I mange århundreder har mennesker verden over berettet om dyr, der opfører sig mærkeligt før jordskælv. Husdyr, der bliver urolige, vilde dyr, der forsvinder, og slanger, som kryber frem fra dvalen midt om vinteren.
I lang tid afskrev forskerne denne slags observationer som folketro.
Men i de senere år er systematisk forskning begyndt at undersøge, om dyr faktisk reagerer på miljøforandringer, der går forud for store jordskælv.
Selv for mennesker er jordskælv vanskelige at forudsige, men flere studier peger på interessante mønstre i dyrenes adfærd før seismiske hændelser.
I takt med at verdens befolkning vokser, vil flere mennesker blive berørt, når et jordskælv rammer. Derfor bliver denne forskning vigtigere end nogensinde.
Tudser flygtede fra deres ynglesteder
Min egen forskningsrejse begyndte med en tilfældig observation i Italien. I 2009 undersøgte jeg, hvordan Månens faser påvirker tudsers formering ved San Ruffino-søen, da tudserne pludselig forsvandt i fem dage.
De vendte først tilbage, efter at et jordskælv med en styrke på 6,3 havde ramt byen L’Aquila omkring 80 kilometer væk.
Observationen blev grundlaget for mit studie fra 2010, som viste, at 96 procent af skrubtudserne forlod deres ynglested fem dage før jordskælvet ved L’Aquila i 2009.
Det var et af de første studier, der målte en ændring i vilde padders adfærd før seismisk aktivitet. Padder har gennemtrængelig hud, hvilket gør dem særligt følsomme over for ændringer i vandets kemi. Derfor kan deres adfærd potentielt fungere som et tidligt varsel om seismisk aktivitet.
Markant fald i dyreaktiviteten forud for jordskælv
Jeg gennemførte også et studie af flere dyrearter i Yanachaga Nationalpark i Peru forud for et stort jordskælv i 2011. Organisationen Wildlife Insights, der tidligere hed Team Network, opstiller kameraer flere steder i forskellige nationalparker for at overvåge naturen.
Jeg ledte efter parker, hvor der havde været et kraftigt jordskælv, og analyserede organisationens fotografier fra Yanachaga Nationalpark.
De bevægelsesaktiverede kameraer registrerede et markant fald i dyreaktiviteten i ugerne op til jordskælvet.
Normalt blev der registreret omkring 5 til 15 enkeltobservationer af dyr om dagen, men tallet faldt til færre end 5 på tværs af alle 7 ordener af hvirveldyr i skoven. I 24 timer op til jordskælvet blev der slet ikke registreret dyreaktivitet.
Jeg sammenlignede registreringerne omkring jordskælvet med perioder i samme årstid, hvor der ikke var nævneværdig seismisk aktivitet. Her fandt jeg, at antallet af dyr var stabilt i de mere rolige perioder.
I Peru var det kraftige fald i aktivitet tydeligvis ikke kun hos små og mellemstore gnavere som pacaer og kapivarer (også kaldet flodsvin), men også hos større dyr som langsnudede bæltedyr.
Denne ‘tavshed’ i skoven tyder på, at signaler forbundet med jordskælv påvirker hele dyresamfund, ikke kun én enkelt art.
Ikke kun vilde dyr
Forskning har vist, at husdyr verden over – og især køer – også kan udvise tegn på adfærdsmæssige og fysiologiske forandringer før jordskælv.
Der er mange anekdoter om køer, der går i panik og vandrer ind i områder, hvor de normalt ikke ville opholde sig.
For eksempel findes der beretninger om, at køer samlede sig i San Franciscos Chinatown i 1906 kort før det store jordskælv, der kostede 3.000 mennesker livet.
I 2012 blev et blogindlæg delt på nettet med fotos af køer, der to dage før et jordskælv med en styrke på 8,6 ud for Sumatras kyst var gået ind i en forstad til Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur, hvor de græssede i haver.
Flere japanske studier har overvåget malkekøer ved hjælp af automatiske malke- og aktivitetsmålingssystemer.
