Lovende danske turbo-planter mod fejlernæring, tech-gennembrud i 2021 og gode klimaråd til universiteterne

Mangel på zink i kosten regnes i dag for at være en af årsagerne til fejlernæring rundt i verden, særligt i udviklingslande.

Men det skal en turbo-plante, der optager en hel del mere zink, være med til at ændre på, lyder det fra et internationalt forskerhold med Københavns Universitet i spidsen.

I et dugfrisk studie har forskerne netop demonstreret, hvordan det i laboratoriet er muligt at få en plante til at optage 50 procent mere zink, jern og optage mere næring, skriver Københavns Universitet.

»For første gang nogensinde viser vi, at vi ved hjælp af en molekylær 'kontakt' i planten kan få planten til at optage mere zink, end den ellers ville, uden at det har nogen negativ påvirkning på planten,« siger lektor Ana Assunção fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet og førsteforfatter på studiet, i pressemeddelelsen.

Forskerne har via et større detektivarbejde fundet to særlige proteiner og flere molekyler i plantens DNA, som har betydning for plantens evne til at optage og transportere zink rundt i plantevævet.

»Forenklet sagt har vi ved at redigere plantens 'zink-sensor' fået den til at tro, at den var i permanent underskud af zink, hvilket har fået den til at øge sit optag med helt op til 50 procent sammenlignet med en normal plante,« forklarer studiets førsteforfatter Grmay Lilay, postdoc i Ana Assunçãos gruppe.

I første omgang er forskerne kommet i mål med at sætte turbo på zink-optaget i en forsøgsplante, og nu venter den helt store udfordring med at få resultaterne overført til rigtige afgrøder.

Forskerne er allerede i fuld sving og tester allerede resultaterne i bønner, ris og tomater.

Resultaterne er fremlagt i tidsskriftet Nature Plants, og du kan læse mere om forskernes arbejde her.

Gode klimaråd til unversiterne

Vi skal videre til universiteterne i Storbritannien, som ifølge et nyt studie skal blive bedre til at tænke hele vejen rundt, når det kommer til at banke klimaaftrykket i bund.

Ifølge forskerne bag de nye resultater har fokus mest af alt været på udledninger relateret til energi. Men det er i højere grad nødvendigt at tænke både flyrejser, indkøb og madvaner ind i det samlede klimaregnskab.

Det skriver University of Manchester i en pressemeddelelse.

I dag er to af de store syndere i universiteternes klimaregnskab - foruden energiforbruget - nemlig langdistancerejser og catering - særligt kødbaserede måltider, lyder det.

Og ifølge studiets hovedforfatter Clarie Hoolohan fra University of Manchester er der plads til forbedring på det område.

»Mange universiteter (i Storbritannien) udelader - eller redegør kun delvist for - forretningsrejser og mad i deres rapportering om udledning af CO₂. Men betydningen af ​​emissioner fra disse områder er bredt anerkendt, og det tyder da også på, at pioner-institutioner opstiller mål og tager skridt til at reducere emissioner i disse områder,« siger Claire Hoolohan i pressemeddelelsen.

Forskeren kommer i den sammenhæng med et par råd til, hvad universiteterne kan arbejde med:

• Gennemgå og definer, hvad vigtige rejser er, så man støtter personalet i at rejse mindst muligt.
• Gør togrejser standard for rejser inden for en bestemt afstand, og giv yderligere tid og finansiering til langdistance-togrejser.
• Reducer kød, og introducer plantebaserede alternativer.
• Eksperimenter i dele af organisation. Del derefter erfaringerne, så det er muligt at skalere op til resten af organisationen.

Herhjemme har Københavns Universitet tidligere hævet klimaambitionerne og vil halvere sit klima- og ressourceaftryk frem mod 2030. Det skal blandt andet ske via bæredygtige indkøb, mere genanvendelse og mindre kemi.

Studiet er udgivet i Climate Policy, og du kan læse mere her.

\ Læs mere

Forskere på Klimafolkemødet: »Nu kræver det handling, og folket skal med«

De store teknologier i 2021

Hvis du ikke kan få nok af teknologiske fremskridt, så er her en liste, du ikke vil gå glip af.

MIT Technology Review har nemlig sammensat en oversigt over 10 teknologier, som de spår til at få et stort gennembrud i 2021. Vi pløjer ikke igennem alle sammen her, men fremhæver et par nedslagspunkter.

1. Messenger RNA-vacciner - det er, den vaccine-teknologi, selskabet Pfizer-BioNTech har brugt i deres coronavaccine, og som vi tidligere har beskrevet på Videnskab.dk. Teknologien har aldrig tidligere været i brug, men er blevet kåret til årets videnskabelige gennembrud i 2020.
2. Nye batteriteknologier til elbiler, således batterierne kan køre længere og turbo-oplades. Der arbejdes blandt andet på en teknologi, der hedder solid-state batterier, som potentielt kan oplades på mindre end 15 minutter. Videnskab.dk har tidligere beskrevet nogle af batteri-kandidaterne - du kan læse mere i artiklen: Superbatterier til elbiler, mindre kød på tallerkenen og en spand vand fra Arktis.
3. I oversigten fra MIT finder man også ‘grønt brint’, som det formuleres. Forskerne ser 2021 som et potentielt år, hvor det kan give økonomisk mening at bruge strøm fra blandt andet sol- og vindenergi til at lagre energien som brændstof via en række kemiske processer.

Det har en forsker tidligere skrevet om på Videnskab.dk - læs mere i artiklerne: Elektrolyse kan lagre grøn energi – ny forskningsmetode skal gøre teknologien rentabel og 'Power-to-X' skal forvandle blæsevejr til grønne brændstoffer - og udviklingen har rykket sig markant.

Du kan finde hele listen fra MIT Technology Review her.

\ Læs mere

Er elbiler bedre for klimaet end benzin- og dieselbiler?

\ Læs mere

Rekordhurtige coronavacciner: Hvordan kan de være klar på under et år?

\ Læs mere

Synnøve og Øyvind driver et regenerativt landbrug – men hvad betyder det?