Det har skabt hidsig debat, at forskere ved Københavns Universitet de kommende år skal undersøge, om homøopati kan hjælpe kvinder med tilbagevendende blærebetændelse.
»Pseudovidenskab«, »tåbeligt« og »spild af penge«, lyder kritikken fra forskere og politikere i tidligere artikler på Videnskab.dk (se 1, 2, 3).
\ Hvad er homøopati?
Homøopati er en behandlingsform uden dokumenteret effekt.
Tanken er, at man kan helbrede en patient ved at udsætte kroppen for en lillebitte dosis af aktive stoffer, der hos raske fremkalder samme symptomer som den sygdom, patienten lider af.
Homøopatiens tilhængere mener, at stoffernes virkning bliver stærkere (potenseres), jo mere de bliver fortyndet i væske.
Læs mere i artiklen Homøopati: Skarp kritik af Københavns Universitet for nyt forsøg.
Langt de fleste udgifter til forsøget bliver betalt af firmaet Allergica, der laver det homøopatiske middel, som skal undersøges.
Indtil videre har det dog været uvist, hvor meget homøopati-firmaet Allergica egentlig betaler, og hvor meget det skattefinansierede Københavns Universitet bidrager med.
Nu viser en aktindsigt foretaget af Videnskab.dk, præcis hvor mange penge universitetet regner med at lægge i projektet:
311.615 kroner ud af de 5.145.714 kroner, forsøget er beregnet til at koste.
Pengene fra Københavns Universitet går især til løn til en forsker, som fem timer om ugen skal vejlede en ph.d.-studerende, der de næste år skal drive forsøget fremad.
Ansvaret for alle andre udgifter ligger hos Allergica, viser budget og samarbejdsaftale mellem Københavns Universitet og Allergica, som Videnskab.dk har fået aktindsigt i.
Forsker: Pengespild uanset størrelsen på beløbet
Godt 300.000 kroner er isoleret set et relativt lille beløb, for det er dyrt at lave forskning.
Men der er flere omstændigheder at tage hensyn til i det regnestykke bemærker Andreas Lundh, seniorforsker på Center for Evidensbaseret Medicin Odense (CEBMO) og Cochrane Danmark ved Syddansk Universitet:
- Den samlede store mængde forskning har ikke kunnet vise en effekt af homøopatisk medicin (se f.eks. 1, 2).
- Homøopati bygger på et princip om, at jo mere man fortynder et stof, des større virkning vil det have som medicin. Det giver naturvidenskabeligt set ingen mening.
- Fordi tiltroen til homøopati er meget lav blandt videnskabsfolk, vil ingen fagfolk tage forsøget seriøst, selv hvis det mod forventning finder en effekt af det homøopatiske middel.
»Mit udgangspunkt er, at det her er nonsens-forskning. Så om vi taler fem tusind eller fem millioner kroner, så vil det være spildte penge. Jeg tror ganske enkelt ikke på, at forsøget vil gøre os klogere,« konstaterer Andreas Lundh – og lægger sig dermed på linje med andre forskere, Videnskab.dk tidligere har talt med.
»Selvom 300.000 ikke er et kæmpestort beløb i forskningssammenhæng, er det alligevel tid og kræfter, der går tabt, som man kunne have brugt på anden forskning.«
»Man kunne også have brugt dem på at vejlede en anden ph.d.-studerende i et emne, som er mere relevant for vigtige sundhedsvidenskabelige spørgsmål,« mener Andreas Lundh, der både er tilknyttet Syddansk Universitet og er speciallæge i infektionsmedicin på Bispebjerg Hospital.
Udgifter bliver muligvis højere
Andreas Lundh tilføjer, at de offentlige udgifter til forsøget efter al sandsynlighed bliver højere end godt 300.000 kroner.
Dels skal Københavns Universitet betale løn til andre forskere, der er involverede i projektet. Dels fremgår det af budgettet, at der skal søges lidt over 2,2 millioner kroner i støtte fra »offentlige fonde«.
