Forsker: Brug Facebook, når du er på arbejde
Arbejdspladser skal ikke forbyde deres medarbejdere at bruge de sociale medier, lyder det fra en engelsk forsker. Medierne er nemlig vores bedste mulighed for at socialisere med hinanden i en travl hverdag.

 

Facebook. Twitter. Snapchat. Instagram.

Listen over sociale medier er vokset i løbet af de seneste årtier. Det samme er brugen af dem. Det har fået alarmklokkerne til at ringe flere steder. Ofte lyder det, at vi isolerer os fra vores venner og bekendte, når vi storforbruger de sociale medier.

Men den påstand er antropolog Stefana Broadbent fra UCL Digital Anthropology i London ikke enig i.

Tværtimod mener hun, at internettets mange muligheder er med til at skabe en større intimitet mellem mennesker.

»Med internettet og de sociale medier kan folk bryde ud af deres isolering, som normale institutioner og deres arbejdspladser pådutter dem. Vi bruger de sociale medier, mens vi er på vores arbejdspladser, så vi kan kommunikere med vores nærmeste omgangskreds,« siger hun.

Du kan se Stefana Broadbent holde en TED-talk om emnet i videoen øverst i artiklen.

Vi taler kun med 4-6 af vores venner

Flere sociologer mener, at forskellige faktorer indikerer, at det store forbrug af sociale medier har medført, at vi isolerer os fra offentligheden og vores bekendte.

Den gennemsnitlige Facebook-bruger har eksempelvis omkring 120 venner, men taler kun med 4-6 af dem. Derudover viser tidligere undersøgelser, at 80 procent af alle opkald, vi laver, kun når ud til 4 mennesker.

Alligevel mener Stefana Broadbent ikke, at det nødvendigvis betyder, vi er blevet mere isoleret fra hinanden.

»Kigger vi på, hvem der bruger de sociale medier, og hvorfra de gør det, finder vi en fantastisk udvikling af socialitet,« siger hun.

Giv kæresten et kald i arbejdstiden

I sin TED-talk nævner antropologen selv flere hverdagshistorier, hvor de sociale medier har haft en positiv indvirkning på menneskers sociale relationer.

Blandt andet en bager, der hver morgen klokken 8 ringer til sin kone for at ønske hende en god dag, eller et par der er flyttet til Brasilien, men som stadig holder middage med deres familie via Skype.

»Med internettet har vi fået en enestående mulighed for at kontakte vores familie og venner, selvom vi ikke er fysisk hos dem, eller hvis vi er på arbejde,« siger hun.

Sociale medier bør ikke forbydes

Op til flere virksomheder har af forskellige årsager valgt at blokerer deres medarbejders adgang til de sociale medier. Spørger man Stefana Broadbent er denne udvikling negativ for vores sociale liv.

»Mange institutioner blokerer adgang for at undgå, at deres medarbejder spilder deres tid på de sociale medier. De forsøger at bestemme, hvem der skal have retten til at bestemme over medarbejdernes opmærksomhed, og om de skal være isoleret eller ej. Men med forbuddet blokerer arbejdspladserne muligheden for en større intimitet mellem mennesker,« siger hun.

Vi er skolet til at fokusere på vores arbejde

Stefana Broadbent forklarer i sin tale, at for cirka 15 år siden havde vi ingen kontakt med vores bekendte, når først vi havde sat os ved skrivebordet på arbejdspladsen.

Det mener hun har medført en social norm og forventning til vores professionelle liv, som vi er blevet skolet til fra barnsben af.

»Vi placerer vores børn i institutioner, der vænner dem til at være mange timer væk fra deres familie. Skolen efterligner livet i en virksomhed med mødetider, skemaer og teambuilding-øvelser, der gør os i stand til at samarbejde med fremmede, dét sted hvor vi er. Vi er derfor vant til at rette vores opmærksomhed mod det sted, vi er,« siger hun.

Alle SMS'er, når de er på arbejde

Ifølge forskeren begyndte normen allerede for 150 år siden med den industrielle revolution, hvor de fleste måtte rejse ud for at komme i arbejde.

Før da arbejdede man i hjemmet, og der kunne man være social med sin familie, mens man arbejdede. Men fordi folk rejste ud, stoppede kontakten til familien i det daglige arbejdsliv.

Det har siden da ændret sig med internettets muligheder, mener Stefana Broadbent.

Hendes tidligere studier viser, at cirka 50 procent af folk, der har adgang til et mailsystem, mailer til private i arbejdstiden, og det peaker med de private mails omkring klokken 11.

Derudover indrømmer 75 procent af hendes adspurgte testpersoner i et studie, at de har private telefonsamtaler, mens de er på arbejde, og 100 procent af dem SMS'er til deres bekendte i løbet af arbejdsdagen.

Har din arbejdsplads blokeret for adgangen til Facebook? Hvad mener du om brugen af sociale medier i arbejdstiden? Skriv din mening i kommentarfeltet nedenfor.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk