Bliver mænd mere seksuelt tiltrækkende af at droppe deodoranten?

Du skal på date. Tøjet er valgt, håret sidder, og du er barberet alle de rigtige steder. Du rækker ud efter deodoranten. Men hvad nu, hvis du er ved at fjerne netop det, der kunne få din date til at falde for dig?

På TikTok og andre sociale medier bliver mænd opfordret til at droppe bad og deodorant. Idéen er, at kroppens naturlige feromoner skal gøre dem mere tiltrækkende for kvinder.

Vi ved ikke, hvor udbredt det er, men det beskrives som en tendens i flere medier. Tendensen kaldes ‘pheromone maxxing’ og omtales blandt andet i medierne Forbes, Vice og Psychology Today

Idéen bag tendensen er en besnærende tanke. Men er der videnskabeligt hold i den?

Nej, der er ikke solid videnskabelig dokumentation for, at mænd bliver mere seksuelt tiltrækkende, hvis de dropper deodorant eller bad.

Feromoner er duftstoffer, som nogle dyrearter bruger til at tiltrække det modsatte køn. At den forklaring også kan gælde for mennesker lyder enkel.

Men det kræver, at mænd faktisk udskiller stoffer, der fungerer som kønsferomoner, at sæbe og deodorant svækker deres virkning, og at større mængder af disse stoffer gør mændene mere tiltrækkende. Ingen af de tre led er sikkert påvist.

Nu bliver det for alvor ubehageligt, for det skal handle om kropslugt og kropsbehåring – to ting, mange moderne mennesker bruger betydelige kræfter på at begrænse.

Mennesket har mistet meget af den tætte pels, vi kender fra andre aber. Samtidig har vi en usædvanligt høj tæthed af svedkirtler. Kombinationen gør det lettere at komme af med varme under fysisk aktivitet og kan have givet vores forfædre en fordel eksempelvis under  jagt i varme klimaer.

Alligevel har vi markante hårpartier i armhulerne og omkring kønsorganerne. Her findes også en anden type svedkirtler, de apokrine, hvis sekret bidrager til kropslugten. En mulig funktion af hårene er således at fastholde sekret og duftstoffer.

At armhule- og kønsbehåring udvikles omkring puberteten, passer også med hypotesen om, at hårene spiller en rolle i seksuel kommunikation. Kønsbehåring bliver et synligt tegn på modning. Biologen Robin Weiss har endda foreslået, at den tætte kønsbehåring udviklede sig, efter at kroppen havde mistet meget af pelsen. Den evolutionære forklaring er dog stadig usikker.

I armhulen udskiller kirtlerne stoffer, der ikke i sig selv lugter. Hudbakterier omdanner dem til lugtstoffer og får samtidig næring fra processen. Armhulen er altså et lille økosystem, hvor kroppen leverer råstofferne, og bakterierne er med til at skabe lugten.

Et bad fjerner en del af sekretet og bakterierne fra hudoverfladen, mens deodorant blandt andet kan hæmme de bakterier, der danner lugtstofferne. Det ændrer kroppens duft, men betyder ikke nødvendigvis, at den personlige duft forsvinder.

Lugte kan maskere hinanden. Derfor kan kraftig kropslugt tænkes at overdøve mere diskrete nuancer i vores duft. Om bad og deodorant gør disse nuancer lettere at opfatte, ved vi dog ikke.

Mænds testosteronniveau kan hænge sammen med, hvordan andre oplever deres kropslugt – men ikke nødvendigvis på den måde, som ‘pheromone maxxing’ lover. I et studie fra 2025 målte forskerne testosteron i spyt fra 74 mænd og lod 797 personer lugte til deres brugte T-shirts. 

Højere testosteron hang sammen med en stærkere lugt og et indtryk af en mere dominant mand hos både mandlige og kvindelige bedømmere. Men der var ingen sikker sammenhæng med en samlet vurdering af lugtens seksuelle tiltrækningskraft. Studiet fastslår heller ikke, at testosteron var årsagen til forskellene.

Men kunne nogle af stofferne i sved fungere som menneskelige feromoner?

Menneskelige feromoner er stadig blot en teori

Forskerne Peter Karlson og Martin Lüscher indførte begrebet ‘feromoner’ i 1959 på baggrund af forskning i dyrs kemiske kommunikation – især blandt insekter. I 1971 argumenterede biologen Alex Comfort i tidsskriftet Nature for, at man også burde lede efter sådanne signaler hos mennesker.

I dag kender vi mange af de molekyler, som kroppen afgiver. Men for at kalde et stof et feromon skal forskerne vise, at det fremkalder en bestemt adfærdsmæssig eller fysiologisk reaktion hos andre af samme art – vel at mærke i de mængder, kroppen naturligt udskiller. Og det er overraskende svært.

Et stof, der er blevet undersøgt som et muligt menneskeligt feromon, er androstadienon. Det er et steroid, som blandt andet er identificeret i sekret fra mænds armhuler.

I et speeddatingstudie med 54 kvinder fik nogle påført en blanding med stoffet mellem næsen og overlæben, mens andre fik en kontrolblanding. Der var tegn på, at stoffet kunne få mændene til at virke mere attraktive, men resultaterne var ikke entydige. Forskerne fandt eksempelvis ingen samlet effekt på kvindernes ønske om at mødes med mændene igen.

Et senere dobbeltblindet forsøg med 94 deltagere undersøgte androstadienon og et andet foreslået feromonstof, estratetraenol. Her fandt forskerne ingen effekt af stofferne på vurderingen af, hvor attraktive ansigter var.

Hvis ‘pheromone maxxing’ skal virke, må det også afhænge af, hvem der lugter til hvem. Kvinders seksuelle lyst kan variere gennem menstruationscyklussen, og nogle studier finder højere lyst omkring ægløsningen. Men ændrer det også, hvilke mænd der virker tiltrækkende?

Nogle af de første studier tydede på, at kvinder foretrak mere maskuline ansigter omkring ægløsningen. Flere af dem byggede dog på få deltagere og usikre skøn over, hvor kvinderne var i deres cyklus.

I en større undersøgelse fra 2018, som omfattede 584 kvinder, målte forskerne hormoner gentagne gange. De fandt ikke overbevisende evidens for, at ændringer i kvindernes hormonniveauer medførte ændringer i deres præference for maskuline ansigtstræk.

For netop kropslugt fandt en mindre undersøgelse fra 2013, at kvinder i den fertile del af cyklussen faktisk havde en stærkere præference for duften af mænd med højere testosteronniveau end kvinder uden for den fertile del. 

Forskerne sammenlignede dog forskellige kvinder. De kunne altså ikke vise, om den enkelte kvindes præference ændrede sig gennem cyklussen.

Det er også værd at huske på, at vores forventninger kan ændre, hvordan vi oplever en lugt. I et forsøg vurderede deltagerne den samme lugt som mere ubehagelig, når den blev beskrevet som kropslugt, end når den blev beskrevet som cheddarost.

Når ‘pheromone maxxing’ fremstiller kropslugt som noget maskulint og attraktivt, kan det farve oplevelsen hos dem, der tror på idéen. Andre deler ikke nødvendigvis den forventning og kan opleve den samme lugt anderledes.

Der er altså ikke stærk evidens for, at svedlugt gør mænd mere tiltrækkende. Men måske er fortalerne for idéen motiveret af andet end videnskab. Vores bud er, at ‘pheromone maxxing’ ikke kun handler om lugt, men også om modstand.

For en mand, der oplever, at hans mor, kvindelige lærere og siden kærester har fortalt ham, hvordan han skal se ud og opføre sig, kan den naturlige kropslugt blive et symbol på, at man ikke lader sig tæmme. Det, han har lært at skjule, bliver et tegn på styrke.

Den fortælling kan læses ind i dele af manosfæren, hvor forestillinger om truet mandighed og frigørelse fra kvinders og feminismens indflydelse fylder. Her kan selv noget så hverdagsagtigt som at droppe deodoranten få karakter af et oprør: Manden tager kontrollen over sin egen krop tilbage.

Det minder om den romantiske forestilling om den lovløse, piraten eller landevejsrøveren. Manden, der klarer sig uden for samfundets trygge rammer, må være stærk og uafhængig.

Manden, der går sine egne veje og lykkes med det, fremstår med stort overskud. I den fortælling er normbruddet et tegn på styrke og uafhængighed – egenskaber, der kan gøre ham attraktiv som partner.

Og det kan være attraktivt at gå sine egne veje. I en række studier fandt forskerne, at både mænd og kvinder foretrak partnere, der afveg fra flertallet. Studierne undersøgte dog ikke kropslugt – eller manglende hygiejne.

‘Pheromone maxxing’ har fat i noget: Kroppens egen duft behøver ikke skjules fuldstændigt. Men der er ikke solid dokumentation for, at mænd bliver mere seksuelt tiltrækkende af at droppe bad eller deodorant.

Man kan godt være ren og stadig dufte af sig selv.

Er du stødt på en påstand, et råd eller en trend, du godt kunne tænke dig at få tjekket, så del den endelig med os på kdvp@videnskab.dk eller via formularen på videnskab.dk/kdvp.

Hvis din påstand bliver tjekket, sender vi dig en T-shirt eller en mulepose som tak.