»Hvis det ender med, at offentlige fonde finansierer knap halvdelen af forsøget, er det jo også et problem i forhold til, hvad pengene ellers kunne være anvendt på,« mener Andreas Lundh.
Institutleder: Rigtigt fornuftig aftale
På Københavns Universitet (KU) ser professor Theis Lange anderledes på det. Han er leder af Institut for Folkesundhedsvidenskab, hvor forsøget skal udføres.
\ KU: Tre grunde til at lave forsøget
Forskerne på Københavns Universitet har tidligere givet Videnskab.dk tre primære årsager til, at Københavns Universitet starter forsøget:
1) Tilbagevendende blærebetændelse bliver i dag behandlet med antibiotika og kan skabe resistens. En ny behandling er ønsket af både kvinder og læger.
2) Mange hidtidige studier af homøopati er lavet dårligt. Flere gennemgange af forskningen på området har efterlyst bedre forsøg (f.eks. dette).
3) Producenten Allergica melder, at kunder er tilfredse med produktet Cantharon - og firmaet betaler for at få det undersøgt af forskerne.
Theis Lange fortæller, at formuleringen »offentlige fonde« i budgettet ikke skal tages bogstaveligt.
De godt to millioner kroner kan lige så godt komme fra private fonde. Og lykkes det ikke at rejse pengene fra fonde, er det op til Allergica at skaffe dem, så forsøget kan gennemføres.
»Jeg synes, vi har lavet en rigtigt fornuftig aftale. Vi tager ingen økonomisk risiko, og vi lægger ingen penge i projektet, ud over at vi støtter indirekte ved, at nogle af vores seniorforskere bruger tid på det.«
»Og vi gør det kun, fordi vi synes, der er et interessant forskningsmæssigt spørgsmål at afklare,« siger Theis Lange til Videnskab.dk.
Målet med det videnskabelige forsøg er at finde ud af, om kvinder kan undgå at blive ramt af en ny omgang blærebetændelse ved at indtage det homøopatiske middel Cantharon.
Cantharon er en meget fortyndet blanding af blandt andet dyrene honningbi og spansk flue (som reelt er en bille) og af planterne smalbladet solhat og agerpadderok.
De fire hovedingredienser er ifølge Allergica hver især fortyndet 10.000 gange med en blanding af vand og alkohol i form af finsprit (ethanol).
Desuden indeholder Cantharon sølvnitrat fortyndet en million gange.
Allergica: Håber, forsøget bliver en øjenåbner
Firmaet Allergica sælger hvert år omkring 10.000 flasker Cantharon i Danmark.
Meldingen fra Allergica lyder, at firmaet får »mange tilkendegivelser fra tilfredse kunder og glade kvinder«.
\ Producent: 80.000 kvinder har brugt Cantharon
Allergica anslår, at i alt 80.000 kvinder har brugt Cantharon de seneste 10 år.
En flaske Cantharon fra Allergica indeholder en mængde, der svarer til omkring 50 dages indtag af den anbefalede daglige mængde.
10.000 årligt solgte flasker svarer derfor til, at danske kvinder hvert år indtager en halv million dagsdoser Cantharon mod blærebetændelse.
Håbet er, at forsøget vil vise, at Cantharon kan forebygge tilbagevendende blærebetændelse og dermed erstatte nogle af alle de antibiotika, der i dag bliver brugt til behandling af hundredtusindvis af danske kvinder med lidelsen.
Det fortæller Jesper Schrøder, direktør i Allergica, til Videnskab.dk.
»Vi går ind i det her, fordi vi synes, at der er en patientgruppe, som ikke bliver hjulpet med konventionel behandling. Med forsøget håber vi at kunne lave en øjenåbner til det etablerede sundhedssystem og vise, at der er mulighed for at behandle lige præcis denne her problematik med homøopati,« siger han.