Studierne har rapporteret små, men statistisk signifikante fald i mælkeydelsen samt ændringer i drøvtygning eller uro i dagene op til en række lokale jordskælv.
Kæledyr ser også ud til at blive påvirket. I 2011 ramte et voldsomt jordskælv med en styrke på 9,1 ud for den nordøstlige kyst af Honshu i Japan. Jordskælvet udløste en tsunami, der satte tre atomreaktorer ud af drift.
Efter jordskælvet blev 1.259 hundeejere og 703 katteejere spurgt om deres kæledyrs adfærd før skælvet. Omkring 19 procent af hundeejerne og 16 procent af katteejerne rapporterede usædvanlig adfærd.
Uro var den dominerende adfærd hos begge arter, typisk inden for det sidste døgn før jordskælvet.
Det er dog vigtigt at understrege, at erindringer indsamlet efter en hændelse ikke regnes for lige så videnskabeligt solide som data indsamlet i realtid.
Hvad er det, dyrene muligvis fornemmer?
Det vigtige spørgsmål er ikke, om dyr opfører sig anderledes, men hvorfor.
En af de førende hypoteser er fremsat af Friedemann Freund, som er forsker ved NASA.
Den handler om miljøforandringer, der opstår, når spændinger ophobes i klipper, mens tektoniske plader forskyder sig forud for store jordskælv. Det kan frigive elektrisk ladede partikler.
Partiklerne kan ændre egenskaberne i luft og jord i området ved at øge mængden af positive ioner i luften, altså elektrisk ladede molekyler.
Det lader til at påvirke stressniveau og adfærd hos dyr, muligvis også hos mennesker.
Der er brug for mere forskning, men fænomenet kan være med til at forklare ændringerne i dyrenes adfærd før jordskælvene i Italien og Peru.
Mange andre signaler kan bidrage til usædvanlig dyreadfærd
Der er mange andre signaler, som kan bidrage til usædvanlig dyreadfærd før jordskælv.
Det kan for eksempel være vibrationer, forstyrrelser i det lokale elektromagnetiske felt eller lyde uden for menneskets høreområde. Vi ved stadig ikke præcist, hvilke signaler – eller hvilken kombination af signaler – der forklarer adfærden.
Selvom der er stadig mere dokumentation for, at dyr kan opfange miljøforandringer forud for jordskælv, er forskere fortsat forsigtige.
Flere studier har vist, at usædvanlig dyreadfærd før jordskælv senere kunne forklares med normal sæsonbestemt aktivitet.
Dertil kommer, at jordskælv er sjældne, hvilket gør fænomenet vanskeligt at undersøge.
Min vurdering er, at dyr ganske enkelt bevæger sig væk fra ubehagelige eller usædvanlige miljøforandringer, snarere end at de ‘forudsiger’ jordskælv.
Myrer og jordskælv
Flere igangværende studier kan gøre os klogere på dyrs adfærd i forbindelse med jordskælv.
I Lima i Peru, som er et område med høj seismisk aktivitet, er et systematisk forsøg kaldet Animal Alerts i gang. Her har forskere udstyret hunde med halsbånd, der registrerer deres puls, bevægelser og andre data i realtid.
Et studie fra 2013 fulgte over længere tid tuer af røde skovmyrer på aktive forkastninger, som revner i jordskorpen, der for nylig har bevæget sig og kan udløse jordskælv.
Forskerne rapporterede ændringer i den daglige aktivitetsrytme hos de myrer, der levede på forkastningslinjerne.
Med afsæt i dette arbejde undersøger min specialestuderende, Shanza, nu forvarsler om jordskælv som led i sin kandidatuddannelse.
Hun forsøger at finde ud af, hvilke dyrearter der mest sandsynligt reagerer på tidlige jordskælvssignaler som positive ioner eller udsving i magnetfelter. Derefter vil hun simulere nogle af disse forhold i laboratoriet med myrer som modelorganisme.
Data fra dyr alene vil næppe kunne give pålidelige jordskælvsvarsler, men jo bedre vi bliver til at kombinere dyreadfærd med miljømålinger, desto tættere kommer vi på at kunne forudsige risikoen for jordskælv mere præcist.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
