Læsning er fortsat en grundsten i vores måde at lære på, uanset om det gælder fagtekster i lærebøger eller skønlitteratur i undervisningen.
Samtidig åbner lydbøger for nye muligheder, som rejser en række interessante spørgsmål:
Kan lytning til litterære værker blive et reelt alternativ til læsning i undervisningen?
Og er vores forståelse af en tekst den samme, uanset om vi læser den eller lytter til den?
Læs eller lyt - hvad viser forskningen?
En metaanalyse offentliggjort i Review of Educational Research, som bygger på 46 studier fra perioden 1955–2020 med i alt 4.687 børn og voksne, viser, at forståelsen generelt ikke adskiller sig markant, hvadenten vi læser en tekst eller lytter til den.
Det stemmer overens med et studie fra 2010 publiceret i Brain and Language, hvor forskere påviste, at børn mellem 7 og 12 år aktiverer de samme hjerneområder under både læsning og lytning.
Det drejer sig blandt andet om et frontotemporalt netværk, som er centralt for semantisk og syntaktisk bearbejdning, hvilket forskerne betegner som hjernens ’forståelsescortex’.
Et lignende mønster ses hos voksne. Et studie fra 2019 i The Journal of Neuroscience viser, at de samme neurale netværk (her suppleret af noget kaldet parietalområdet) bliver aktiveret, når voksne enten læser eller lytter til den samme historie.
Vi styrer tempoet bedre, når vi læser
Selvom den overordnede forståelse kan være sammenlignelig, peger Clinton-Lisells analyse på en vigtig forskel: Læsning giver bedre forståelse, når vi selv kan styre tempoet.
Når vi læser, kan vi sænke farten ved svære steder, genlæse passager og kontrollere oplysninger undervejs. Især når det gælder overordnet forståelse og evnen til at drage slutninger (inferenser), har læsning en fordel.
Den form for kognitiv kontrol mangler ved lytning, hvor tempo og fremdrift er fastlagt på forhånd, og hvor det ikke er lige så naturligt at 'spole tilbage'. Lytning foregår i en fast rytme, som gør det vanskeligere at anvende aktive forståelsesstrategier og skabe forbindelser mellem tekstens indhold og vores egen viden og erfaring.
Læsning giver således større frihed i den mentale bearbejdning og understøtter refleksion, fordybelse og fortolkning. Derfor er læsning stadig den mest effektive vej til at udvikle dybdegående forståelse og analytisk tænkning hos elever.
Lytningen har også flere styrker
Det betyder dog ikke, at lytning er mindre værdifuld, tværtimod. Lytning kan tilbyde noget, som læsning ikke i samme grad kan, nemlig en stærkere oplevelse.
Stemmer, tonefald og rytme tilfører teksten en umiddelbar følelsesmæssig dimension. For mange – især elever med læsevanskeligheder – kan lydbøger gøre tekster mere tilgængelige ved at aflaste det visuelle og støtte koncentrationen.
Lytning stiller dog også krav. Det kræver veludviklet auditiv opmærksomhed, arbejdshukommelse og evnen til at fastholde fokus over tid. Den kontinuerlige strøm af tale kan være udfordrende, særligt for elever med koncentrationsproblemer eller vanskeligheder med auditiv bearbejdning.
Til gengæld fremmer lytning en form for fordybelse, som ofte styrker den overordnede forståelse af fortællingen, omend den ikke altid giver samme præcision i forhold til detaljer.
Læsning tilbyder et roligt, indre rum for refleksion
Indtalt formidling kan øge engagementet ved at levendegøre karakterer og fremhæve fortællingens rytme.
Læsning tilbyder derimod et indre rum for refleksion, hvor tempoet sænkes, og tanken kan udfolde sig frit.
Antropologen Michèle Petit beskriver i bogen 'Lire le monde' læsningens særlige kraft. Læsning giver os mulighed for at trække os tilbage fra hverdagens støj, åbne os mod nye verdener og forme vores egen forståelse.
Som hun påpeger, kan vi under læsning lade en tanke, et billede eller en erindring opstå, en proces, der i mindre grad understøttes af lytningens mere lineære form.
Et samspil frem for et valg
I mange af sine bøger (senest 'Bacteria to AI: Human Futures with Our Nonhuman Symbionts') beskriver litteraturprofessor Katherine Hayles begrebet 'kognitiv samling'. Det handler om de måder, hvorpå mennesker interagerer med teknologier, der udvider vores tænkning.
Det perspektiv kan også bruges her. Læsning og lytning er to forskellige, men komplementære måder at engagere sig i tekst på.
De aktiverer vores sanser og mentale processer forskelligt – og netop derfor giver det mening at se dem som et samspil frem for et enten-eller.
Udfordringen for skolen er ikke at vælge mellem læsning og lytning, men at hjælpe elever med at forstå, hvornår og hvordan de hver især er mest hensigtsmæssige – og hvordan de kan kombineres.
Denne bevidsthed er en vigtig del af differentieret undervisning og af udviklingen af metakognition og evnen til at reflektere over egen læring, tilpasse tempoet og vælge den rette tilgang til opgaven.
At kunne skifte mellem at læse og lytte – og bruge begge dele strategisk – er i sidste ende en måde at udvikle vores egen læring på. Og måske vigtigst af alt: en vej til at blive mere selvstændig i vores tænkning.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
