I sidste uge vågnede mange ukrainere op til luftalarmer, mens russiske militærkonvojer rullede ind over Ukraines grænse, og siden har mange af landets indbyggere gennemlevet et mareridt.
Meldinger fra det invaderede Ukraine beretter om gadekampe i flere storbyer, beskydninger med russiske missiler, beboelsesejendomme, skoler og regeringsbygninger sprængt itu og adskilte familier.
Den nyeste vurdering af dødstallet fra den 2. marts kommer fra de ukrainske myndigheder, som vurderer, at 2.000 civile heriblandt børn har mistet livet.
Oplevelser, der sætter psykologiske spor.
»Når der sker sådan noget, som foregår i Ukraine lige nu, er der nogle eksistentielle ting på spil. Man mister sit hjem, må forlade det uden at vide, om man kommer tilbage, og man ved ikke, om man kan beskytte sig selv og sin familie,« siger Karen-Inge Karstoft, der er psykolog og forsker med speciale i traumer og posttraumatisk stress (PTSD).
»Nogle oplevelser kan være meget traumatiske af karakter. Ens eget liv eller ens nærmeste kan være i fare, og man kan se andre blive beskudt. Der er adskillige ting, som udgør en trussel mod den enkeltes liv og fysiske og psykiske integritet,« fortsætter hun.
Den usikre situation har drevet hobevis af ukrainere på flugt. Foreløbig er mere end en million flygtet, ifølge FN’s vurdering, og i Danmark har vi allerede modtaget ukrainske flygtninge.
Danmark har med bred politisk enighed erklæret sig klar til at hjælpe flygtninge i Danmark, men hvad er det for nogle psykologiske spor, krigshandlingerne har sat i vores gæster? Og hvordan hjælper vi dem bedst?
Det undersøger Brainstorm-redaktionen i denne artikel, samt i en podcast-episode, du kan lytte til i en boks under artiklen.
Kroppen sætter alt ind på at overleve
Hos mennesker på flugt kan man typisk dele deres reaktion op i to faser, fortæller Karen-Inge Karstoft.
- Den akutte fase
- Den langsigtede reaktion
Når mennesker står midt i de hændelser, der i disse dage ruller over vores tv-skærme, reagerer de ofte ved, at kroppen går i alarmberedskab. Og den reaktion er faktisk nødvendig i situationen, lyder det.
»Du får skærpet dit alarmberedskab og bliver vældig opmærksom på, hvad der foregår omkring dig. Lægger mærke til høje lyde og ting i omgivelserne, der ikke plejer at være der,« siger Karen-Inge Karstoft, som er lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
Systemet sætter simpelthen alt ind på at overleve, og det kan betyde, at du også kan få nogle fysiske symptomer.
»Du kan få hjertebanken, svede og få åndenød. Du bliver nervøs, bekymret og frygtsom, og måske oplever du stor rædsel,« siger Karen-Inge Karstoft.
Kroppens alarmberedskab kan vare længe
Når du har fjernet dig fra den umiddelbare fare, kan der gå lang tid, før kroppen afblæser sit alarmberedskab.
»For rigtig mange vil de her symptomer være udtalte i den første tid, efter de er kommet væk fra den traumatiske begivenhed. Det gælder også dem, der flygter ud af Ukraine lige nu,« siger Karen-Inge Karstoft, og fortsætter:
»Hos en del vil de her symptomer blive mindre, og de vil fortage sig med tiden, selvom de fylder meget i starten. For eksempel kan man have mareridt og øget stress-respons, men det forsvinder altså helt med tiden for nogle,« siger hun og fortsætter:
»For en anden gruppe – hvor mange vil variere lidt afhængigt af, hvilken type traume man har været udsat for, hvor lang tid det varede, og hvor direkte man selv var eksponeret for det – er symptomerne vedblivende,« lyder det.
Hvis symptomerne fortsætter i mere end en måned, efter man er kommet væk fra den traumatiske situation, kan man begynde at tale om, at det kan være posttraumatisk stress, fortæller Karen-Inge Karstoft.
