Forskere vil skabe nyt internet med kvante-kræfter
Fysikere er i fuld gang med at udvikle en ny type af intelligente computere, der ikke blot vil revolutionere computerteknologien, men hele vores måde at opfatte verden på. Lige nu arbejdes der på at skabe et globalt 'kvante-internet'.

Bliver du en smule ør i hovedet, når snakken falder på kompliceret kvantefysik? Så skal du ikke føle dig mindre begavet af den grund. I videoen 'Den forunderlige kvante-verden' fra Filmcentralen, som du kan se herover, fremgår det, at selv fysikere har svært ved at forstå den gådefulde kvantemekanik.

Alligevel arbejder forskere fra hele verden på at udvikle verdens første computere baseret på kvantefysikkens love.

Lige nu er forskere på de to kanariske øer Tenerife og La Palma ved at opstille et eksperiment, der skal teste den mystiske kvantefysik - de stræber efter at skabe et globalt kvanteinternet, som skal være i stand til at overføre ufatteligt meget større mængder data på én gang, end vi kan i dag. Hør mere om dette i videoen herover.

LÆS OGSÅ: Danske forskere viser en ny vej mod kvantecomputere

Kvantecomputeren kan afprøve alle muligheder - samtidig

Målet med forskernes eksperiment er i bund og grund at skabe en helt ny type af ultrahurtige computere, der vil få nutidens computer til at fremstå som en 'snegl på vejen'. Når en 'almindelig' computer løser en ligning, går det ikke særligt hurtigt - nutidens digitale tænketanke kan nemlig kun afprøve én mulighed af gangen.

En kvantecomputer kan derimod beregne en hvilken som helst ligning langt hurtigere. Den er nemlig i stand til at afprøve alle muligheder - samtidig.

Fakta

Kvantefysik beskæftiger sig med stoffers egenskaber på atomart niveau.

Kvantefysik omfatter næsten alle dele af fysikken. Den beskriver atomer, molekyler og faste stoffer.

Kvantefysik er tæt knyttet til København og Niels Bohr Institutet pga. den danske fysiker Niels Bohrs udvikling af en banebrydende atommodel fra 1913.

Men selvom kvantecomputeren tilbyder en ny måde at kryptere data på, så udgør den også en trussel. Det skyldes blandt andet, at kvantecomputere vil få adgangen til information til at eksplodere.

Er kvantecomputere et aktiv eller en trussel?

Når vi eksempelvis kommunikerer eller overfører penge over internettet, bruger vi 'hemmelige' koder til at kryptere. Koderne er så svære at bryde, at selv en moderne supercomputer skal regne i flere hundrede år.

En kvantecomputer vil nemt kunne cracke alle nutidens koder, og alt hvad der tidligere er udgivet af informationer. Det kan potentielt få dramatiske konsekvenser, hvis den egenskab pludselig bliver udnyttet til eksempelvis at skaffe sig adgang til økonomiske oplysninger.

Forsøget på at skabe kvantecomputere skal med andre ord ses i et større perspektiv. For ikke nok med, at vi kan se frem til en helt ny type af intelligente computere, kvantefysikken vil også, når først den er tæmmet, skabe muligheder, der overgår vores vildeste fantasi. Muligheder, der rækker langt ind i, og ud over, vores dagligdag.

Den vil løse problemstillinger, vi ikke hidtil har haft mulighed for at løse, og give os et indblik i og forståelse af de allerdybeste lag i atomernes verden; et lag der næsten ikke er til at fatte.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk