Corona: Argumenterne for mundbind vokser - hvornår skal vi bruge dem?

Mens corona-pandemiens anden smittebølge er begyndt at tage fart rundt omkring i verden (og måske også i Danmark), er et af de store spørgsmål, hvorvidt og hvornår vi i højere grad skal bruge mundbind i det offentlige rum.

131 lande anbefaler allerede mundbind i det offentlige rum som en del af deres corona-strategi, og i de seneste dage har Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og flere politiske partier også antydet, at mundbindet kan blive aktuelt i Danmark.

Den aktuelle viden om coronavirussen og brugen af mundbind som værnemiddel peger også på, at mundbindet kan være et nyttigt værktøj til at bekæmpe smittespredning.

»Der er sket en ændring i vores viden om mundbind og coronavirussen generelt i dag sammenlignet med marts (hvor Danmark lukkede ned, red.),« pointerer Jens Lundgren, overlæge og professor infektionsmedicin på Rigshospitalet og Københavns Universitet.

»Flere lande har ændret holdning til mundbind, og det er der flere gode grunde til,« tilføjer overlægen.

Sundhedsstyrelsen har 31. juli (efter denne artikel udkom) opdateret deres anbefalinger om brugen af mundbind.

En del af de nye anbefalinger går på, »at man med fordel kan bruge et mundbind, hvis man bevæger sig ud i den kollektive trafik, på tidspunkter, hvor det kan være svært at holde afstand til andre passagerer.«

7. august opdaterede styrelsen deres anbefalinger om stofmundbind. Man kan til nøds bruge stofmundbind, lyder vejledningen nu.

»Et godt stofmundbind er bedre end intet mundbind, og hvis alle følger vores anbefalinger om mundbind, kan det bidrage til at holde epidemien nede,« siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Evidensen for mundbind er blevet bedre

Årsagen til, at mundbind er blevet mere populære, skal ses på flere forskellige niveauer, fortæller Jens Lundgren.

Dels peger flere studier på, at brugen af mundbind har været et effektivt bidrag til at holde corona-smitten nede i flere forskellige sammenhænge. Her er et par eksempler:

• Et maske-påbud blandt 75.000 sundhedsmedarbejdere i Massachusetts gav et fald i smittede medarbejdere fra 14,7 procent til 11,5 procent, viser et studie fra 14. juli.
• I en frisørsalon, hvor det var kendt, at to frisører var corona-positive, blev 0 ud 67 kunder smittet, da både kunder og frisører havde mundbind, viser et andet studie - igen fra 14. juli.
• Et andet studie fra 16. juni sammenlignede smittespredningen i 15 amerikanske stater før og efter påbud om masker. De viste sig, at smitten faldt med 0,9 procent efter 5 dage og 2 procent efter 3 uger med maske-påbud.
• Et tysk studie fra juni viser, at de tyske regioner, der gav påbud om mundbind, reducerede deres kumulative corona-smittetal (antallet af smittede, der akkumuleres over tid) med mellem 2,3 til 13 procent på 10 dage.
• Og til sidst lyder konklusionen på baggrund af en kortlægning af 44 studier om værktøjer mod corona-smitte i The Lancet fra 27. juni, at »ansigtsmasker giver beskyttelse, selv i situationer uden for sundhedsvæsenet.«

»Man kan altid diskutere, hvor mange artikler der skal til, før man bliver overbevist, og det er ikke, fordi jeg siger, at området er definitivt,« siger Jens Lundgren, der dog mener, at der gode grunde til at tro, at mundbind kan være et nyttigt middel i kampen mod corona-smitte.

Ny viden om corona understreger nytten ved mundbind

Den nye coronavirus, SARS-CoV-2, er som bekendt ‘ny’, og det seneste halve år er vi blevet en hel del klogere på, hvordan virussen opfører sig. Mange af de ting, vi har lært om virussen, taler også for brugen af mundbind.

Én ting, der taler for brugen af mundbind i det offentlige rum, er, at coronavirus ser ud til at smitte, hvis man er positiv, selvom man ikke har symptomer.

Samtidig viser en ny metaanalyse med i alt 50.155 patienter, at 16 procent - svarende til hver syvende - af de corona-smittede aldrig får symptomer.

