Et vildt år for videnskaben: Corona-vaccinen kåres som det største gennembrud
Aldrig tidligere har erhvervsliv, regeringer og forskere samarbejdet så effektivt på at stoppe en smitsom sygdom, skriver Science-journalist om dette års kåring.
forskere vaccine samarbejde coronavirus covid-19

Globalt forskersamarbejde har ført til en vaccine-bedrift, der sammenlignes med månelandingen, og som nu kåres som årets gennembrud. (Modelfoto: Shutterstock)

Globalt forskersamarbejde har ført til en vaccine-bedrift, der sammenlignes med månelandingen, og som nu kåres som årets gennembrud. (Modelfoto: Shutterstock)

Videnskaben har altid haft en speciel plads, når det kom til at tackle de udfordringer, det moderne samfund står overfor.

Men i år har alles øjne i særlig grad været rettet mod de kittelklædte forskere.

Vi satte vores lid til dem. De arbejdede i døgndrift i verdens laboratorier for at finde løsningen, der skulle få os ud af den historiske corona-knibe.

Vaccinen.

Nu hædres præstationen i tidsskriftet Science som dette års videnskabelige gennembrud.

»Det er aldrig før sket, at så mange konkurrenter har samarbejdet så åbent og så ofte. Det er aldrig før sket, at så mange kandidater parallelt nåede til store effektivitets-test.«

»Og det er aldrig før sket, at regeringer, erhvervsliv, akademia og nonprofit-organisationer har kastet så mange penge, så meget muskel- og hjernekraft i at bekæmpe den samme, smitsomme sygdom på så kort tid,« skriver Jon Cohen, videnskabsjournalist og seniorkorrespondent ved Science om begrundelsen for kåringen.

Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi og leder ved Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet, mener, at kåringen illustrerer videnskabens rolle som væsentlig samfundsaktør. 

Det lover godt for løsningen af fremtidens problemer, der »ikke har været på ferie, mens coronakrisen har stået på«:

»Der er ingen af World Economic Forums 10 udfordringer til verden, der kommer til at blive løst uden videnskabens hjælp. Hvad enten vi taler om misinformation, sundhedskrise, klimakrise eller den stigende ulighed. Jeg håber, at de erfaringer, vi har gjort sammen under coronakrisen som videnskabeligt korpus, er noget, vi ikke glemmer, når vi går videre med andre af verdens kriser,« påpeger professoren.

Vacciner vælter frem

»Præstationen med at udvikle vaccinerne kan tilskrives dedikerede videnskabsfolk, både nutidens og fortidens,« skriver H. Holden Thorp, redaktør på tidsskriftet Science om stikket, der er det hurtigst-udviklede i vaccinens 225-årige historie.

Hidtil har en vacccine mod fåresyge, der tog fire år at udvikle, haft rekorden.

Succesen i år skyldes ifølge Science blandt andet, at:

  • Konkurrerende forskere besluttede sig for at dele deres resultater med hinanden
  • Tidsskrifterne peer-reviewede på rekordtid
  • Forlag har ladet deres forskningsresultater om COVID-19 blive tilgået gratis
  • Og regeringer og erhvervsliv skød enorme pengesummer i forskernes forsøg, mens de sideløbende arbejdede på at undersøge og godkende deres resultater.

»Alle med en aktie i forskning er trådt sammen i en stor, samarbejdende mosaik. Det ser vi meget sjældent. Normalt vil konkurrerende interesser spænde ben, men det er ikke på samme måde sket denne her gang. Det har været vigtigere at komme det her til livs end noget som helst andet,« kommenterer Vincent F. Hendricks.

Allerede godt på vej

Inden virus-genomet for SARS-CoV-19 blev fundet tilbage i januar, og de første skridt mod en vaccine blev taget, havde bioteknologien bag allerede hoppet kvantespring, som Videnskab.dk har beskrevet i flere artikler.

»Jeg har hele tiden haft tiltro til, at RNA-vacciner har potentiale til at kunne blive udviklet ekstremt hurtigt med den teknologi, man har i dag,« siger Camilla Foged, der er professor på Københavns Universitets Institut for Farmaci, i en artikel om RNA-vaccinerne

Science fremhæver ikke bare den banebrydende mRNA-teknologi, som vaccine-frontløberne Pfizer-BioNtech og Moderna benytter sig af. 

»Bioteknologisk er vi nået ekstremt langt i de seneste 10 år. Man har udviklet teknologier, så man kan gøre vaccinerne bedre og fremstille dem hurtigere,« siger Martin Tolstrup i en artikel om årsagerne til den hurtige udvikling. Han forsker i infektionssygdomme og er laboratorieleder på Aarhus Universitetshospital.

Mere end 212 forskergrupper er på vej med vacciner, som bruger andre, ofte eksperimenterende metoder.

Det betyder, at vi inden længe formodentlig vil stå med vaccinetilbud, der kan målrettes ældre, gravide, unge og børn, skriver Science.

Sådan er vaccine-udviklingen

212 forskergrupper fra private virksomheder og universiteter er i øjeblikket i gang med at udvikle vacciner mod coronavirussen CoV-SARS-2, ifølge WHO.

  • 164 er i et indledende stadie, hvor de udvikler vaccinen og tester den på dyr. 
     
  • 48 er gået i gang med at teste deres vacciner på mennesker.  
     
  • 11 er nået til det afgørende fase 3-forsøg, hvor de tester vaccinen på 10.000'er frivillige forsøgspersoner, som enten får det aktive stof eller placebo. 
     
  • 2 danske forskergrupper er på listen - en fra Statens Serum Institut og en, der udspringer fra Københavns Universitet. Begge har for nyligt fået tilladelse til at gå i gang med de første forsøg på mennesker, men der er lang vej igen, før vi ved, om de kommer helt i mål. 

Læs mere her: Corona-vacciner: Her opdaterer vi løbende og svarer på spørgsmål

Bump på vejen

Selvom verdens klogeste hoveder er gået sammen om at udvikle de mange vaccinetilbud, er mange i dag skeptiske overfor vaccinen. 

Science medgiver, at der er blevet begået fejl på vejen. Noget, der blandt andet kan tilskrives den enorme fart, der har været på videnskaben. Men også en åbenlys manglende forståelse for en ubeskrevet virus, som forskerne stadig undersøger for at forstå til bunds.

Det satte også fart på internettets spredning af misinformation og skepsis. Virkede kuren remdesivir? Hvad med maskerne? Og burde man sprøjte blegemiddel i årene som en kur?

»Det er ikke overraskende, at FN, World Economic Forum, WHO og OECD siger, at misinformation skal anses som en global udfordring på linje med klimaforandringer,« mener Vincent F. Hendricks. 

Misinformationen og den mistroiske tilgang til forskere fra særligt den amerikanske præsident fik førende tidsskrifter som Science og Nature til at bebude i ledere, at de ville opgive videnskabens traditionelle, politiske neutralitet. De måtte vedkende, de var blevet tvunget ind i en politisk debat.

»Det lykkedes ikke at få dele af befolkningen til at tro på sundhedsmyndighedernes råd, og det kan tyde på, at der venter os hårde dage forud, selv når den livreddende vaccine rulles ud,« skriver Thorp om konsekvenserne, men tilføjer opløftende:

»De næste måneder kommer til at blive hårde, men lad os nyde dette øjeblik. Det her er i sandhed et gennembrud for os alle sammen.«

Boblerne: Kloge fugle, verdens ældste kunst og kittelklædt Black Lives Matter

Hvert år kårer det anerkendte tidsskrift Science årets store videnskabelige gennembrud.

Selvom det kan virke åbenlyst, at anerkendelsen i år skal gå til den globale indsats, som stater, erhvervslivet og forskningsmiljøerne lagde i på rekordtid at finde vaccinen, har der også på andre områder været ekstraordinære gennembrud for videnskaben. 

Flere af forskningsresultaterne har Videnskab.dk skrevet om i det forgangne år. Du kan følge linkene og blive klogere.

I år ærer Science også 11 forskere, der døde af COVID-19 i 2020.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.