Forskere på Klimafolkemødet: »Nu kræver det handling, og folket skal med«

»Hvad betyder en mobilisering af folket i kampen om at nå Paris-aftalen og få nedbragt vores udledning af drivhusgasser?«

Spørgsmålet kommer fra ordstyrer Thomas Funding, mens han på scenen retter blikket mod klimaforsker Sebastian Mernild.

»Det er supervigtigt, og det er en af de ting, der skal til, så vælgerne lægger pres og forlanger handling. Videnskaben har siden 1896 råbt højt om klimaforandringer. Nu kræver det handling, og der skal folket med,« svarer den nyslåede prorektor på Syddansk Universitet.

Med de ord blev årets Klimafolkemøde skudt i gang i Middelfart under parolen ’klimahandling nu’.

Folkemødets erklærede formål er at inspirere til handling og løsninger ved blandt andet at afholde debatter med beslutningstagere, eksperter, forskere og borgere.

Det vil Videnskab.dk ikke misse chancen for at være en del af, så Videnskab.dk’s udsendte hoppede torsdag på toget til Middelfart for at tale med tre forskere om, hvad der i Danmark, set med deres forskningsbriller, bliver helt centralt for at få nedbragt udledningen af drivhusgasser i fremtiden?

Det har en klimaforsker, økonom og sociolog givet deres bud på herunder.

Vi skal have en bedre forståelse for klimaekstremer

Sebastian Mernild og journalist Connie Hedegaard, forhenværende EU-kommissær og miljø-, klimaø og energiminister i Danmark, åbnede torsdag folkeballet på ‘Debatscenen’ med spørgsmålet om, hvordan vi får en grøn genstart efter coronakrisen?

Her pegede begge på vigtigheden af:

• Samarbejde mellem lande
• Mobilisering af befolkningen
• En erkendelse af, at den grønne omstilling kommer til det koste – og der skal investeres

Videnskab.dk fangede klimaforskeren efter debatten og spurgte, hvordan vi, set med hans briller, accelererer den grønne omstilling?

Her fremhæver Sebastian Mernild to niveauer: Klimaforskning og teknologi.

»I forhold til klimaforskningen skal vi have en bedre forståelse af klimaekstremer, så vi bliver bedre til at forudsige klimaekstremer flere år frem og får gjort klimamodellerne mere skarpe og spidse.«

\ Læs mere

Sådan er klimamodeller skruet sammen

Hvad så med niveauet teknologi?

»Der skal vi have mere fokus på at lagre og optage CO₂ og på teknologier, der peger i den retning. Det er eksempelvis, hvordan man kan bruge den lagrede CO₂ til industriprodukter,« siger Sebastian Mernild.

Dertil hører, at vi skal bruge energien mere effektivt, end vi gør det i dag, understreger han.

»Hvis man skal i gang med den teknologiske udvikling, så skal der investeres mere. Det er noget af det, der skal bringe os længere – altså en grøn teknologisk revolution, blandt andet i forhold til energioptimering,« slutter den ombejlede prorektor, inden han iler videre.

Videnskab.dk har i artiklen Hvor står vi med CO2-lagring? fra 2017 beskrevet udfordringerne ved CO₂-lagring og de mest succesfulde projekter.

Og i artiklen Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi har vi skrevet om, at teknologierne til grøn omstilling allerede findes. Nu handler det om at investere i dem, så de kan blive masseproduceret, og så prisen kan komme meget længere ned.

CO2-afgifter sender et politisk signal

Teknologi og klimaforskning kan altså få os et stykke af vejen. Men er der andre knapper, vi kan skrue på?

Spørger man en økonom, er svaret ’ja’.

Miljøøkonom Urs Steiner Brandt havde indfundet sig på Klimafolkemødet, hvor han ligeledes deltog i en debat om afgifter og borgerinddragelse.

Efter debatten forklarede han til Videnskab.dk, at tiden efterhånden er moden til CO₂-afgifter, hvilket, vi tidligere har skrevet om på Videnskab.dk, har vist sig at have en god effekt.

»Forskningen viser, at grønne afgifter er den eneste rigtige vej at gå. Det sender et klart politisk signal, og vi ved, at det er adfærdsregulerende, og det kan hjælpe til fælles løsninger« siger Urs Steiner, der er miljøøkonom og lektor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi på Syddansk universitet, til Videnskab.dk.

Forskeren uddyber:

»Prisstigninger er noget, vi alle sammen reagerer på. Og sekundært kan man så tale om borgerinddragelse og skabe incitamenter til at ændre adfærd – prissignaler (i sig selv, red.) dækker ikke alting.«

Husk, du altid kan hoppe ind i Videnskab.dk's Red Verden-facebokgruppe, hvor knap 6.000 medlemmer diskuterer mulige løsninger på vores fremtidge udfordringer i verden.

\ Læs mere

Afgifter virker: Fedtafgiften fik os til at købe sundere mad

Grønne virksomheder kan blomstre

Kritikerne af CO₂-afgifter argumenterer for, at danske virksomheder bliver dårligere stillet internationalt af afgifterne.

