Mangel på zink får unge til at stoppe med at vokse
Zink er involveret i funktionen af mere end 300 af kroppens enzymer. Derfor stopper børn og unge med alvorlig zinkmangel helt med at vokse.
mineraler, sporelementer, kost, zink

Mangel på zink kan være en medvirkende årsag til, at asiater ikke bliver så høje. (Foto: Shutterstock)

Mangel på zink kan være en medvirkende årsag til, at asiater ikke bliver så høje. (Foto: Shutterstock)

Vi skal ganske vist ikke have særligt meget zink i vores kost, men mineralet er alligevel ekstremt vigtigt for vores helbred.

Det er det, fordi en hel masse biokemiske funktioner i kroppen er afhængige af zink. Immunforsvaret falder også helt fra hinanden uden zink.

I store dele af verden, specielt syd for Sahara, er zinkmangel meget udbredt (det er den næstmest udbredte mikronæringsstofmangel i verden), og specielt børn under fem år mangler zink i deres kost.

Om mineraler og sporelementer

Mineralerne deler man op i to grupper, alt afhængigt af hvor meget vi skal bruge af dem. Begge grupper er karakteriseret ved, at de er livsnødvendige:

  • 'Mineralerne' (natrium, kalium, calcium, magnesium og fosfor) skal vi have mere end 100 mg af om dagen.
  • 'Sporelementerne' (zink, klor, mangan, selen, kobber, jern, jod, krom, fluor og molybdæn) skal vi kun bruge under 100 mg og nogle gange under 1 mg af.

Én af de tydeligste tegn på zinkmangel er, at børnene stopper med at vokse, men zinkmangel leder også til en lang række andre mangelsygdomme, som man ret enkelt kunne forebygge.

Det drejer sig blandt andet om kronisk diarré og natteblindhed.

»Det er ret uhyggeligt, at mange millioner børn lider af effekterne af zinkmangel, når det kan rettes op på med noget så simpelt som en vitaminpille,« siger Danmarks førende mineral- og vitaminforsker, professor mso Susanne Gjedsted Bügel fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet til Videnskab.dk.

Susanne Gjedsted Bügel har tidligere hjulpet os her på Videnskab.dk med at aflive 10 myter omkring vitaminer og med en artikelserie om alle vitaminerne og deres fortræffeligheder.

Denne artikel er en del af en artikelserie om mineralerne og sporelementerne.

Væksthæmmede teenagere i Mellemøsten i 60’erne

Susanne Gjedsted Bügel fortæller, at effekterne af zinkmangel faktisk først blev opdaget i 1961 i Mellemøsten.

Her var basiskosten i høj grad fattig på zink, eller i hvert fald brugbart zink, og det betød, at mange unge mennesker blev alvorligt væksthæmmede.

Disse personer er blandt andre i risiko for zinkmangel:
  • Store børn, der stadig bliver ammet
  • Unge ammende mødre
  • Underernærede
  • Personer med tarmsygdomme som Chrons Sygdom og colitis
  • Alkoholikere med leversygdomme
  • Personer med seglcelleanæmi
  • Ældre over 65
  • Veganere

Fuldt udvoksede teenagere blev ikke højere end syvårige børn, og årsagen var, at man dengang lavede ikke-fermenteret brød. Det vil sige, at man ikke lod brød hæve.

Forklaring: Mange næringsstoffer, herunder zink, er så hårdt bundet til korn, at vi ikke kan optage det i vores tarme, hvis vi ikke tilbereder kornet først, eksempelvis ved at lade det hæve.

Så selvom man i Mellemøsten i 1960’erne havde rigeligt med adgang til zink i forskellige kornsorter, gjorde datidens bagning, at de unge mennesker alligevel ikke fik nok.

»Flere steder i verden ser vi stadig i dag, at tilberedningen af mad har indflydelse på tilgængeligheden af zink. I Asien polerer man eksempelvis ris, og da zink sidder i skallerne, tager man det ud af kosten. Det kan være en af forklaringerne på, hvorfor asiater ikke bliver højere, end de gør,« siger Susanne Gjedsted Bügel.

Zink er et sporelement

Når vi nu alligevel har proppen af, kan vi lige så godt se på, hvor meget zink vi skal bruge, og hvor vi får det fra.

Ifølge Susanne Gjedsted Bügel anbefaler vi i Danmark, at kvinder får mindst syv milligram om dagen, mens mænd skal have ni milligram.

De meget små mængder gør, at zink er kategoriseret som et sporelement og ikke et mineral.

Mineraler skal vi have mere end 100 milligram af om dagen, mens vi kalder de mineraler, som vi skal bruge mindre end 100 milligram af om dagen for at være fysisk velfungerende, for sporelementer. Sådan et er zink.

Zink er ligesom de andre sporelementer og mineraler essentielle for, at vi overhovedet kan overleve.

Østers er fyldt med zink

Zink findes især i kød, æg, skaldyr, mælkeprodukter og nødder.

Østers har det højeste indhold af zink, og blot én østers indeholder mellem 5 og 10 milligram.

Med så stor tilgængelighed i mange fødevarer er det da også ekstremt sjældent, at personer i udviklede lande ikke får nok.

»Herhjemme indtager den gennemsnitlige dansker omkring 15 milligram om dagen, og man skal virkelig være meget syg og spise meget lidt i lang tid for at få alvorlig zinkmangel,« fortæller Susanne Gjedsted Bügel.

Derfor er fuldkorn en dårlig kilde til zink

Zink er også til stede i rigelige mængder i fuldkornsprodukter,  men som nævnt tidligere, skal zinken frigøres fra kosten, før kroppen kan optage det.