»Det er en grundlæggende præmis, der har ændret sig. Tidligere troede man, at det kun var folk med symptomer, der smittede, så det er helt afgørende, og det er et paradigmeskifte,« forklarer Jens Lundgren.

En anden erkendelse om coronavirussen, der taler for brugen af mundbind, er, at risikoen for at blive smittet er afhængig af, hvor mange viruspartikler man inhalerer.

»Du bliver ikke smittet, hvis du kun inhalerer én viruspartikel, men det er koncentrationen af virus, der er vigtig, og det kan mundbind være med til at minimere,« siger Jens Lundgren.

Nogle artikler er kommet frem til, at mundbind og masker kan reducere mængden af viruspartikler med op til 90 procent.

»Det er massivt,« påpeger Jens Lundgren og tilføjer:

»Når man ser på alle de her ting, så begynder det at hænge sammen. Det viser at videnskaben på området (om mundbind, red.) har ændret sig, og det er sandsynligvis også derfor, at så mange lande nu anbefaler brugen af mundbind.«

Jens Lundgren understreger samtidig, at mundbind altid ‘kun’ vil være ét værktøj blandt flere i værktøjskassen.

»Mundbind vil aldrig kunne stå alene. I infektionsmedicin arbejder vi med en forebyggelses-paraply, hvor mange forskellige elementer af beskyttelse tilsammen kan fungere som en effektiv forebyggelse,« forklarer han.

Stadig for tidligt med mundbind

Selvom der er vægtige beviser for, at mundbind kan være effektive til at forebygge smitte, er det ikke ensbetydende med, at de skal tages i brug i Danmark - endnu.

Myndighederne anbefaler generelt ikke mundbind i det offentlige (se anbefalingerne i faktaboksen), selvom det er meldt ud, at det er en del af værktøjskassen.

»Det er klart, at hvis smittetrykket stiger i Danmark, og vi begynder at søge mere indendørs og være tættere, så vil vi overveje, om man kan anbefale brug af masker i den kollektive trafik eller mundbind indendørs i situationer, hvor vi har svært ved at overholde afstandskravene,« sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, til DR’s P1 Morgen 28. juli.

Flere lægefaglige eksperter er også enige i, at det er for tidligt. Man bliver nødt til at se på proportionerne, mener Jens Lundgren:

»Selv om en intervention virker, skal den ikke nødvendigvis introduceres. Hvis der kun er 20-30 asymptomatiske i befolkningen, giver det ikke så meget mening, at 5 millioner mennesker går med mundbind. Så vil den absolutte gevinst for samfundet ville være minimal,« pointerer han.

Overbevist om, at mundbind kommer i spil

Til DR’s P1 har Thomas Benfield, der forsker i infektionssygdomme på Hvidovre Hospital, blandt andet fortalt, at han føler sig overbevist om, at vi kommer til at bære mundbind på et tidspunkt.

»Det vil være i særlige situationer, hvor man kommer tæt på og ikke kan holde afstand. Typisk i offentlig transport, hos lægen eller i forretninger. Men vi kommer ikke til at se det på samme måde som i andre lande, hvor det er alle, der bevæger sig i det offentlige rum, der bærer mundbind,« vurderede Thomas Benfield i P1.

Han fortæller også, at det stadig er for tidligt, at indføre mundbind nu, fordi smittetrykket stadig er lavt.

»Det er for tidligt at indføre det nu, med alt hvad det indebærer af ændrede adfærdsmønstre, fordi smittetrykket er så lavt, som det er. Men jeg synes, vi skal gøre det, når behovet opstår,« sagde Thomas Benfield til P1.

På Aarhus Universitet forsker Michael Bang Petersen, professor i statskundskab, løbende i danskernes adfærd under coronapandemien som en del af HOPE-projektet, der er støttet af Carlsbergfondet.

Han vurderer også, at det kun er et spørgsmål om tid, før vi få flere påbud om masker og mundbind.

»Set fra et politisk perspektiv, så vil jeg formode, at myndighederne vil strække sig temmelig langt for at undgå en nedlukning igen. Det betyder, at man vil tage fat i alle de håndtag, man kan bruge for at undgå det. Derfor bliver det svært ikke at tage mundbind i brug i større eller mindre grad,« mener Michael Bang Petersen.

Hvornår opstår behovet?

