Hjernen lynaflæser dit smil
Nogle har en mystisk evne til at læse ansigtsudtryk præcist, mens andre har anderledes svært ved at skelne mellem et sandt og et falsk smil. Danske forskere vil nu undersøge, hvorfor vi er så forskellige.

Smiler hun sandt eller falsk? Hvis du gætter rigtigt, skyldes det måske, at du er god til at sætte dig i andres sted, mener forskerne bag en ny undersøgelse om hjernens evne til at læse ansigtsudtryk. (Foto: Colourbox)

Smiler hun sandt eller falsk? Hvis du gætter rigtigt, skyldes det måske, at du er god til at sætte dig i andres sted, mener forskerne bag en ny undersøgelse om hjernens evne til at læse ansigtsudtryk. (Foto: Colourbox)

Ser han træt eller trist ud? Er hun vred eller chokeret? Og var det smil egentlig ægte eller falsk?

Vores hjerner sættes til daglig på prøve for at læse andres ansigtsudtryk. Vurderingen foretager hjernen i løbet af et øjeblik, og resultatet er ofte yderst vigtigt for vores omgang med andre mennesker.

»Det har vist sig, at vi er gode til at genkende det med falske og ægte smil, men der er også stor forskel fra person til person, hvor god man er,« siger hjerneforskeren Thomas Z. Ramsøy.

Men hvorfor er der egentlig så stor forskel på, hvor gode vi er til at forstå vores medmenneskers mimik?

Smil smitter

Det har Thomas Z. Ramsøy sammen med sin forskningsgruppe Decision Neuroscience Research Group på CBS sat sig for at opklare, og forskningen skydes i gang med en undersøgelse her på Videnskab.dk, hvor brugerne selv kan teste deres evne til at afsløre de falske smil.

Forskernes teori er, at de mest empatiske brugere - altså dem der er gode til at sætte sig i andres sted - vil klare sig bedst i testen.

Og skanninger af hjerneaktiviteten hos mennesker, der kigger på et smil, tyder på, at der er noget om snakken. Det viser sig nemlig, at det er de samme områder af hjernen, der aktiveres, når man ser på en anden persons smil, som når man selv udtrykker glæde.

»På den måde ser hjernen ud til at spejle det ansigtsudtryk, vi ser, med vores egen hjerneaktivitet. Så for at forstå andres følelser, bruger vi det samme netværk af hjernen, som om vi selv var i den tilstand,« forklarer Thomas Z. Ramsøy.

Hjernen afslører de falske smil ubevidst

Det er ikke nogen simpel opgave for hjernen at forstå andres mimik, for ansigtet er et af de mest fleksible områder på kroppen. Det indeholder hundredvis af muskler og sener, der er arrangeret, så vi kan udtrykke et næsten ubegrænset antal forskellige ansigtsudtryk. Både naturlige - men altså også kunstige smil.

»Hvis du måler på, hvilke muskelgrupper, som bliver aktiveret, når du smiler ægte til forskel fra falsk, så er der ret stor forskel. Men det er nogle forskelle, der er svære at få øje på udefra« siger Thomas Z. Ramsøy.

Selvom forskellen på et sandt eller et falsk smil altså udadtil er minimal, så har hjernen en sofistikeret evne til at analysere muskeltrækningerne og afsløre det forlorne smil, på trods af at vi ikke rigtig selv kan pege på hvorfor. »Det betyder, at det altså er en ret kompleks bearbejdning af hjernen, uden at vi selv er bevidste om det, som gør, at vi er i stand til at sige 'ah, jeg tror, det der er et falsk smil',« forklarer Thomas Z. Ramsøy.

Hvorfor er vi forskellige?

Forskerne er klar over, at nogle er meget bedre end andre til at læse ansigtsudtryk. Netop den store forskel imellem os har sendt hjerneforskernes små grå på arbejde.

»Vi prøver at forstå, hvorfor folk er forskellige. Hvorfor bliver folk forskellige til forskellige typer opgaver? I det her tilfælde til at forstå andre mennesker og sætte sig i deres position, og hvor gode de er til at opdage folk, der snyder - altså folk, der smiler falsk,« siger Thomas Z. Ramsøy og fortsætter spørgende:

»Kan det have med intelligens at gøre? Kan det have med folks generelle empati at gøre? Er der en kønsforskel? Er der en aldersforskel?«

Forskerne håber på at få svar på spørgsmålene i webundersøgelsen og senere i mere dybdegående undersøgelser i laboratorierne på CBS. På sigt er håbet, at lignende tests kan bruges som værktøj til at måle og træne empati og sociale kompetencer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk