Studie: Opfyldelse af Parisaftalen kan redde millioner af liv gennem ren luft, kost og motion
I ugens nyhedsoverblik kan du også læse om et dansk universitet, der vil halvere sin klimabelastning, og om følelser, vi ifølge forskere bør droppe i supermarkedet.
red_verden_parisaftalen_optimized

En strammere kurs mod Parisaftalen vil redde millioner af liv gennem sundere kostvaner og mindre kød, mere fysisk rejseaktivitet som gåture og cykling, indikerer et nyt, stort studie. (Foto: Shutterstock)

En strammere kurs mod Parisaftalen vil redde millioner af liv gennem sundere kostvaner og mindre kød, mere fysisk rejseaktivitet som gåture og cykling, indikerer et nyt, stort studie. (Foto: Shutterstock)

Det kan redde millioner af liv, hvis lande verden over drejer ind på det spor, der blev givet håndslag på i forbindelse med Parisaftalen i 2015.

Det viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet Lancet Countdown on Health and Climate Change, som er blevet omtalt i The Guardian i denne uge. 

Parisaftalen

Parisaftalen blev indgået på et COP21-mødet i 2015. I alt indgik de 196 medlemslande i FN's klimakonvention en juridisk bindende klimaaftale, der forpligter landene til at holde den globale opvarmning et godt stykke under 2 grader Celsius.

Kilde: Forskere gør status 5 år efter Paris-aftalen: Lever landene op til deres klimaløfter?

I studiet har forskerne undersøgt ni lande, der repræsenterer 50 procent af verdens befolkning og 70 procent af de globale emissioner: Brasilien, Kina, Indien, Tyskland, Indonesien, Nigeria, Sydafrika, Storbritannien og USA.

Forskerne har i den nye undersøgelse udarbejdet modeller for, hvad sundhedseffekten af at opfylde Parisaftalen vil være på tværs af de ni lande og på en række parametre som kost, motion og luftforurening.

Kort opsummeret indikerer resultaterne, at en strammere kurs mod Parisaftalen vil redde millioner af liv gennem sundere kostvaner og mindre kød, mere fysisk rejseaktivitet som gåture og cykling, plus det vil barbere noget af al den luftforurening, der sker, når man brænder fossile brændstoffer af.

Ifølge The Guardian estimerer forskerne bag studiet, at hvis man i alle ni lande søsatte nationale klimaplaner, der rent faktisk går benhårdt efter at opfylde Paris-målene, kan det potentielt redde:

  • 5,8 millioner liv på grund af bedre kost.
  • 1,2 millioner liv på grund af renere luft.
  • 1,2 millioner liv på grund af øget motion.

»I modsætning til de direkte fordele ved kulstofreduktion, der i sidste ende er langsigtet og forstås i form af skadesbegrænsning, har de sundhedsmæssige fordele ved ambitiøse klimapolitikker en øjeblikkelig positiv indvirkning,« udtaler førsteforfatter på, Ian Hamilton, til The Guardian.

Du kan læse The Guardians artikel her og studiet i sin helhed her

Københavns Universitet hæver klimaambitioner

Vi iler videre til Københavns Universitet, som netop har meldt ud, at de hæver klimaambitionerne og vil halvere sit klima- og ressourceaftryk frem mod 2030. 

Universitetet er – efter eget udsagn – på størrelse med en stor provinsby.

For Københavns Universitetet var målsætningen for 2020 en reduktion af CO2-udledningen med 65 procent per årsværk om året siden 2006. Den ambition har man indfriet, og universitetets CO2-aftryk per årsværk er i dag på godt 0,8 ton, viser deres egne tal. 

Det omfatter energiforbrug og arbejdsrelateret transport, herunder flyrejser. I 2007 var det tal på 2,42 ton CO2

Med den nye strategi vil der ligeledes blive sat fokus på bæredygtige indkøb, mere effektiv brug af bygninger, mindre skadelig kemi og mere genanvendelse.

»Klimabelastning kommer ikke kun fra vores eget energiforbrug, men også fra emissioner fra leverandører og affaldshåndtering omkring KU. Der er et stort klima- og ressourceaftryk knyttet til både fremstilling, distribution og genanvendelse af faciliteter, udstyr og produkter for eksempel til brug i vores laboratorier,« forklarer universitetsdirektør Jesper Olesen i en pressemeddelelse.

Universitetets plan beror på seks punkter: Klima, kemi, ressourcer, biodiversitet, samarbejde og inddragelse. Det kan du læse mere om her.

Vi skal droppe følelserne, når vi handler

Vi slutter af med et dyk i affaldscontaineren.

Omtrent 540.000 ton spiseligt mad ryger nemlig hvert år i skraldespanden i Danmark. Hvis man skal gøre det op i kroner og øre, svarer det til godt 8,4 milliarder kroner.

Ugens konstruktive nyheder



Hver uge samler vi på Videnskab.dk op på flere af ugens konstruktive forskningsnyheder, der bliver diskuteret flittigt i vores Facebook-gruppe 'Red Verden'. 

Men hvorfor smider vi så meget mad ud, tænker du måske? En del af svaret skal muligvis findes i vores tilbøjelighed til at fravælge den slags frugt og grønt, der har mørke pletter eller lidt mærkværdige former, lyder konklusionen i et nyt, dansk studie.  

Resultaterne er fremlagt i tidsskriftet Food Quality and Preference, og ifølge en af forskerne bag er vi nødt til at stoppe med at tage følelserne med ind i supermarkedet.

»Vi vælger mad ud fra en forventning om, hvordan det skal smage, og denne er knyttet sammen med vores følelser,« siger Karin Wendin, der er ekstern lektor på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet i en pressemeddelelse.

I studiet bad forskerne 130 deltagere om vurdere æbler med forskelligt udseende. Her rangerede de deforme æbler lavest – og når deltagerne så skulle spise æblerne, hang det dårlige førstehåndsindtryk ved, skriver universitet.

»Frugt, der er stødt eller har en anderledes form, kan sagtens bruges. Det smager typisk ligeså godt som den pæne, og i de tilfælde, hvor et æble er stødt og lidt melet, kan man bruge det i juice eller æbletærte. Men når såkaldt grim frugt ender i skraldespanden, er det madspild og et stort problem – også økonomisk. Derfor skal vi arbejde på at ændre vores følelser for brun og defekt frugt,« påpeger Karin Wendin

Du kan dykke ned i studiet her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk