Forestil dig, at du altid har drømt om at få din egen app. Måske én, der holder styr på husholdningsbudgettet, organiserer familiens indkøbsliste eller minder dig om, hvornår planterne skal vandes.
Indtil for nylig ville det kræve, at du lærte at programmere eller betalte en softwareudvikler for at føre idéen ud i livet. Nu kan du nøjes med at fortælle en chatbot med kunstig intelligens (AI) om din idé. På få minutter kan den skrive koden, rette fejl og hjælpe dig med at bygge en app, der virker.
Denne tilgang kaldes 'vibe coding'. Det er hurtigt og spændende, og for første gang gør det det muligt for millioner af mennesker at skabe software.
Det er ikke svært at forstå, hvorfor vibe coding er blevet så populært. Men forskere har allerede fundet tusindvis af sikkerhedshuller og følsomme oplysninger, der ved en fejl er blevet gjort offentligt tilgængelige i AI-genererede applikationer.
Software, der ser ud til at virke, er ikke nødvendigvis software, man kan stole på.
Hvad er 'vibe coding'?
Begrebet 'vibe coding' blev opfundet af AI-forskeren Andrej Karpathy. I stedet for selv at skrive software beskriver du med helt almindelige ord, hvilket resultat du ønsker – eller hvilken 'vibe' du går efter. Så lader du AI generere det meste af eller hele softwaren.
Hvis noget ikke virker, beder du AI-værktøjet om at rette det. Du behøver ikke nødvendigvis at forstå, hvordan koden fungerer. Du kan blive ved med at give AI'en instruktioner, indtil du får det resultat, du er ude efter.
Værktøjer som ChatGPT, Claude og Gemini samt specialiserede kodeassistenter baseret på generativ AI har gjort det muligt.
Det seneste studie fra den store kodeplatform Stack Overflow viser, at 84 procent af udviklere verden over brugte eller planlagde at bruge AI-værktøjer til programmering i 2025.
Og det er ikke kun udviklere, der bruger dem. Nye tal peger på, at omkring 63 procent af brugerne af platforme til vibe coding ikke har en baggrund inden for programmering, men bruger dem til at bygge deres egne produkter og værktøjer.
Personer med lidt eller ingen erfaring med programmering kan nu bygge hjemmesider og apps og automatisere arbejdsgange – for eksempel sammensætte dokumenter eller udføre andre komplekse opgaver – på en brøkdel af den tid, det tidligere tog.
Sådan bygger man pålidelig software
De fleste forestiller sig, at softwareudviklere bruger arbejdsdagen på at skrive kode. I virkeligheden er programmering kun én del af en langt større proces.
Før software bliver udgivet, stiller udviklerne en række vigtige spørgsmål. Virker den hver gang? Er den sikker? Kan andre vedligeholde den? Hvad sker der, hvis noget går galt?
De afprøver softwaren i forskellige situationer, gennemgår hinandens arbejde og retter problemer, før andre tager den i brug.
De trin er ikke med for at gøre udviklingsarbejdet langsommere. De er nødvendige, for selv software, der ser ud til at fungere efter hensigten, kan stadig komme til at afsløre følsomme oplysninger eller forstyrre kritiske systemer.
Med vibe coding kan det være fristende at springe en stor del af denne proces over. Hvis appen ser ud til at virke, er det fristende at tro, at alt er, som det skal være.
Risici ved vibe coding
Forestil dig, at du beder AI om at bygge en app, der kan holde styr på husstandens udgifter.
Appen åbner, registrerer dine indkøb og beregner, hvor meget du bruger. Alt ser ud til at fungere fint.
Men regner den rigtigt i alle situationer? Bliver dine økonomiske oplysninger opbevaret sikkert? Hvad sker der, hvis appen går ned, mens du er i gang med at indtaste månedens udgifter?
Måske gemmer den dine økonomiske oplysninger på en måde, der gør det nemt for andre at få adgang til dem. Appen gør præcis det, du bad om, men dine personlige oplysninger er måske ikke ordentligt beskyttet.
Det er ikke den slags spørgsmål, de fleste begyndere tænker på at stille. Men det er netop den slags spørgsmål, professionelle udviklere rutinemæssigt forholder sig til.
Det kan også være frustrerende at rette fejl. Du beder AI om at løse ét problem og opdager så, at den har skabt et nyt et andet sted.
Hvis du ikke forstår, hvad AI'en har ændret, er du nødt til at stole på, at den kan løse problemer, som den måske selv har skabt.
Hvornår er vibe coding godt nok?
Det betyder ikke, at man helt bør holde sig fra vibe coding.
Det er en fremragende måde at eksperimentere med idéer, lære om programmering eller hurtigt bygge værktøjer til eget brug. Iværksættere kan lave prototyper, hobbyfolk kan automatisere rutineopgaver, og små organisationer kan afprøve idéer, som ellers måske aldrig var blevet til noget.
Risikoen bliver større, når AI-genereret software bliver betragtet som klar til brug i den virkelige verden, bare fordi den virker.
Apps, der håndterer personlige oplysninger, økonomiske transaktioner eller virksomheders drift, kræver stadig grundig test og menneskeligt tilsyn, uanset hvem eller hvad der har skrevet koden.
I en undersøgelse af softwaresikkerhed dumpede omkring 45 procent af de AI-genererede kodeeksempler almindelige sikkerhedstest.
Det overordnede problem rækker ud over programmering. Forskere har længe advaret mod 'automatiseringsbias', som er vores tendens til at stole overdrevent på anbefalinger fra automatiserede systemer uden at kontrollere dem grundigt nok.
AI kan skrive kode, men den kan ikke tage ansvar
I takt med at AI bliver bedre til at løse komplekse opgaver, bliver det også lettere at tage dens svar for gode varer uden at stille spørgsmålstegn ved dem.
Software er blot ét område, hvor det kan få alvorlige konsekvenser, fordi fejl kan ligge skjult, indtil noget går galt.
Vibe coding gør softwareudvikling tilgængelig for alle med gode idéer, men kun lidt erfaring med programmering.
Men selvom det bliver lettere at skabe software, bliver det ikke lettere at vurdere, om den er sikker, pålidelig og klar til at blive brugt af andre.
Uanset hvor god AI bliver til at generere kode, er det mennesker – ikke AI – der må tage ansvaret for, hvad koden gør.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
