For små 2.500 år siden var der to dominerende stormagter i oldtidens Grækenland: Athen og Sparta.
Athen var den fremadstormende flådemagt, der havde en stærk økonomi og var i fuld gang med at udvikle både demokrati og filosofi.
Sparta var den etablerede stormagt, der ikke brød sig om en ny konkurrent. De havde et topstyret oligarki og et frygtindgydende militær.
Forholdet voksede sig så anspændt mellem de to forskellige bystater, at parterne kun så en løsning for sig.
Krig.
Den ekstremt blodige krig kom til at hedde Den Peloponnesiske Krig, hvis grusomhed vi primært kender fra den græske historiker Thukydid, der skrev et lovprist værk om den.
Omkring en tredjedel af hele Athens befolkning døde. Den varede i næsten 30 år. Og da den endelig var ovre, varede freden kun kortvarigt, inden Sparta og Athen igen gik i krig.
»Det var en slags græsk verdenskrig, der involverede alle afkroge af den græske verden. Og Thukydid fortæller, at han allerede fra start vidste, at det var en gigantisk katastrofe,« siger Christian Ammitzbøll Thomsen, der er historiker og forskningsprofessor på Nationalmuseet, til Videnskab.dk.
Ret så bemærkelsesværdigt blev tråde til krigen og Thukydid hevet frem af Kinas præsident, Xi Jinping, under weekendens topmøde i Beijing.
Her advarede han USA’s delegation med præsident Donald Trump i spidsen, som var på statsbesøg, mod at havne i samme blodige krig og spurgte i sin tale:
»Kan Kina og USA overvinde den såkaldte ’Thukydid-fælde’ og skabe et nyt paradigme for forholdet mellem stormagter?« sagde Xi Jinping ifølge The New York Times.
Sparta måtte angribe Athen
For at forstå Thukydids fælde og Xi Jinpings bekymring for den skal tiden spoles tilbage til den græske krig.
Krigen, der startede i 431 før vores tidsregning, var ikke bare mellem to bystater.
Sparta og Athen havde begge store imperier, og hele regionen oplevede krigen i større og mindre grad i løbet af den 27 år lange periode.
Selv områder, der ikke hørte til den ene eller anden lejr, måtte vælge side og oplevede splittelse og borgerkrige, fortæller Christian Ammitzbøll Thomsen.
Krigen bragte ud over mange krigsofre på slagmarken også hungersnød og sygdom, der særligt kostede mange liv i Athen, som i sidste ende også tabte krigen.
Årsagen til Spartas krigserklæring var ifølge Thukydid, der overværede den fra første række, en helt anden, end hvad de politiske ledere faktisk sagde.
»Thukydid fortæller, at Spartas egentlige grund til at gå i krig var, at de frygtede Athens indflydelse på den lange bane,« siger Christian Ammitzbøll Thomsen, der forsker i det antikke Grækenland og Thukydid.
Samme situation og ødelæggelse kunne man fra kinesisk hold frygte, hvis USA som Sparta ville slå ned på den fremadstormende stormagt.
\ Hvem var Thukydid
Thukydid tilhørte den athenske side under krigen.
Han var en del af eliten i Athen. En tænker og historieskriver, der formentlig havde væsentlig magt i bystaten.
Men da krigen brød ud, tabte han et vigtigt slag som krigsherre og valgte at søge i eksil, inden bystaten ville give ham en hård dom for nederlaget - måske endda en dødsdom.
I eksilet kunne han besøge mindre bystater og snakke med borgere fra begge sider af krigen, mens han skrev sit historiske værk.
»Det er det nøgterne blik på historieskrivningen, han er blevet så kendt for. Modsat andre på den tid var han ikke spændt for en politisk vogn,« siger Christian Ammitzbøll Thomsen.
Allerede efter sin død blev han en akademisk kendis i det gamle Grækenland for sin realisme. Og berømmelsen er i den grad også til stede i dag, hvor Graham Allison fra Harvard Universitet har brugt hans værk til at lave ideen om Thukydids fælde.
Hans menneskelige indsigt er fascinerende, fortæller Christian Ammitzbøll Thomsen, og taler til læsere selv i dag.
Thukydid dør - formentlig - mens han er i gang med en sætning i sit værk. Hvad der er sket, ved ingen. Men i værket ser det dramatisk ud.
Thukydids fælde er blodig
I det gamle Grækenland var krigen mellem de to stormagter nærmest uundgåelig, ifølge Thukydid. Athen måtte på et tidspunkt støde ind i Spartas brutale militær.
Det samme ville han måske også mene om USA og Kina i dag.
Det mener i hvert fald den amerikanske politolog Graham Allison, der har introduceret begrebet ´Thukydids fælde´ om netop denne situation.
Ifølge fælden er der altid stor sandsynlighed for samme blodige krig, når en ny fremadstormende magt får mere og mere indflydelse og bliver en større trussel - som Athen og Kina.
Christian Ammitzbøll Thomsen kan ikke vurdere, hvor sandsynligt det er, at fælden klapper i dag. Men Thukydids fælde skal ifølge ham tænkes som en slags worst case-scenarie:
»Ligesom vi har forskellige klimamodeller for fremtiden, hvor der er worst case-scenarier, har man også her en model for et worst case-scenarie mellem de to parter,« siger han.
Thukydid ville i hvert fald holde et vågent øje på de to stormagter i dag.
Ingen vandt krigen
Det kan virke en smule forvirrende, at Xi Jinping fremhæver Thukydids fælde og trækker tråde tilbage til den græske krig.
For det var netop den fremadstormende Athen, der endte med at tabe den 27 år lange krig. Og i dag er Kina jo den fremadstormende supermagt, der udfordrer USA.
Christian Ammitzbøll Thomsen forstår forvirringen. Det er dog ikke noget, man skal hæfte sig alt for meget ved, mener han.
Det vigtigste at tage med fra Den Peloponnesiske Krig er nemlig, at begge parter taber:
»Den krig, der kom var så rå og destruktiv og nedbrydende for de samfund, den berørte, at der ikke rigtig var nogen vinder,« siger Christian Ammitzbøll Thomsen.
Det mener han også, at Xi Jinping har forstået fra historien.
Kinas præsident siger nemlig også i talen, at hvis USA og Kina arbejder sammen, er de begge godt tjent med det, ifølge artiklen i The New York Times.
Går de i krig mod hinanden, er det selvudslettende for dem begge to som i oldtidens Grækenland, hvor begge parter stod sårbare tilbage.
\ Kilder
Thukydid ‧ Den peloponnesiske Krig ‧ 1. bog (dansk oversættelse)
Graham Allison: The Thucydides Trap - are the U.S. and China Headed for War?, The Atlantic (2015)
