Duften af pomfritter og synet af unge teenagere er velkendt, men én ting skiller sig ud, når man træder ind gennem døren i én af den svenske burger-kæde Max’s 78 restauranter.
Menu-skiltet ved indgangen rummer nemlig mere end billeder af voluminøse burgere og priser. Ved hver menu kan man også læse et tal, der røber, hvor mange drivhusgasser der er sivet op i atmosfæren under produktionen af hver enkelt burger.
Det gør det let for kunderne at vælge, om de vil bestille en Max de Luxe med 2,8 kg CO2-ækvivalenter på samvittigheden, eller en kyllingeburger, der har udledt svarende til 0,3 kg CO2.
»Vi er ligesom alle andre bekymrede for miljøet og klimaet, så for nogle år siden sagde vi til os selv: ‘Vi bliver nødt til at gøre noget’,« fortæller Max’s direktør Richard Bergfors om baggrunden for det miljøvenlige menukort.
De svenske fastfood-folk besluttede sig dengang for at blive CO2-neutrale, men de stødte på et problem: De anede reelt ikke, hvor stor indflydelse deres forretning havde på klimaet.
Derfor hev de fat i en masse eksperter, der målte drivhusgasudledningen i hele produktionskæden lige fra køernes foder over transporten til den stegepande, hvorpå bøfferne bliver vendt.
CO2 på menuen
Burgerbiksen fik på den måde et værktøj til at mindske sit klimaaftryk, men de nøjedes ikke med at genbruge mere, skifte til hybridbiler og plante træer – de lagde også resultaterne frem for deres besøgende.
»Vi ville gerne være meget gennemsigtige og vise vores kunder, hvilket klimaaftryk hvert enkelt produkt har. Så vi skrev tallene på vores menu-skilte, så man kan se CO2-aftrykket ligeså klart som prisen,« siger Richard Bergfors.
\ Fakta
MAD OG KLIMA
Klimaforskere mener, at opvarmningen af Jorden ikke kan blive bremset tilstrækkeligt, hvis landbruget fortsætter med at udlede drivhusgasser som hidtil.
»Meningen er at starte en debat, inspirere folk og gøre dem klar over, at deres valg af mad kan gøre en forskel for klimaet. Og så er det selvfølgelig også for at få folk til at vælge de klimavenlige produkter i vores restaurant,« forklarer den svenske burger-boss.
Han tilføjer, at CO2-mærkningen hurtigt fik salget af klimavenlige retter til at stige med omkring 20 procent, og at der fortsat bliver langet mere og mere af den relativt mere klimavenlige mad over disken.
Engelsk klimamærke i fremgang
I England oplever den store supermarkedskæde Tesco den samme udvikling, efter den for få år siden som et af de første firmaer begyndte at klimamærke en række varer.
Firmaet bag det engelske klimamærke, Carbon Trust, har travlt med at klistre mærket på flere og flere produkter, og analytikere mener, at markedet for klimamærkede varer vil blive dobbelt så stort inden for to år.
»Omkring to tredjedele af vores individuelle CO2-aftryk kommer ikke fra, hvor meget vi bruger vores bil, eller hvor mange ferierejser vi tager på, men fra de varer og ydelser, vi køber til hverdag. Så ved at reducere CO2-udledningerne fra dagligvarer kan vi skabe en mærkbar og positiv effekt på klimaet, og CO2-mærkning er den mest effektive måde at fremskynde disse CO2-reduktioner på,« siger Euan Murray, der er direktør for klimamærkning hos Carbon Trust.
Mærkningsordning kan opdrage producenter
I danske butikker kan klimamærkning også hjælpe miljøbevidste forbrugere med at spise mere klimavenligt. Men mærket skal udformes simpelt og gerne i forbindelse med øko-mærket, mener professor i fødevaresociologi Lotte Holm fra Københavns Universitet.
»Det er vigtigt for de forbrugere, der er optaget af at gøre noget for klimaet, at de kan orientere sig ved hjælp af sådan en mærkningsordning. Men det er dødproblematisk med alt for mange mærker, hvor man skal stå og afveje det ene mod det andet,« siger Lotte Holm.