At zink er så svært at optage fra fuldkornsprodukter, skyldes tilstedeværelsen af fytinsyre, som binder mineralet og gør det utilgængeligt.

Derfor skal fytinsyreniveauerne i fuldkornsbrød ned, før brød også kan være en god kilde til zink.

Gær aktiverer et enzym i kornet, der hedder fytase, og det nedbryder fytinsyre. Derfor er tilgængeligheden af zink i langtidshævet brød bedre end i ikke-hævet brød.

Kød, æg og skaldyr indeholder til gengæld forskellige svovlholdige aminosyrer som cystein og methionin, der øger optaget af zink over tarmvæggen.

Derfor vil animalske fødevarer alt andet lige altid være en bedre kilde til zink end plantebaserede fødevarer.

Genetisk sygdom har givet indsigt

Zinks mange funktioner gør, at zinkmangel kan lede til flere mangelsygdomme end blod hæmmet vækst.

Ud over hæmmet vækst drejer det sig om:

  • Sen pubertet
  • Eksem
  • Kronisk og alvorlig diarré
  • Manglende appetit
  • Følelsesløshed
  • Natblindhed
  • Ændret adfærd

»De fleste af de her mangelsygdomme kender vi fra folk, som lider af akrodermatitis enteropatika, der er en genetisk sygdom, hvor de ramte ikke kan optage zink,« fortæller Susanne Gjedsted Bügel.

450.000 børn dør hvert år af zinkmangel

Mange børn verden over (primært i underudviklede lande) lider dog af sygdomme, der kan relateres til zinkmangel, og som ikke er genetisk betinget.

Det kan dog ofte være svært at afgøre, hvilke lidelser der kan relateres til zinkmangel, og hvilke der kan relateres til generel underernæring.

Et studie har estimeret, at 450.000 årlige dødsfald blandt børn under 5 år, hvilket svarer til 4,4 procent af alle dødsfald i aldersgruppen, skyldes zinkmangel.

Alle de dødsfald kunne forhindres med en vitaminpille.

Immunforsvaret kan ikke fungere uden zink

En af årsagerne til de mange dødsfald blandt børn er, at zink også spiller en vigtig rolle for immunforsvarets funktion.

Zink påvirker blandt andet immunforsvarets B- og T-celler, der slår infektioner ned.

En infektion med eksempelvis E-coli kan gå hen og blive meget mere alvorlig, hvis barnet samtidig lider af zinkmangel, og flere studier har vist, at zinktilskud kan reducere alvorsgraden af bakterieinduceret diarré.

Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler da også, at man benytter zinktilskud i behandlingen af diarré.

Samme studier har også vist, at zinktilskud kan reducere forekomsten af lungebetændelser blandt børn med akut zinkmangel.

Til sidst, men ikke mindst, har et studie også vist, at zinktilskud kan reducere alvorsgraden af malaria blandt børn.

Kan være giftigt i for store mængder

Inden du nu går ud og fylder dig selv og dine børn med zink, er det vigtigt at vide, at for meget zink også kan være farligt.

Mere end 250 mg zink (svarer til at spise 500 æg) i en enkelt dosis giver ofte opkast, mens den mest almindelige effekt af langvarigt for højt indtag af zink faktisk er kobbermangel.

Kobbermangel sker ved et indtag over 40 milligram zink om dagen.

300 enzymer er afhængige af zink

Zink spiller tre hovedroller i kroppen:

  • Strukturel rolle i enzymer
  • Rolle i sukkeromsætningen
  • Rolle ved oversættelse af arvemassens information til proteiner

Kigger vi på den først, findes der i over 300 enzymer et strukturmolekyle, der hedder en zinkfinger.

Forestil dig, at et nylavet protein (enzymer er proteiner) er én lang streng af aminosyrer – som en kogt spaghetti, slatten og ligegyldig.

For at proteinet kan få en funktion, skal det foldes, bøjes og snos ind i en helt bestemt struktur, og her er zinkfingrene helt afgørende for at give proteinerne den struktur.

Uden zinkfingrene – hvilket vil sige uden zink – kan kroppen ikke danne de her mere end 300 enzymer, som er essentielle for alle mulige vigtige processer i kroppen, eksempelvis at vokse.

I 1980’erne lavede man et forsøg i Denver, Colorado, hvor man gav børn, der led af hæmmet vækst, zinktilskud. Forsøget viste, at de børn, der fik zinktilskud, voksede mere end en kontrolgruppe, hvilket understreger hvor vigtig zink er for væksten.

»10 procent af genomet koder for noget, der indgår zink i, så det er ikke småting det her,« siger Susanne Gjedsted Bügel.

Zinktilskud til diabetespatienter

Zink spiller også en vigtig rolle i kroppens sukkeromsætning.

Det gør zink ved at være involveret i insulinproduktionen og dermed også optaget af sukker i cellerne.

Flere studier har da også undersøgt en sammenhæng mellem kroppens niveauer af zink og risikoen for at udvikle diabetes.

Eksempelvis har et studie vist, at diabetespatienter, der spiser kosttilskud med zink, har bedre kontrol over deres sygdom.

Retfærdigvis skal det nævnes, at andre lignende studier ikke har kunnet finde det samme.

Zink binder til DNA’et

For det tredje spiller zink en rolle i, hvordan kroppen aflæser arvematerialet.

Det gør zink ved at binde til DNA’et og på den måde kontrollere, hvilket dele af arvematerialet der bliver aflæst af kroppens celler, og hvilke der ikke gør.

»Hvis der ikke er zink til stede, kan kroppens celler ikke oversætte gener til proteiner, og så går det hele i stå,« forklarer Susanne Gjedsted Bügel.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.