Når små børn udsættes for stress i deres første leveår, ved vi, at det kan få konsekvenser for deres følelsesliv og psykiske helbred senere i livet.
Men en belastet barndom kan også sætte sig i kroppen, tyder et nyt studie på.
»Det ser ud til, at stress og belastninger tidligt i livet kan betyde noget for din risiko for at udvikle mave-tarmsygdomme på lang sigt,« siger læge Helene Kildegaard til Videnskab.dk.
Hun er postdoc ved Mary Elizabeths Hospital på Rigshospitalet og en af medforfatterne til et nyt studie i tidsskriftet Gastroenterology.
Resultaterne kan potentielt sige noget om, hvordan vi i fremtiden kan blive bedre til at behandle mave-tarm-patienter.
Vores hjerne og tarm er nemlig forbundet i det, man kalder tarm–hjerne-aksen.
Når et barn udsættes for stress tidligt i livet, kan det ændre, hvordan hjernen og tarmen kommunikerer, og hvordan tarmen fungerer.
Og det kan øge risikoen for mavesmerter og ændringer i tarmfunktionen, antyder forskerne.
Studiet er baseret på et musestudie, som blev sammenholdt med data, hvor forskere har fulgt 40.000 børn i Danmark og 12.000 børn i USA i en længere årrække.
Stressede mus
Det danske studie med 40.000 børn viste en mulig sammenhæng mellem depression hos moren og øget risiko for, at barnet får fordøjelsesproblemer.
I musestudiet blev nyfødte han- og hunmus adskilt fra deres mødre i flere timer hver dag for at simulere tidlig stress.
Signalstoffet serotonin spiller en vigtig rolle i reguleringen af smerte i tarmen. Men studiet viser, at tidlig stress påvirker serotonin-systemet. Musene blev mere følsomme over for smerte i tarmen.
Stress hos musene førte også til ændringer i deres tarmbevægelser. Hunmusene var mere tilbøjelige til at få diarré, mens hanmusene var mere tilbøjelige til at få forstoppelse.
»Man ser, at den tidlige stress påvirker udviklingen af tarmens nervesystem,« siger Helene Kildegaard.
Studiet kan potentielt ændre opfattelsen af mave-tarm-patienters behandling, mener Asbjørn Mohr Drewes, der har læst studiet for Videnskab.dk. Han er klinisk professor og overlæge ved afdeling for medicinske mave- og tarmsygdomme på Aalborg Universitetshospital.
»Det er jo godt, at forskerne har fundet årsagen til ændringen i musenes smertetærskel og tarmbevægelser,« siger han.
»Hvis stress viser sig at give problemer i mave-tarmsystemet senere, kan man måske angribe det med noget, som kan regulere serotoninen i hjernen,« siger Asbjørn Mohr Drewes.
\ De danske data
I studiet har forskerne også undersøgt data fra to studier, herunder fra Danmark.
I det danske studie følger forskerne 40.000 børn fra fødslen til 15-årsalderen, hvor halvdelen af dem har en mor med depression.
De børn havde en højere risiko for at udvikle blandt andet irritabel tyktarm, funktionel forstoppelse (en type forstoppelse uden kendt fysisk årsag), kolik og mavesmerter.
Resultaterne viser en sammenhæng, men kan ikke fastslå, hvad der forklarer den.
Derfor er en mors depression ikke nødvendigvis forklaringen på symptomerne, mener Asbjørn Mohr Drewes. Årsagen kan også være rygning, overvægt eller mere komplekse psykosociale faktorer, hvilket ses hos folk med depression.
»De har måske også en dårligere kost. Ultraforarbejdet mad kan føre til ændringer i tarmfloraen,« siger han.
Helene Kildegaard og forskerne bag studiet fremhæver også, at familiære forhold kan have betydning, herunder et højere stressniveau i hjemmet og forskellige tærskler for, hvornår man søger hjælp i sundhedsvæsenet.
»Vi ser en tendens, men kan ikke med sikkerhed sige, at der er en årsagssammenhæng,« siger hun.
Forstyrrelser i tarm-hjerne-interaktionen
»Hvis vi udreder et barn med forstoppelse eller mavesmerter, men ikke kan finde en forklaring, kalder vi det herhjemme en funktionel lidelse,« siger Helene Kildegaard.
Det betyder reelt, at man ikke har kunnet finde nogen biokemiske eller fysiske tegn på, at der er noget galt.
I engelsksprogede lande kalder man ikke længere mave-tarm-sygdommene for funktionelle lidelser, men i stedet forstyrrelser i tarm-hjerne-interaktionen (DGBI).
»Det er en anerkendelse af, at der er et samspil mellem hjernen og tarmen,« siger hun.
Forskerne undersøgte derfor mus for at blive klogere på de forstyrrelser.
Mus over for mennesker
Selvom metoden i studiet er på et højt niveau, er der også nogle forbehold, siger Asbjørn Mohr Drewes.
For data fra mus kan ikke nødvendigvis anvendes til at forstå menneskets mekanismer i tarmen.
Udfordringen ved musestudiet er, at man ikke nødvendigvis vil få de samme resultater, selv hvis man udfører samme forsøg hos en anden musestamme i samme laboratorium.
Derfor gælder fundene ikke nødvendigvis for tobenede dyr.
»Det kan godt være, men man skal passe på. For det er meget svært at oversætte ting fra mus til mennesker,« siger han.
Fremtidig behandling
Alligevel er studiets resultater interessante, mener Asbjørn Mohr Drewes.
For hvis tidlig stress spiller en rolle hos mave-tarm-patienter, kan det blive et relevant spørgsmål, når patienten skal diagnosticeres eller behandles.
I dag får patienterne ofte behandling på baggrund af symptomer. For eksempel vil de få syrepumpehæmmere mod sure opstød eller afføringsmiddel mod forstoppelse.
»Måske skulle man tænke mere over den psykologiske eller psykiatriske behandling af de her patienter,« siger Asbjørn Mohr Drewes.
»I stedet for at give dem smertestillende eller noget, der sætter skub i tarmen, skal vi måske have en holistisk tilgang.«
Patienter med irritabel tyktarm eller inflammatorisk tarmsyndrom er dog før blevet behandlet med mindfulness og hypnose, som har vist sig at have en god effekt, siger han.
Studiets resultater kan forhåbentlig bidrage til, at der måske kan komme bedre lægemidler på markedet, siger Helene Kildegaard.
»Hvis vi bedre kan forstå de biologiske mekanismer, der er på spil, vil man have langt større mulighed for at udvikle nogle lægemidler til behandling.«