Hun mener, at det vigtigste ved et klimamærke er, at det kan virke opdragende på producenterne.
»Hvis producenterne ser en interesse i at komme ind under sådan en mærkningsordning, så kan certifikatet jo forandre noget i produktionen, så den bliver mindre klimabelastende,« siger Lotte Holm.
Mangler global standard
De danske supermarkeder har fulgt med i udviklingen af Tescos klimamærke, men de har ikke tænkt sig at gå i englændernes fodspor.
»Vi er absolut ikke tilhængere af en klimamærkningsordning, så længe der ikke er nogen anerkendt standard at opgøre klimabelastning ud fra. Jeg ved godt, at Tesco har eksperimenteret med noget lignende, men det har ikke været efter en global standard – det har været fristil,« siger Erik Eisenberg, Informationschef i Dansk Supermarked.
Coop vil hellere give enkle råd
Hos konkurrenten Coop mener forbrugerpolitisk direktør Mogens Werge, at en klimamærkningsordning er for dyr og besværlig. Han foretrækker at give kunderne mere overordnede klimaråd frem for at putte et tal på hvert enkelt produkt.
»Hvis det er sådan et klimamærke, der består af et faktuelt tal ligesom det, Tesco har lavet, så står man i butikken med en pose chips, hvorpå der står, at der er udledt 52 gram CO2 pr. 100 gram. Det kan du ikke bruge til noget,« siger Mogens Werge og fortsætter:
»Det kan da godt være, at der ligger en pose chips ved siden af, der kun har udledt 50 gram, men hvis du er kørt i bil derned, så har du udledt over et kilo. Så det giver ikke nogen mening. I virkeligheden skulle du lade være med at spise chips og hellere spise en gulerod, for de giver meget lavere CO2-udledning,« siger han.
Klimamærke er kompliceret og dyrt
Klima- og energiminister Lykke Friis ser gerne, at der bliver søsat en klimamærkningsordning, men hun er enig med de danske supermarkeder i, at mærket er for svært at lave, så hun vil ikke indføre et særligt dansk mærke.
»Tag for eksempel CO2-omkostningerne ved at producere et kilo hakket oksekød. Det er ikke blot den energi, der bruges på slagteriet, transporten til slagteriet og energiforbruget hos landmanden, der tæller. Det er også foderet, koen får, og hvordan det er produceret og transporteret,« siger klimaministeren og uddyber:
»I England har man forsøgt at få en klimamærkningsordning op at stå. Problemet er, at det er utroligt kompliceret at kortlægge, og jeg har ladet mig fortælle, at det koster omkring én million kroner for hvert enkelt produkt. Hvis det skal gøres, skal det ske i EU, så vi får en international standard og ikke kun for vores egne produkter,« siger Lykke Friis.
Den socialdemokratiske EU-parlamentariker Dan Jørgensen går ind for en klimamærkningsordning, hvis der kan sikres en ensartet måde at mærke på. Men diskussionen om et klimamærke er strandet i Bruxelles, da man ikke har fundet frem til en international standard, som fødevarernes klimabelastning skal opgøres efter.
Idéen om klimamærkning er relativt ny, og derfor findes der kun meget få videnskabelige undersøgelser af effekten af klimamærker. I den kommende udgave af tidsskriftet Journal of Consumer Policy præsenterer australske forskere dog resultaterne af et forsøg med klimamærkning i en dagligvarebutik i en mellemstor australsk by.
Forskningslederen Jerome Vanclay, der er professor ved Southern Cross University, og hans kolleger udstyrede 37 produkter inden for fem kategorier med klimamærker i tre forskellige farver.
Et grønt på de varer, der udledte mindre CO2 end gennemsnittet, et gult for normal udledning samt et sort mærke på de varer, der var mere klimabelastende end gennemsnittet.
Det viste sig, at kunderne kun i lille grad ændrede indkøbsvaner, efter klimamærket blev indført. Salget af de sort-mærkede varer faldt med 6 procent, mens der blev solgt 4 procent flere grøn-mærkede produkter i de efterfølgende to måneder.
Men når de varer, der bar det grønne klimamærke, samtidig var de billigste, gik 20 procent af salget fra de sort- til de grøn-mærkede varer.
