Forelskelse er som kokain for hjernen
Spar penge på stoffer, og forelsk dig i stedet! Din hjerne disker glædeligt op med et gratis dopamin-fix, og suset motiverer dig mere end noget andet. Lær, hvordan forelskelse gør dig både høj, målrettet – og en lille smule skør.

En forelskelse er en af de mest fantastiske, forfærdelige, vilde og voldsomme oplevelser du kan gennemleve som menneske.

Verden bliver vendt på hovedet, og du kan ikke længere mærke jorden under dine fødder.

Og det er faktisk ikke så mærkeligt. For når du er forelsket, fremstiller hjernen det samme stof, dopamin, som den bliver provokeret til at fremstille, når du tager stoffer som kokain, amfetamin eller speed.

»Vi har fundet aktivitet i mange af hjernens forskellige regioner. Faktisk var en af de mest aktive hjerneregioner den, som også aktiveres, når man føler suset fra kokain,« forklarer antropolog Helen Fisher fra Rutgers University i TED talk'en ovenfor.

Forelskelse er en vanvittig kraft

Sammen med et helt hold forskere har Helen Fisher undersøgt 32 vildt forelskede personers hjerner i en MRI-scanner.

Heraf oplevede de 17 af dem, at deres forelskelse var gengældt, mens de resterende 15 led af ulykkelig forelskelse.

Testpersonerne fik under scanningen til opgave at kigge på et billede af en ukendt person, og et billede af ham eller hende de var brændt varme på. Resultatet af scanningerne fik Helen Fishers viden om forelskelse til at blusse op.

LÆS OGSÅ: Forelskelse er en tvangstanke

»Jeg begyndte at forstå, at forelskelse ikke er en følelse. Det er faktisk en drivkraft. Mennesker lever for kærlighed, de vil dræbe for kærlighed, og de vil dø for kærlighed. Det er en af de mest kraftfulde hjernesystemer, der findes. Jeg vil antage, at den er mere kraftfuld end sexdrivet,« siger hun.

Ifølge hendes forskning tænder forelskelsen for vores ur-instinkter, fordi dens kraft, ligesom en magnet, driver os til at gå til ekstremerne. Det gælder både, når der er tale om ulykkelig forelskelse, seksuel ejerfornemmelse, vanvittig besættelse og overstadig lykke.

Menneskeligt behov for reproduktion

Ved siden af forelskelsen har hjernen fra naturens side anlæg for to andre variationer af kærlighedstilstande. Helen Fisher taler i videoen om de tre grundlæggende variationer af kærligheden, som knytter sig til tre hjernesystemer.

Video: TED talk

»Den ene er sexdrivet, den anden er forelskelsen, og den sidste er den mere solide, trofaste kærlighed,« forklarer hun.

Og her handler det hele om timing, for »systemerne udvikler sig ud fra behovet for reproduktion.«

Derfor behøver der ikke være noget galt med dig, hvis du kun er ude efter en engangsfornøjelse.

Sexdrivet handler nemlig om at få tilfredsstillet sit begær øjeblikkeligt, mens tilstanden af solid kærlighed er forbundet med et biologisk behov for reproduktion.

Sagt med andre ord: Er du i et fast forhold, vil din hjerne højst sandsynligt være sporet ind på børn og bleer. Også selvom du måske ikke selv er det.

Utroskab ligger i vores natur

Set ud fra et videnskabeligt perspektiv er »romantisk kærlighed i virkeligheden meget simpel.«

Hvis de tre hjernesystemer ikke alle er aktiverede i det kærlighedsforhold, som du befinder dig i, kan der opstå store problemer.

Den dybe og solide kærlighed kan for eksempel let tørre ud, hvis der ingen aktivitet er i hverken sexdrive eller forelskelse.

Ifølge Helen Fisher kan det få mange til at ty til utroskab.

»De tre hjernesystemer er ikke altid forbundne. Vi er derfor i udmærket stand til at elske flere personer på samme tid.«

Hvad enten det er den stormende forelskelse eller rent og skær begær, der driver os til utroskab, er der ingen tvivl om, at kærligheden er det rene kokain for hjernen. Bivirkningerne er mange, men suset vil vi jagte igen og igen.

Fakta

Helen Fisher er antropolog ved Rutgers University, men fungerer derudover også som Chief Scientific Advisor for det amerikanske datingsite Match.com.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk