AT 2015: De bedste artikler om kommunikation - muligheder og begrænsninger
Så er AT-emnet afsløret, og gymnasieskoleeleverne skal til at vælge, hvad den store opgave i almen studieforberedelse skal handle om. Her kan du finde inspiration til din opgave i en oversigt over nogle af de bedste artikler om kommunikation på Videnskab.dk.
Vi kommunikerer ikke længere kun, når vi befinder os i nærheden af hinanden. I stedet kan vi nu kommunikere med masser af mennesker på én gang, uden at tage hensyn til tid og sted. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-188673890/stock-photo-global-communications.html?src=1l7WOpiD3Eh5VXYoqhUB-A-1-22&ws=1">Shutterstock</a>)

Det er igen blevet tid til AT-forløbet på landets gymnasier, og denne gang er emnet 'Kommunikation - muligheder og begrænsninger'.

Al udveksling af information kan kaldes kommunikation, så hvis du lige nu sidder og skal beslutte dig for et emne, har du sikker svært ved at beslutte dig for, hvad valget skal falde på.

For at hjælpe dig lidt på vej, har vi samlet vores bedste artikler om kommunikation, som kan give dig inspiration til din opgave.

Du kan også kigge ind på vores undervisningssite, hvor vi har skruet et tema sammen om nettop AT 2015: Kommunikation - muligheder og begrænsninger. Det bliver løbende opdateret i disse dage. 

AT 2015: Hvad er kommunikation egentlig?

Men før du får artiklerne serveret, må vi hellere lige slå fast, hvad 'kommunkation' egentlig er for et abstrakt begreb. Kommunikation er udveksling af information.

Denne artikel er et stykke kommunikation fra os, Videnskab.dk, til dig, vores læser. Men når din lærer, din mor eller dine venner fortæller dig noget, så er det også kommunikation.

Vi mennesker har altid kommunikeret med hinanden, og det har spillet en vigtig rolle for vores overlevelse som art. Samtidig har vores måde at kommunikere på ændret sig gennem historiske perioder og over geografiske destinationer.

Vi kommunikerer ikke længere kun, når vi taler med hinanden, og teknologien har gjort det muligt at kommunikere på lange afstande og til mange modtagere på samme tid.

Det er alt sammen tværfaglige emner, som blandt andet hører ind under fagene biologi, samfundsfag, historie, naturgeografi, matematik og fysik.

Her har vi samlet de bedste artikler, der kan inspirere til din AT-opgave:



AT 2015: Hvad må man sige i medierne?

Den 7. januar angreb terrorister et fransk satireblad i Paris, fordi de havde lavet tegninger af profeten Muhammed. Det startede en stor debat i Europa om ytringsfriheden. Er det i orden at håne andre, bare fordi det er lovligt?

Det spørgsmål behandler postdoc i filosofi på Aarhus Universitet Carsten Fogh Nielsen i sin blog her på Videnskab.dk i artiklen 'Satire, racisme og Charlige Hebdo'. Du kan også blive klogere på emnet i artiklen 'Sådan skal satire forstås'.

Politikere er især meget bevidste om deres offentlige image og passer derfor ekstra godt på, når de udtaler sig. Selv hvis de bliver spurgt direkte, undgår de ofte at svare. Læs, hvordan de gør, i artiklen 'Spin: sådan snakker politikere udenom'.

På sociale medier som Facebook er der ind i mellem også politkere, der risikerer at få ørene i maskinen, og sommetider når de selv at slette deres og andres indlæg igen. Det skriver lektor i medievidenskab ved Syddansk Universitet Heidi Philipsen om på sin blog i artiklen 'Valgkampen i de sociale medier eller da Løkkes bodyguards smed kritikerne ud af forsamlingshuset'.

Læs mere om sociale medier i artiklen 'Nye medier er ikke farlige', og i disse artikler:

'Nyheder på nettet gør dig dummere'

'Forsker: Brug Facebook, når du er på arbejde'

'Lad mig Google det for dig'

'Sociale medier gør os klar til katastrofen'

'Kan du overhovedet stole på sociale medier?'