»Jeg håber da, at det her forsøg kan få beslutningstagere til at sige, ’okay, så skal det her anbefales’, eller at ’vi skal have det ind i plejesektoren til plejehjemsbeboere med tilbagevendende blærebetændelse’.«
»Det er vigtigt at give kvinderne en reel behandlingsmulighed, og det er derfor, vi kaster så mange kræfter ind i det her projekt,« siger Jesper Schrøder.
Økonomisk afhængig kan skabe interessekonflikter
Allergica lægger som udgangspunkt godt 2,5 millioner kroner af de godt 5 millioner kroner, forsøget forventes at koste.
Forskere har tidligere fortalt til Videnskab.dk, at det øger risikoen for misvisende konklusioner, når et firma med tydelige økonomiske interesser betaler for forskning.
Bekymringen bliver ikke mindre af, at så stor del af udgifterne til arbejdet bliver betalt af firmaet, som det er tilfældet her.
\ Mere og mere ekstern finansiering på danske universiteter
Forskning ved offentlige danske forskningsinstitutioner får penge fra to sider:
- Basismidler fra staten via de årlige finanslove, samt
- Eksterne, konkurrenceudsatte midler fra offentlige og private fonde, EU og fra private virksomheder.
Flere og flere penge kommer fra eksterne kilder, som dermed får større indflydelse på, hvad der bliver forsket i.
40-45 procent af forskningsmidlerne kommer udefra – og tallet vil fortsætte med at stige op mod de 50 procent, vurderer en rapport fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) fra 2020.
En udfordring er ifølge rapporten »forskellige opfattelser af, hvad henholdsvis basismidler og eksterne midler kan og bør være med til at finansiere.«
»Udviklingen kan få så store konsekvenser for, hvad der i Danmark bliver forsket i, og hvad der bliver uddannet i, at der nu er behov for en forskningspolitisk og samfundsmæssig drøftelse og måske også beslutninger om, hvad der fremadrettet skal ske,« lyder det i rapporten.
En ekstern bevilling sætter desuden tit gang i interne omkostninger til for eksempel husleje, rengøring, administration og udstyr. Penge, som ifølge rapporten typisk bliver taget fra institutionens basismidler til forskning.
Det bemærker Andreas Lundh, der på Syddansk Universitet blandt andet forsker i interessekonflikter i forbindelse med medicinalindustriens arbejde.
»Selvom firmaet ifølge projektbeskrivelsen ikke bliver praktisk involveret i forsøget, kan vi i princippet ikke vide, hvad der foregår i maskinrummet.«
»Måske har forskerne en dialog med firmaet om fortolkningen af resultaterne, og hvis forsøget ikke viser en effekt, kan det være, at firmaet så siger til forskerne, at ’står I stejlt på det, kan vi ikke lave fremtidige projekter med jer’.«
»Det kunne jo godt være, at firmaets incitament til fremtidigt samarbejde om et andet homøopatisk middel afhang af, hvordan data bliver tolket, og så kan en interessekonflikt opstå, hvis man som forsker godt kunne tænke sig at lave yderligere samarbejde med det firma,« funderer Andreas Lundh.
Du kan læse eksempler på industriens påvirkning af forskning i denne boks:
\ Sådan kan virksomheder påvirke forskning
Det sker sjældent, at industrien åbenlyst påvirker eller skævvrider forskeres konklusioner, selvom vi har set nogle tilfælde i de seneste år med oksekødsrapporten fra Aarhus Universitet som det mest omdiskuterede eksempel.
Læs mere om den sag i artiklen Oksekødsrapport: Aarhus Universitet har gjort det før – men det har andre også.
I et studie fra 2009 giver en forsker ved Københavns Universitet udtryk for sin frustration over, at industrien på langt mere sofistikeret vis kan definere forskning for offentlige midler.
»Det største problem er efter min mening ikke, at noget påvirker dine resultater. Det største problem er, at industrien kontrollerer, hvilke områder du kan forske i,« lyder det fra en anonym forsker i studiet ‘We Have to Go Where the Money Is’—Dilemmas in the Role of Nutrition Scientists: An Interview Study.
