Hvad er et godt password?

Bruger du det samme password, når du logger ind på Instagram, din mail og din e-boks? Måske tilmed også til dine streamingtjenester og dine profiler på forskellige hjemme- og shoppingsider?

Og har du brugt det samme password i årevis, hvor den eneste variation er et ‘1’ eller et ‘!’ til sidst?

Så er det nu, du skal følge med.

Vores læser Nikoline har nemlig skrevet ind til vores læserbrevkasse, Spørg Videnskaben, med et spørgsmål om passwords.

»Jeg vil gerne lave et godt password, men jeg er i tvivl om overordnet set tre ting: Hvad skal det indeholde? Hvor er det sikrest at opbevare det? Og må jeg genbruge det samme flere steder, eller skal jeg død og pine oprette et nyt til alting?!« skriver hun.

Til at besvare spørgsmålet har Peter Mayer stillet sin viden til rådighed. Han er lektor på Institut for Matematik og Datalogi på Syddansk Universitet (SDU).

For det at lave et godt og sikkert password er ikke en helt simpel affære, selvom det måske virker ligetil, indleder han.

Hvad indeholder et godt password?

Hvis du bruger din fødselsdato, dit navn eller andre personlige oplysninger i dit password, kan det være, at du skal tage en tur i tænkeboksen og finde på et nyt.

Passwords bør nemlig være unikke og ikke indeholde personlige oplysninger, der gør dem nemmere at gætte.

I stedet bør passwordet, du benytter, være længere end 12 tegn, medmindre den pågældende tjeneste ikke tillader så lange passwords.

»At gøre passwordet langt er langt vigtigere end at inkludere symboler, tal og lignende, da disse typisk blot gør passwordet sværere at huske uden at øge sikkerheden tilsvarende,« forklarer Peter Mayer.

Så 1-tallet eller udråbstegnet efter dit efternavn eller fødselsdato gør altså ikke nødvendigvis dit password mere sikkert.

Er det fint at genbruge passwordet til de samme tjenester?

Så langt, så godt.

Nu har du et nyt password, der er længere end 12 tegn, og som ikke indeholder personlige oplysninger.

Men hvis du havde tænkt dig at benytte det nye, mere sikre, password på samtlige tjenester, er der desværre dårligt nyt.

For det at genbruge passwords er faktisk noget af det mest problematiske, man kan gøre i forhold til passwordsikkerhed, fortæller lektoren.

»Problemet er, at hvis et password genbruges på flere hjemmesider, skal blot én af disse have et sikkerhedsbrud, før passwordet slipper ud,« fortæller han og tilføjer:

»Når det først er kompromitteret, er alle andre steder, hvor det samme password bruges, også i fare. Derfor bør genbrug af passwords, selv delvist, undgås.«

Så når du har fundet et godt, langt password, skal du altså en tur tilbage i tænkeboksen for at finde flere nye passwords på mindst 12 tegn, som er fri for personlige oplysninger.

Er det sikkert at skrive passwordet ned på et stykke papir?

Så kom vi hertil.

Nu har du et nyt password, der er længere end 12 tegn, og som ikke indeholder personlige oplysninger, når du logger ind på Netflix. Og du har et andet password til din mailkonto.

Men det er svært at huske, hvilket password der passer til hvilken tjeneste, du gerne vil logge ind på.

Derfor finder du et lille lap papir og skriver dine koder ned.

Men er det sikkert?

Både og, lyder det fra Peter Mayer. Det kommer nemlig an på, hvem der også har mulighed for at få adgang til den fysiske lap papir med alle de nedskrevne koder.

Artiklen fortsætter under afstemningen

»Hvis passwordet ikke bruges ofte, og sikkerhedskravene er høje, kan en værdiboks (som et pengeskab, red.) være en god løsning. Hvis passwordet derimod bruges ofte, kan det hurtigt blive upraktisk. I så fald kan en aflåst skuffe være mere hensigtsmæssigt,« fortæller han.

»I sidste ende er det et kompromis mellem bekvemmelighed og den trussel, man ønsker at være forberedt på.«

Lektorens tre gode råd

Hvis du vil være sikker på nettet, har Peter Mayer tre gode råd.

1. Skift ikke passwords unødigt ofte

Det blev tidligere betragtet som god praksis at skifte passwords regelmæssigt, men rådene fra ‘password-eksperter’ har gennem de seneste 5–10 år været ikke at skifte for tit, da det ofte gør mere skade end gavn.

Når brugere ved, at de snart skal skifte password, har de en tendens til at vælge svagere passwords, og nye passwords er ofte lette at gætte ud fra de gamle.

Samtidig giver hyppige skift kun en meget begrænset sikkerhedsgevinst, og derfor frarådes praksissen i dag.

2. Brug en password-manager

Den bedste måde at opbevare passwords på er ved at bruge en password-manager.

En password-manager er et program (som for eksempel kan være en browser-udvidelse), der husker alle dine adgangskoder for dig.

Du kender det måske allerede fra din egen browser, når du logger ind på en tjeneste og bliver spurgt, om du vil have hjælp til at generere et password, og at dit password gemmes.

En password-manager kan automatisk generere stærke og unikke passwords til hver enkelt tjeneste og løser dermed både problemet med svage passwords og genbrug af passwords.

Den eneste kode, du stadig skal huske, er koden til din password-manager.

Passwords gemmes krypteret og sikkert, og mange password-managers kan også beskytte mod phishing, når de bruges sammen med automatisk udfyldning i browseren.

3. Overvej passkeys som alternativ til passwords

Passwords er ikke den eneste mulighed. Mange store tjenester som Google, Microsoft og Amazon understøtter i dag passkeys, hvor du bruger ansigtsgenkendelse eller fingeraftryk frem for adgangskoder, hvilket er en metode til at få adgang til en given digital service eller device.

Mange kender og bruger det nok allerede, når de skal logge ind på deres telefoner gennem ansigtsgenkendelsesfunktionen.

Passkeys er en langt mere sikker måde at beskytte konti på end traditionelle passwords.

Passkeys kan dog kræve en tilvænning for brugerne, da de fleste er vant til at bruge passwords.

Summasummarum

For at få et godt password bør det indeholde minimum 12 tegn, der ikke indeholder personlige oplysninger.

Tal og tegn er underordnet, da længden er det vigtigste. Men for en god ordens skyld bør du have forskellige passwords til de forskellige tjenester, du benytter.

Ja, og så kan du jo overveje, om du vil skrive dem ned, hvis du har et sikkert sted at gemme dine nedskrevne passwords. Men det mest praktiske vil for de fleste være at gemme passwords online ved hjælp af en password-manager eller ved at bruge passkeys.

Vi siger tak til lektor Peter Mayer fra Institut for Matematik og Datalogi på SDU for at besvare vores spørgsmål. Et tak skal også lyde til Nikoline, der stillede spørgsmålet. Der er en Videnskab.dk-T-shirt på vej mod dig.

Har du et spørgsmål, du godt kunne tænke dig at få videnskabens svar på, så kan du skrive til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen her: