virus,« forklarer Torben Sigsgaard, som selv har forsket i, hvordan virus kan sprede sig gennem luften.

At det kan være ekstra risikabelt at synge, blev især tydeligt, da historien om en korsangs-øvelse i Skagit County i USA gik verden rundt.

Et studie, som beskriver episoden, fortæller, at en af korsangerne var ramt af COVID-19 og havde symptomer på sygdommen under korøvelsen 17. marts 2020. Selvom kordeltagerne holdt afstand og brugte håndsprit, blev størstedelen af det 61 personer store kor tilsyneladende smittet: 33 tilfælde af COVID-19 blev bekræftede – heraf døde 2 personer - mens 20 personer ’formentlig’ blev smittede.

Forskning i andre sygdomme indikerer samtidig at det kan øge spredningen af virus, når vi taler – måske især hvis smittesprederen har tendens til at tale hårdt.

Bliv hjemme, hvis du er syg

Skemaet i det nye studie, bygger på en forudsætning om, at folk med symptomer på COVID-19 følger myndighedernes anvisning og bliver derhjemme og isolerer sig. 

Modellen tager altså kun højde for smittespredning fra asymptomatiske coronaramte – altså personer, som har coronavirus, men ikke er klar over det, fordi de ikke har mærkbare symptomer på sygdommen.

Råb på fabrikker

Det nye studie i British Medical Journal henviser også til, at særlige miljøer kan give anledning til ekstra smittefare.

Ifølge forskerne viser det sig for eksempel ved en række coronaudbrud på slagterier og kødpakningsanlæg, »hvor udbruddene er blevet tilskrevet kombinationen af høje niveauer af smitte fra arbejderne, dårlig ventilation, trange arbejdsforhold, baggrundsstøj (hvilket fører til råben) og lav overholdelse af anbefaling om at bære maske.«

I Danmark blev et slagteri i Ringsted for nyligt også tvunget til at lukke midlertidigt på grund af coronasmitte blandt medarbejderne, men Danish Crown oplyser, at situationen igen er under kontrol, og slagteriet er genåbnet. 

Forskerne understreger, at det er komplekst at analysere sig frem til, hvilke situationer og miljøer der er mest risikable, og de påpeger, at du så vidt muligt altid skal overholde myndighedernes anbefalinger.  

Tid og tæthed af personer

Som du kan se i skemaet, tager modellen også højde for, om du bruger maske eller ej. Hvis du gerne vil have mere viden om brugen af masker, kan du blandt andet læse artiklen Hvilken slags mundbind virker bedst? Forskere filmede host og nys.

En anden vigtig faktor for risikoen for at blive smittet er ifølge det nye studie tætheden af personer i et område.

En blæser på kontoret kan afhjælpe varme. Men den er ikke så god for smittespredningen på kontoret, fortæller professor Torben Sigsgaard. (Foto: Shutterstock)

Et tætpakket område kunne for eksempel være en koncert, et diskotek eller en stopfyldt kantine.

Forskerne bag studiet understreger, at der ikke er videnskabeligt belæg for at give klare grænser for, hvornår et område har en ’høj’ eller en ’lav’ tæthed af personer. Det samme gælder spørgsmålet om, hvornår man har ’kontakt i kort tid’ eller ’kontakt i lang tid’.

Kort eller lang tid?

Videnskab.dk har imidlertid forsøgt at få professor Lydia Bourouiba til at uddybe, hvad ’kort’ og 'lang’ tid betyder. Hun svarer på en email, at forskerne stadig ikke ved nøjagtigt, hvor grænsen går for, hvor kort tid en kontakt til en smittet skal være for at være nogenlunde sikker under bestemte betingelser.

»Men hvad vi kan sige er, at hvis du bruger en effektiv maskebeskyttelse og kort passerer en person eller interagerer med en person i få minutter, ser det i de fleste tilfælde ikke ud til at have ført til smitteoverførsel,« skriver hun.

Hun tilføjer desuden, at forskerne ikke har inkluderet specifikke tal for tiden og tætheden af personer, fordi de ikke ønskede at give folk »en falsk følelse af tryghed.«

Spørger man Torben Sigsgaard kan han heller ikke levere faste regler eller guidelines på området.