Lugte og lyde sender dig tilbage til traumet
Når mennesker udvikler egentlig PTSD, fortsætter kroppen med at være i alarmberedskab, længe efter faren er drevet over.
»Nogle af de reaktioner, der faktisk var gavnlige i situationen, vil udvikle sig til at være mindre gavnlige og for nogle stærkt lidelsesfulde. For eksempel kan den ekstra årvågenhed, der var brugbar i den traumatiske situation, brede sig til hverdagen, hvor du er i sikkerhed,« siger Karen-Inge Karstoft.
Hvis du for eksempel har oplevet at kunne dufte, se eller høre noget bestemt, imens du blev udsat for det traumatiske, kan de sanseoplevelser blive koblet til traumet i din hukommelse. Så kan dit traume blive genaktiveret, når du oplever den samme lyd eller duft i en ufarlig situation.
Det betyder, at du kan fare sammen og blive bange, når du fylder benzin på bilen, hvis duften af benzin genaktiverer et traumatisk minde om for eksempel kampvogne. Det samme kan ske ved at gå forbi en byggeplads, hvis du forbinder høje bankelyde med kamphandlinger.
\ PTSD i hjernen
Når mennesker med PTSD bliver hjerneskannet, kan man ofte se ændringer af de strukturer i hjernestammen, som regulerer vores instinktive følelser og hukommelse.
Man kan også se ændringer af strukturer i pandelappen, der regulerer vores korttidshukommelse, planlægning og angstdæmpning.
Ændringerne kan være med til at forklare, hvorfor PTSD-ramte får problemer kan opleve angst og kognitive problemer.
Kilde: ‘PTSD hos voksne: Sygdommen, behandling og forebyggelse’. Region Midtjylland
»Det kan også være, man begynder at genoplive den traumatiske situation i form af meget livagtige mareridt eller tanker om det, der foregik. Man kan også få deciderede flashbacks, hvor man simpelthen oplever hændelsen, som om den sker igen, ligesom en film for det indre øje,« siger Karen-Inge Karstoft.
Alle symptomerne kan føre til, at du udvikler såkaldt undgåelsesadfærd, hvor du begynder at undgå de steder, ting, personer eller situationer, der kan minde dig om den traumatiske oplevelse. Derfor er der flere med PTSD, der isolerer sig socialt.
Usikkert, hvor mange der udvikler PTSD
Overordnet set lader ret få krigsflygtninge til at udvikle PTSD, men det er svært at sætte et nøjagtigt tal på, vurderer forskere i en systematisk gennemgang af studier om krigsflygtninge.
Sandsynligvis fordi studierne af PTSD er svære at sammenligne, da de bruger forskellige undersøgelsesmetoder, er svingende i kvalitet, kan have få deltagere og undersøger krigsflygtninge, der har vidt forskellige oplevelser i bagagen.
For eksempel undersøger et af studierne torturofre fra Iran og finder ikke overraskende PTSD hos 90 procent. Et andet studie beskæftiger sig med vietnamesiske bådflygtninge med en meget lav PTSD-rate på 9 procent.
Dog er der især en faktor, der hænger sammen med øget risiko for at udvikle posttraumatisk stress. Det er, om man har været udsat for et såkaldt interpersonelt traume eller et ikke-interpersonelt traume, fortæller Karen-Inge Karstoft.
»Et interpersonelt traume er et traume, hvor en person gør noget mod en anden. Det kan være et voldeligt overfald, et seksuelt overgreb eller direkte krigshandlinger, hvor nogle med vilje skyder på dig, som i Ukraine,« forklarer hun.
Det modsatte er de mere tilfældige traumer såsom naturkatastrofer eller industriulykker, lyder det.
\ Kvinder og ældre kan være mere udsatte
Forskerne kan ikke sige med sikkerhed, hvor mange der udvikler PTSD, men rigtig meget peger på, at jo flere krigstraumer, du oplever, jo højere er risikoen for PTSD.
Noget tyder også på, at kvinder og ældre er mere tilbøjelige til at udvikle PTSD.
Støtte fra venner og familie, religion og at være psykologisk forberedt på tortur, kan muligvis også mindske risikoen for PTSD.
Kilde: ‘The development and maintenance of post-traumatic stress disorder (PTSD) in civilian adult survivors of war trauma and torture: a review’, Clinical Psychology Review, 2007
Interpersonelle traumer udhuler troen på andre
Forskernes teori om, hvorfor mennesker er i større risiko for at få PTSD, hvis de er blevet beskudt af soldater, end hvis de er ofre for en tsunami, går på, at de mister en basal tiltro, vi alle er født med.
»En af de teoretiske forklaringer på, hvorfor interpersonelle traumer oftere giver folk PTSD, er, at når et andet menneske gør noget mod dig med vilje, vil du i højere grad miste troen på din omverden,« siger Karen-Inge Karstoft, og fortsætter:
»Vi har muligvis en grundlæggende antagelse om, at andre mennesker i udgangspunktet vil os det godt, men den antagelse om verden kan blive sværere at opretholde, hvis du er udsat for et overgreb, der bevidst er rettet mod dig.«
Mønstret, hvor mennesker, der har været udsat for interpersonelle traumer, er mere tilbøjelige til at udvikle PTSD, er blevet fundet på tværs af flere store studier, lyder det i et studie på området fra 2015.
Dertil finder forskere i et andet studie fra 2014, at mennesker, der har været udsat for såkaldte intime interpersonelle traumer, som tæller seksuelle overgreb eller fysiske angreb begået af folk, man har et nært bånd til, er i ekstra høj risiko for PTSD.
\ Læs mere
Flugt over hals og hoved giver stressreaktion
Når det specifikt gælder situationen i Ukraine, kan man indvende, at mange af de flygtninge, der kommer til Danmark, formodentlig ikke har stået lige midt i krigen. Mange har nok nået at flygte, inden kampene er kommet til deres by.
Det til trods vil de fleste sandsynligvis stå i en personlig situation, der påvirker dem dybt, vurderer Karen-Inge Karlstoft.
Mænd mellem 18 og 60 år kræves at blive i Ukraine og slutte sig til hæren, så mange kvinder kan være blevet adskilt fra deres mænd. Oven i det har flygtningene måttet forlade deres bolig, arbejde og land, og det kan forårsage en såkaldt belastningsreaktion, fortæller Karen-Inge Karstoft.
En belastningsreaktion er en almindelig fysisk og psykisk reaktion på livskriser, hvor der sendes mange stresshormoner rundt i kroppen. Det gør, at man bliver anspændt og urolig, og man kan have svært ved at tænke klart, sove og bruge sin sunde fornuft, skriver Netdoktor.
Omstændigheder såsom at have forladt sit land, sit job og sin bolig kaldes post-migratoriske stressorer, og hvis flygtninge udvikler PTSD, kan stressorerne faktisk gøre tilstanden værre, fortæller Jessica Mariana Carlsson, som forsker i traumebehandling blandt flygtninge.
»I PTSD skal der være et udløsende traume, men vi ved, at post-migratoriske stressorer i høj grad kan påvirke helbredet yderligere og gøre behandlingen mere vanskelig. For selvom traumet er afsluttet, står situationen på hver dag,« siger Jessica Mariana Carlsson, som er leder af Kompetencecenter for transkulturel psykiatri i Region Hovedstadens Psykiatri og klinisk forskningslektor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.
Basal tryghed er den bedste hjælp lige nu
Nu ved vi altså, at det sandsynligvis er nogle meget psykologisk påvirkede mennesker, der kommer til Danmark. Så hvordan kan vi tage så godt imod dem som muligt og imødekomme de psykologiske traumer, de kan være blevet udsat for?
