Fornuften forsvinder i internettets informationsfælder

Den 23. april 2013 forsvandt 200 milliarder dollars kortvarigt fra den amerikanske børs.

Den skyldige var noget så uskyldigt som et tweet fra det respekterede nyhedsbureau Associated Press, AP.

»Breaking: To eksplosioner i Det Hvide Hus, og Barack Obama er såret,« lød beskeden fra AP’s Twitterprofil, der følges af to millioner brugere.

Først kom chokket, så blev Twitterprofilen mørklagt, og få minutter senere begyndte AP’s journalister selv at tweete i kaskader.

»Ignorer AP-tweet om eksplosionerne. Vi er blevet hacket,« skrev AP-journalisten Sam Hananel. Skaderne skulle begrænses – og det hurtigt.

Falsk nyhed skaber kaos på børsmarkedet

Men efterdønningerne fra den falske tweet havde allerede bredt sig fra Twitters del af internettet og ud i den virkelige verden.

Nyheden gik viralt, og sekunder efter publiceringen gjorde den sit indtog på det amerikanske børsmarked, hvor børshandlernes automatiserede computerprogrammer, der hele tiden scanner nyhedsstrømmen, begyndte at sælge og købe i en kædereaktion baseret på rygtet fra AP’s kompromitterede Twitterprofil.

Lynhurtigt begyndte verdens 30 største virksomheder et styrtdyk, og børshandlerne kunne måbende se til, mens aktiernes værdi faldt og faldt, indtil de var helt ned på det niveau, som handlerne omtaler som det 'røde felt'.

Kun tre minutter efter, at den falske tweet blev sendt, var 200 milliarder dollars forsvundet fra den amerikanske børs.

Børsen blev offer for psykologisk fænomen

Tilbage stod AP og børshandlerne med chokket og en ubehagelig smag i munden. De havde lige været ofre for et gennemgribende psykologisk fænomen, som adfærdspsykologer kalder 'informationskaskader' – en bølge af irrationel adfærd, som i dette tilfælde udsprang fra et falsk tweet fra en hacket Twitterprofil.

Det var ikke første gang, det skete, og det bliver heller ikke den sidste.

»Informationskaskader er lette at sætte i vandet,« forklarer Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.

»Og selvom vi forestiller os, at vi er rationelle individuelt, kan de her fænomener altså let gøre os kollektivt tåbelige.«

Kaskaderne beskrives bedst som misvisende information, der ukritisk spreder sig fra menneske til menneske ligesom dominobrikker, der vælter på stribe.

»Lige pludselig bliver det en selvforstærkende effekt, hvor alle tror på informationen, fordi alle andre tror på den,« siger Vincent F. Hendricks.

Psykologiske fænomener gør os kollektivt dumme

For at finde en måde at forebygge den effekt, har Vincent F. Hendricks for nylig publiceret artiklen 'Infostorms', hvor han i fællesskab med adfærdsforskeren Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet og Rasmus K. Rendsvig, videnskabelig assistent på Københavns Universitet forsøger at sætte en struktur på tre psykologiske fænomener:

• Informationskaskader, hvor personer ser på, hvordan andre opfører sig og derefter undertrykker deres personlige vurdering og træffer det samme valg som alle andre. Det er altså en situation, 'hvor alle gør noget, fordi alle andre gør det'.
  
• Pluralistisk ignorance, hvor et flertal afviser en norm personligt, men er overbevist om, at alle andre tror på normen, og derfor tør de ikke selv afvise den offentligt. Det kan også beskrives som 'alle tror, fordi de tror, at alle tror', og forskere fremhæver det tidligere Sovjetunionen og troen på kommunismen som et eksempel på dette.
  
• Attitudepolarisering, hvor to grupper diskuterer et emne og oplever at blive mere og mere ekstreme i deres tro på egen opfattelse. I stedet for at nærme sig en fælles grund, så bevæger de to grupper sig længere fra hinanden i en diskussion baseret på stadigt mere ekstreme argumenter, hvor man fuldstændig overhører modpartens indspark. Til sidst vil man bare 'have ret, fordi de andre ikke kan have ret'.

Det er fænomener, som er nærstuderet inden for psykologien og sociologien, og vi kender dem fra bystander-effekten, der viser, at sandsynligheden for, at en såret person hjælpes af en forbipasserende er omvendt proportional med antallet af personer, der passerer forbi. Hvis du endelig skal falde og slå dig, er det altså bedre at gøre det på en stille villavej end – modsat hvad man skulle tro – Hovedbanegården, hvor det vrimler med mennesker.

»De her psykologiske fænomener har altid eksisteret, men informationsteknologien har forstærket dem betragteligt,« forklarer Vincent F. Hendricks.

Internettet rækker længere og hurtigere, end vi forstår

Twitter, Facebook, YouTube, internetaviser, blogs og sociale nyhedssider som Reddit – tilsammen udgør de internettets rygrad, hvor information hver dag bliver læst af hundredvis af millioner, som deler den med deres netværk, og på den måde får informationen en rækkevidde, som vi har svært ved at forestille os konsekvenserne af.