Men hvornår opstår det behov så? Hvor mange smittede, skal der til?

Det er svært at give et helt præcist tal på - især på landsplan - da det kommer an på, hvorvidt en smittestigning sker ét sted eller er spredt ud over store geografiske områder, fortæller Thomas Benfield til Videnskab.dk.

»Hvis antallet af nye smittede stiger i hele landet hver dag i en uge, så bør vi være vågne,« siger Thomas Benfield, der understreger, at hvis tallet kun stiger med 1 hver dag, er det ikke nok.

»Men hvis der sker en daglig stigning på 50 nye smittede i en region, så er det et tegn på smitteaktivitet, og i sådan en situation bør man overveje at gøre brug af mundbind i den pågældende region,« tilføjer Thomas Benfield.

Hos Statens Serum Institut har man ikke lyst til at sætte tal på, hvornår et eventuelt behov for mundbind opstår.

»Vi ikke har lagt os fast på noget endnu, men følger situation tæt og løbende,« lyder den kortfattede melding fra Statens Serum Institut til Videnskab.dk.

»I Danmark kigger vi samtidig på de enkelte landes erfaringer og resultater, så vi har den bedste forudsætning for vurdere det her emne i vores egen kontekst,« lyder det endvidere i en mail fra Statens Serum Institut.

Jens Lundgren vil heller ikke sætte tal på. Han påpeger, at vi på trods af en omfattende testkapacitet endnu ikke har repræsentative tal for, hvor mange der er smittede med coronavirus, og dermed hvor mange asymptomatiske smittede der kan være i befolkningen.

Staten forsøgte at lave en repræsentativ test-undersøgelse af befolkningen inden sommerferien, men der var for få, der lod sig teste, og derfor har man udskudt det til efteråret. 

Myndighederne bør melde tydeligere ud

Det er glædeligt, at muligheden for mundbind nu debatteres, siger Michael Bang Petersen, men han savner en klarere melding fra myndigheder og politikere, om hvad vi kan forvente.

»Min grundlæggende vurdering er, at det allerbedste redskab i en krisesituationen er så klar præcis kommunikationen som muligt, ikke bare om hvad der sker nu, men også om hvad der sker fremadrettet.«

»En klar melding ville være, at det her kommer til at ske, hvis nuværende værktøjer ikke hjælper. På den måde lægger man sig ikke fast på noget konkret, når man siger, at det er en del af den forventede strategi,« siger Michael Bang Petersen.

Han siger, at det bedste, man kan gøre i en krise, er at reducere usikkerheden blandt folk, og det ville man gøre, hvis man allerede nu meldte ud, at vi kommer til at bruge mundbind mere bredt i samfundet.

Stadig argumenter imod mundbind

Endnu en nuance i debatten er, at der stadig findes en række argumenter imod mundbind, selvom mange ting peger på, at de kan have en nytte.

Professor i kardiologi på Rigshospitalet, Henning Bundgaard, leder et studie, der undersøger, hvilke effekter mundbind har ude i samfundet. Studiet, der tæller 6.000 testpersoner, kommer sandsynligvis ud i midten af august.

Ét argument imod er den psykologiske effekt, påpeger Henning Bundgaard:

»I vores projekt oplevede vi, at det var et problem, at demente på plejehjemmet mente, at det var skræmmende, når personalet gik med masker.«

Et andet argument imod er, at folk vil opleve en falsk tryghed, der resulterer i, at de vil begynde at slække på de andre retningslinjer som afstand, håndvask og afspritning.

»Det er et okay argument at fremføre. Om det så holder, ved jeg ikke. Det kan også have den modsatte effekt; at folk bliver mere opmærksomme på retningslinjerne. Det tror jeg efterhånden mere på,« siger Jens Lundgren.

En anden udfordring er økonomien hos den enkelte. Hvis det bliver påbudt, at man skal have masker på i det offentlige rum, kan det ramme hårdt på privatøkonomien hos nogle.

Det har seniorforsker ved Københavns Universitet Henrik Prebensen blandt andet gjort opmærksom på i en kronik i Politiken.

Udfordringen har også fået Dansk Folkeparti og Enhedslisten til at anbefale gratis mundbind til lavindkomstgrupper, hvis det skulle blive aktuelt.