»Det er vigtigt at huske, at mange af de ukrainske flygtninge er i en akut krise, men at de kan være i øget risiko for at udvikle PTSD på sigt. Derfor er noget af det, de skal have hjælp til lige nu, at håndtere den akutte livskrise, det er at være flygtet,« siger Jessica Mariana Carlsson.
Noget af det, der hjælper flygtningene bedst, er, at de får deres grundlæggende behov dækket. Et sted at sove, tøj, mad og noget at tage sig til i dagligdagen er det allervigtigste, for det skaber tryghed, siger hun.
»Nogle vil have brug for at snakke mere om det, de har oplevet i Ukraine, og andre mindre, men man skal ikke være bange for at spørge folk, hvad de har brug for,« lyder Jessica Mariana Carlssons råd.
I en Videnskab.dk artikel fra 2015 fortæller en af verdens førende forskere i følgevirkninger af krig og terror desuden, at det er helt essentielt, at flygtninge føler sig velkommen i det nye land, og at de og deres kultur bliver behandlet med respekt.
Ellers kan det skabe frustrationer, der sammen med traumerne øger sandsynligheden for, at folk reagerer voldeligt eller bliver deprimerede, siger den israelske professor Zahava Solomon i artiklen.
\ Læs mere
Psykoterapi genlærer dig, at du er i sikkerhed
Hvis de ukrainske flygtninge senere udvikler PTSD, skal de i behandling. I dag ved man, at nogle bestemte former for psykoterapi, der eksponerer patienterne for deres traume, er særligt effektive, fortæller Jessica Mariana Carlsson.
Behandlingen foregår ved, at flygtningene først lærer at forstå, hvorfor de får deres symptomer. Samtidig får de nogle redskaber til at håndtere deres reaktioner og finde ro, når de ubehagelige minder opstår.
Den process kan blandt andet foregå ved, at:
- De skriver deres traumer ned og læser dem højt, imens de har fokus på, at de er i en sikker situation.
- De lærer vejrtræknings- og afledningsteknikker til at bevare roen.
Se frygten i øjnene
Det sidste skridt er at eksponere flygtningene for traumet »hvor de prøver at opsøge nogle af de ting eller steder, de undgår i dagligdagen, fordi det vækker de dårlige minder,« siger Jessica Mariana Carlsson.
Hvis du for eksempel forbinder duften af benzin med kampvogne, kan du blive eksponeret for den duft i et sikkert terapirum, så kroppen lærer, at benzinduft ikke er farligt.
»Ved at gøre det kan man få modificeret den reaktion, der kan opstå, når minderne kommer tilbage for eksempel i form af flashbacks eller mareridt,« siger hun.
Over tid er det målet, at duften afkobles fra det traumatiske minde, og at personen bryder ud af den onde cirkel af undgåelsesadfærd, som kan opstå i forbindelse med PTSD.
Sådan kan flygtningene lære at have tillid til omverdenen påny.
Du kan høre endnu mere om traumer og PTSD i Brainstorms afsnit om de ukrainske flygtninge i boksen herunder.
\ Læs mere
\ Det bedste du kan gøre, for at hjælpe ukrainske flygtninge lige nu – og det, du ikke skal gøre
De seneste dage har danskere over hele landet doneret kilovis af tøj til ukrainske flygtninge, men selvom intentionen er god, tager det nødhjælpsorganisationerne tid at samle, sortere og pakke.
Derfor opfordrer blandt andet nødhjælpsorganisationen Røde Kors og foreningen Hjælp Ukraine til at sende penge frem for tøj, skriver DR. Også Dansk Flygtningehjælp oplyser til TV2, at penge er mest gavnligt.
Hvis du vil hjælpe de ukrainske flygtninge økonomisk, kan du støtte Røde Kors ved at klikke her. Pengene går blandt andet til førstehjælp, vand mad og tæpper.
Du kan også give et økonomisk bidrag til UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, som er til stede i Ukraine og nabolandene, via dette link.
Her går pengen blandt andet til psykosocial støtte til børn, varme tæpper og presenninger til familier, hvis hjem er blevet ødelagt.