»For tredive år siden kunne du næppe få 200 milliarder dollars til at forsvinde på tre minutter,« siger Vincent F. Hendricks og tilføjer, at det er prisen, vi må betale for internettets informationsudbredelse.

Derfor begyndte de tre danske filosoffer at nærstudere de psykologiske fænomener enkeltvis, for de mente at se en fælles forbindelse mellem dem, som måske kunne forklare, hvordan fænomenerne opstår og vigtigere endnu - hvordan de kan forhindres.

Handler vi ud fra andres handlinger?

Den forbindelse fandt de – og det var egentlig ikke overraskende, tilføjer Vincent F. Hendricks, for de tre fænomener afhænger alle af mennesker, der orienterer sig og handler på en bestemt måde ud fra en bestemt information.

Informationen består af to typer, som er enten personlig eller offentlig. Med andre ord; når du skal træffe en beslutning, så træffer du den ikke kun ud fra din egen idé om, hvad du bør gøre, men også ud fra din observation af, hvad alle andre gør eller tror.

Og på internettet forekommer det hver dag.

Nyheder bliver læst, 'liket', 'tweetet', delt og diskuteret – i sig selv uskyldigt, men når det pludseligt sker tusindvis af gange, kan det være med til at forstærke en uønsket adfærd.

»For hvordan bliver en historie robust på et socialt medie?« spørger Vincent F. Hendricks retorisk, før han selv giver svaret, »det bliver den, når folk 'liker' eller kommenterer historien meget.«

Sociale medier kan give lemmingeeffekt

Dermed ikke sagt, at 'likes' er farlige i sig selv – nej, siger Vincent F. Hendricks, men tilkendegivelserne er med til at skabe en illusion om historien, der fortæller andre, at den her historie har alle de her mennesker altså syntes godt om, så derfor må den også være god og vigtig (men ikke nødvendigvis sand).

»Selvom de personer, som har 'liket', måske slet ikke har nogen kvalifikationer til at vurdere indholdet overhovedet,« siger Vincent F. Hendricks.

Og så kan der altså opstå både informationskaskader, hvor folk 'liker', fordi alle andre 'liker', og pluralistisk ignorance, hvor alle tror på, at historien er god, fordi de er overbevist om, at alle de andre har 'liket' på baggrund af, at historien skulle være god.

»Lemmingeeffekt,« siger Vincent F. Hendricks.

Flokmentalitet afsporer internetdebat

For at finde et eksempel på det sidste psykologiske fænomen, attitudepolarisering, behøver vi ikke at se længere end bunden af artiklen.

Videnskab.dk’s debatsektion illustrerer af og til glimrende, hvordan en diskussion mellem to 'grupper' kan udvikle sig i retning af det ekstreme. Og det er en skam, for forskning har vist, at negative kommentarer kan have en dårlig indflydelse på vores opfattelse af artiklens indhold.

De diskuterende parter overser, bevidst eller ubevidst, hinandens modargumenter og hører kun det, de vil høre, og som kan fremme deres egen overbevisning.

»På en måde bliver informationen misbrugt, så den ikke længere er oplysende, men nærmere forvirrende,« siger Vincent F. Hendricks.

Forvirrende for iagttagerne, som får svært ved at skelne mellem sandt og falsk, rigtigt og forkert.

Infostorme hænger truende over samfundet

23. april 2013 var det et falsk tweet, som skabte forvirringen og kostede den amerikanske børs et tab på 200 milliarder dollars. Heldigvis kun kortvarigt.

Det Hvide Hus dementerede lynhurtigt nyheden om eksplosionerne, og verdenspressen begyndte øjeblikkeligt at gøre det samme.

De nyheder blev også opsamlet af børshandlernes computerprogrammer, som beregnede en ny købs- og salgsstrategi tilpasset den nye information. Det tog kun tre minutter at miste 200 milliarder dollars, men på mindre end fem minutter var aktieværdierne næsten tilbage på niveauet før det falske tweet.

Tilbage står hændelsen som et eksempel på, hvor galt det kan gå, når informationen manipuleres.

For med internettet er det ikke blot blevet nemmere at sprede falske rygter – konsekvenserne af dem er også blevet langt værre. De psykologiske fænomener, som kan opstå i kølvandet og får os til at handle irrationelt, har fået global rækkevidde.

'Infostorme' kalder de tre danske filosoffer effekten og varsler om mørke skyer over samfundet, hvis ikke fænomenet bliver studeret bedre.

»Hvis du kan kontrollere den information, som folk har til rådighed, når de skal træffe en beslutning, så kan du også kontrollere, hvad de skal synes og gøre,« siger Vincent F. Hendricks.

»Så er det lige pludselig hele demokratiet, som har et informationsmæssigt problem,« slutter han.