'Sproglig umådeholdenhed i digitale, sociale netværk'

AT 2015: Den teknologiske revolution

Radio, telefon, fjernsyn, internet. Alle opfindelser der har ændret reglerne for, hvordan vi kan kommunikere med hinanden. Tilbage i 1947 udviklede tre amerikanske forskere transistoren, der ikke alene gjorde radioen mobil, men også gjorde det muligt at udvikle de chips, der den dag i dag sidder i din computer.

Læs om opfindelsen af transistoren her: .Transistoren - grundlaget for den digitale revolution'.

Fakta

AT 2015
Få flere idéer på Videnskab.dk's undervisningssite.

Året efter udgav Claude Shannon den matematiske formel, som gjorde det muligt at kode information om til 0'er og 1-taller, og den teori bruges stadig i mobiltelefoner, sattelittransmitteret tv og internetkommunikation i dag. Læs mere i artiklen 'Shannons formel udgør fundamentet i digital kommunikation'.

Men hvilken effekt har de teknologiske fremskridt så på vores måde at kommunikere på? Det emne tager Kristian Hvidtfelt Nielsen, der er lektor i videnskabsstudier på Aarhus Universitet, op på sin blog her på Videnskab.dk.

Samtidig kan man også undre sig over, hvordan al den elektroniske kommunikation ikke forstyrrer hinanden - det spørgsmål svarer forskerne på her.

Læs mere om de teknologiske fremskridt og fremtidens kommunikation i artiklerne:

'Fornuften forsvinder i internettets informationsfælder'

'Gør Google Glass os mindre medmenneskelige?'

'Google Glass: et teknologisk overdrev?'

'Kom og hils på verdens mest menneskelignende robot'

'Her er teknologierne, der kan ændre vores måde at leve på'

'Forskere vil skabe nyt internet med kvante-kræfter'

AT 2015: Sådan kommunikerer kroppen

Vi sender konstant signaler til hinanden med de ting, vi siger og gør, men selve vores biologi indeholder også masser af kommunikation. Inde i vores kroppe kommunikerer vores celler nemlig med hinanden, så vores organer ved, hvad de skal gøre.

Læs mere i artiklen 'Store opdagelser: Hormoner - kroppens kemiske kommunikation'.

Nogle af de signaler, som kroppen udsender, kan vi ubevidst aflæse, når vi kigger og lugter og rører ved hinanden. Vores hjerne kan for eksempel lynaflæse, om et smil er oprigtigt, dufte kan gøre os mere tiltrukkede af hinanden, og ubevidste kropssignaler har indflydelse på vores samtaler med hinanden. 

Forelskelse afhænger meget af god kropskemi og kommunikation, og du kan læse mere om, hvordan kroppen opfører sig under en forelskelse i artiklerne:

'Forelskelse er som kokain for hjernen'

'Forelskelse er en tvangstanke'

Dyr kommunikerer også, og det kan du læse om i artiklerne 'Hvor kloge er dyr?' og 'Abe-sprog oversat: Chimpanser har 19 forskellige meddelelser'.

AT 2015: Sprog er ikke bare ord

Vores kroppe og vores biologi har stor indflydelse, når vi taler med hinanden, men vi bruger også kulturelle symboler, når vi kommunikerer med hinanden. For eksempel er det et symbol på kærlighed, når vi giver hinanden blomster.

Vi kan også helt undgå at bruge ord, når vi skal tale med hinanden. Nogle forældre bruger faktisk tegn til at kommunikere med deres babyer, inden de har lært at tale, men er det egentlig en god idé? Det kigger vi på i artiklen 'Kan babyer kommunikere med tegnsprog?'

Men det danske sprog kan også godt være svært at lære. Faktisk kan danske børn langt færre ord end jævnaldrende i andre lande, når de er et år gamle. Det kan du læse mere om i artiklen 'Vokaler gør det svært at lære dansk'.

Du kan samle mere inspiration på vores undervisningssite, hvor vi blandt andet har samlet idéer til, hvordan man kan kombinere fag i et AT-projekt.

Du kan også gå på opdagelse i vores arkiv og finde flere artikler om kommunikation her.

Held og lykke med opgaven!