Forskeren nævner mælk som eksempel.
Mejerierne vil gerne give penge til at forske i mælkens positive egenskaber som calcium eller proteiner, men har ingen interesse i at støtte forskning i, om mælkefedt udløser hjertesygdom, selvom det formentlig er mindst lige så interessant for den brede befolkning.
»Hvis forskere så finder ud af, at mælk er rigtig godt, når det gælder knogler, kan den del blive kommunikeret til offentligheden, mens den del, der handler om mælkefedt og hjertesygdom kan blive glemt. Hvis der ikke er forskning på et område, vil der ikke være særligt mange detaljer,« lyder det fra forskeren.
I et andet studie har forskere afdækket, at når Coca-Cola sponserer videnskab, får forskerne ganske vist frihed til at styre projektet til daglig – men kommentarer fra firmaet undervejs kan alligevel skævvride resultaterne i retning af at pleje Coca-Colas interesser.
Læs mere om det i artikel på Forskerzonen: Forskere: Vi bør bekymre os mere over firmasponseret sundhedsforskning.
Herhjemme har vi også set flere eksempler på, at forskere har forsøgt at gøre deres resultater lidt større, end videnskaben bag reelt har kunnet bære. Se for eksempel artiklen Løn til Arne Astrups »gennembrud« betalt af amerikansk firma.
Institutleder: Integritet er det mest værdifulde
Institutleder Theis Lange fra Københavns Universitet ser til gengæld ingen stor fare.
Ifølge Theis Lange arbejder forskerne på instituttet generelt med at undgå interessekonflikter og blive bevidste om, hvilke valg de træffer og hvorfor.
Samtidig er pengene fra Allergica relativt små i det store billede, lyder det.
»Denne her bevilling er ikke særligt stor for os; det er jo ikke Novo Nordisk, vi taler om.«
»Og sagt med al respekt for samarbejdet med Allergica, kan jeg garantere, at vores omdømme og forskningsintegritet er betragteligt mere værd end gevinsten ved at give efter på et forsøg på påvirkning, man kunne forestille sig komme fra Allergica,« siger Theis Lange.
Bør midlet ikke undersøges, når nu kvinder bruger det?
Institutlederen er trods al virakken tilfreds med, at de formelle rammer for forsøget er på plads, så forskningen kan komme i gang.
»Vi har fundet en måde, hvor vi kan trække på hinandens styrker og samtidig adressere, at det rent faktisk er en ganske betydelig gruppe af mennesker, som bruger det her præparat.«
»Det er jo et faktum, at kvinderne bruger det. Har man så ikke en vis forpligtelse til at forsøge at finde ud af, om det er fornuftigt eller ej?« funderer Theis Lange.
Spørger man Andreas Lundh fra Syddansk Universitet, er svaret nej.
For ligesom videnskabsfolk vil være helt igennem skeptiske, hvis forsøget skulle finde en effekt, vil tilhængere af homøopati ifølge Andreas Lundh formentlig fortsætte med at være begejstrede for produktet, selv hvis forskerne ikke kan finde den mindste effekt.
»Her er to typer forhåndstiltro til forsøget, som kolliderer. Derfor skal der ekstreme resultater til for at rykke noget.«
»Og det er meget tvivlsomt, at et lille dansk forsøg vil finde dem, især når man tænker på, at den samlede forskning ikke har kunnet finde, at homøopati virker,« mener Andreas Lundh.
Forsøg skal laves efter kunstens regler
Forskerne ved Københavns Universitet er i øjeblikket ved at overveje, hvordan forsøget præcis skal strikkes sammen.
Det ligger dog fast, at det bliver et randomiseret, kontrolleret og dobbeltblindet forsøg, hvor en gruppe kvinder får Cantharon, mens en anden får placebo.
Den type forsøg er det bedste, man kan lave, når man vil teste effekten af et lægemiddel. Det kan du læse mere om i artiklen Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne.