Til spørgsmålet om, hvorvidt det har noget på sig, peger Urs Steiner Brandt på to centrale ting:

1. Danmark vil selvfølgelig sætte sig selv i en risikoposition i forhold til andre lande. Men »vi skal heller ikke gå mere enegang, end alle andre lande gør, så det kræver selvfølgelig en fælles forståelse og handling flere steder fra,« siger han.
2. »Den, der ikke kan stå, må falde,« lyder det med et glimt i øjet fra lektoren. Han indskyder hurtigt, at afgifter på udledning af CO₂ kan skabe rum til, at nye, grønne virksomheder blomstrer op, fordi afgifter skaber et pres for at lægge om.

»Vi må ikke se så sort på det,« slutter Urs Steiner Brandt med et smil, mens en solstråle klemmer sig igennem de grå skyer, der hen på eftermiddagen har trukket sig ind over havnen i Middelfart.

I artiklen Grøn energi er en bedre investering end nogensinde kan du læse om en ny rapport, der viser, at regeringer får en større og større gevinst ud af at sætte pengene på energi fra sol og vind.

Folket skal have et mandat

Imellem debatterne var der plads til både klima-quizzer og klimataler.

Blandt andet indtog komiker Frank Hvam scenen med en tale, der gav et svirp med på vejen til både politikere og os forbrugere.

»Vi danskere er simpelthen så gode til at brokke os, når tingene først skal stå i vores egen ’baghave’,« lød stikpillen med henvisning til debatten om vindmøller i baghaven.

»Vi brokker os sågar, selv om vindmøllerne står 20 kilometer ude i havet. Der skulle I nok bare glæde jer over jeres gode syn i stedet, for det misunder vi andre jer,« fulgte komikeren op, mens han dirigerede sine briller tilbage på plads.

Men hvis man så skal blive bedre til at inddrage borgerne i den grønne omstilling, hvad kræver det så?

Det uddybede Sociolog Anders Blok til Videnskab.dk.

Anders Blok forsker i demokratiske processer og mener, at et stærkt, folkeligt mandat kan blive afgørende for at få befolkningen med i den grønne omstilling.

»En del af svaret vil være, at man eksempelvis giver det nationale klimaborgerting et stærkere mandat. Det kan medvirke til, at man skaber en institutionel demokratisk kultur, hvor flere borgere oplever, at deres synspunkter og bekymringer bliver lyttet til, og deres stemme betyder noget de steder, der bliver truffet beslutninger,« siger Anders Blok, der er lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet,

Et Borgerting består af 99 tilfældigt udvalgte danskere, som over de næste to år skal debattere borgernære dilemmaer og løsninger, der er forbundet med klimaudfordringerne.

Det vil du kunne læse mere i den kommende uge på Videnskab.dk.

Minus på forskningskontoen

Anders Blok peger ligeledes på, at der er røde tal på bundlinjen.

Med det mener han, at der er underskud på forskningskontoen, når man ser på den samfundsmæssige forskning i omstillingsprocesser og normer i den sociologiske klimaforskning.

»Vi er ved at være der, hvor selv naturvidenskabskollegaerne efterhånden kigger over på os og siger: ‘Nu har vi leveret grundlaget og forståelsen af problemerne – nu må I levere løsningsforståelserne’, og der skal vi til at have sat blus på den forskning i fremtiden« siger Anders Blok, der også sidder i Klima- og Omstillingsrådet, til Videnskab.dk.

Sociologen mener helt konkret, at der brug et paradigmeskifte, hvor der i højere grad arbejdes på tværs af forskningsfelter med afsæt i grøn omstilling som en proces, der vil forandre en lang række af samfundets institutioner.

Naturvidenskaben og samfundsvidenskaben skal altså kobles sammen, så der ikke arbejdes i forskningssiloer.

\ Læs mere

Grøn omstilling handler lige så meget om samfundet som om teknologi

Hvad kommer der ud af Klimafolkemødet?

Hvad får man så, hvis man krydser forskere, debattører, politikere og folket til et Klimafolkemøde?

En masse gode råd, man kan give videre!

Dem skal du selvfølgelig ikke snydes for. Så vi runder af med et lille, tilfældigt udpluk af de gode råd her:

• Find en grøn ven, og lav klimahandlinger sammen. Du kan eksempelvis hente inspiration i artiklen Se på bøf, bil og bolig: Tre gode råd til en klimavenlig hverdag
• ”Build back better” – henviser til, at en grøn genopbygning efter coronakrisen med fokus på investeringer og forskning.
• Borgerne skal turde sige, at det er okay, at omstillingen ’gør lidt ondt’, både økonomisk og på vores vaner. Her får du gode råd til hvordan: Forsker: Spis mindre kød, og giv penge til de rigtige
• De offentlige aktører skal være mere aktive med at udbrede viden om klimaet.
• Brug det folkelige mandat og anbefalinger fra råd og eksperter til at skabe klimahandling. Læs eksempelvis artiklen: Sådan kan du hjælpe klimaet derhjemme og på arbejde

\ Læs mere

Sådan ser det ud, når folket tager klimaforskningen alvorligt

\ Læs mere

Professor: Sådan kan danskere – og Danmark – sætte gang i den grønne omstilling

\ Læs mere

Strejker og march for klimaet er ikke et ungdomsoprør som i 1968

\ Læs mere

Forskere: Sådan ændrer du vaner og sænker energiforbruget i dit hjem