»Det er ikke muligt at give faste grænser for persontæthed og tid. Det skyldes, at man er nødt til at tage hensyn til alle parametre, så derfor vil det være forkert at sætte nøjagtige tal på,« siger Torben Sigsgaard.

Som eksempel påpeger han dog, at »hvis du sidder sammen med mennesker på kontoret hele dagen er det lang tid.« 

Indenfor eller udenfor?

En sidste vigtig faktor for din risiko for coronasmitte er, om du befinder dig udenfor eller indenfor. Flere forskere har gentagne gange understreget over for Videnskab.dk, at det mest sikre sted at være sammen med andre mennesker er udenfor.

Hvis du derimod opholder dig indenfor, er ventilationen i rummet vigtig, påpeger Torben Sigsgaard.

»Der skal være udluftning med åbne vinduer og gennemtræk, eller alternativt skal der være en styret ventilation, hvor luften trækkes ud af rummet og fjernes. Nogle ventilationssystemer genbruger luften fra rummet, men det skal man helst undgå,« siger Torben Sigsgaard, som er med i en arbejdsgruppe, der udvikler retningslinjer om ventilation og smittefare.

»En almindelig blæser på skrivebordet tæller ikke som ventilation. Den kan faktisk gøre situationen værre, fordi den er med til at sprede og blande luften i rummet,« tilføjer han.

Læs mere om, hvordan du skaber god ventilation i et lokale, i boksen under artiklen.

Andre vigtige faktorer

Selvom den nye model tager højde for flere forskellige faktorer og situationer, understreger forskerne, at det vigtigste er, at du bruger din sunde fornuft. Forskerne bag studiet understreger selv, at der er flere væsentlige faktorer, som modellen ikke tager højde for, herunder nævner de blandt andet:

  • Hvor modtagelig du er for smitte
  • Hvor meget virus en smittet person udskiller
  • Luftstrømme i indendørs lokaler
  • Hvor du er placeret i forhold til den smittede person
  • »Luftfugtighed kan også være vigtigt, men det er endnu ikke fastslået entydigt,« skriver forskerne i studiet.

Du kan blive meget klogere på coronavirus og den seneste udvikling i Danmark og resten af verden i artiklen Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling, som løbende opdateres med den nyeste viden.

Gode råd: Sådan får du god ventilation i et lokale

Du bør lufte ud en gang i timen i lokaler med mange mennesker såsom klasselokaler, børnehaver eller fælleskontorer, lyder råd fra professor. (Foto: Shutterstock)

Professor Torben Sigsgaard forsker blandt andet i ventilation og smittespredning.

Her giver han gode råd til, hvordan du effektivt kan lufte ud i klasseværelset, børnehaven, fælleskontoret på arbejde eller andre lokaler med mange mennesker.

Skab gennemtræk
Et enkelt åbent vindue er ikke nok – den friske luft skal blæse den gamle ud. Skab gennemtræk ved at lukke luft ind ad den ene side af lokalet og ud ad den anden.

Luft ud en gang i timen
Som tommelfingerregel bør du lufte ud en gang i timen, når der er mange mennesker i lokalet. Hvis du udfører fem-ti minutters udluftning, får du frisk luft til den næste time.

Gennemtræk gør dig ikke syg
Mange er bange for gennemtræk, fordi man ofte hører, at kulde og træk fører til sygdom. Men træk og gennemtræk er ikke det samme: Træk varer ved, mens gennemtræk kortvarigt, og derfor kan du sagtens blive i lokalet, mens der luftes ud.

Luft også ud, når det bliver koldt
Det er vigtigt at blive ved med at lufte ud, selv om det bliver efterår og vinter med regn og kulde.

Tjek, om ventilationsanlægget virker
Udluftning er ikke nødvendig, hvis lokalet har et mekanisk ventilationsanlæg. Men husk at tjekke, om anlægget fungerer og om filteret evt. bør skiftes. Typen af ventilation er også vigtig. Nogle anlæg – typisk ældre anlæg - cirkulerer den samme luft. Dermed kan viruspartikler potentielt køre rundt mellem lokaler. Hvis ikke anlæggets recirkulation kan slukkes, bør du slukke for anlægget og i stedet bruge udluftning.

Kilde: Torben Sigsgaard

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.