Romerriget bliver ofte – og med rette – hyldet for at opfinde innovative og sofistikerede byggeteknikker, som har holdt i årtusinder.
Men nu har israelske forskere fundet ud af, at udviklingen af en særlig slags holdbar puds, som de klassiske romere ellers normalt har fået æren for, formentlig allerede blev brugt for 10.000 år siden nær Jerusalem.
Altså længe før Romerriget (den romerske republik blev etableret i 509 f.v.t, og i 480 e.v.t. dør Julius Nepos dør, den sidste vestlige kejser, red.).
Der er tale om en type puds af dolomotisk kalksten på væggene i romerske bygninger, som er særligt stærkt og vandafvisende, hvilket har sikret en bedre holdbarhed.
De første historiske eksempler på denne type puds er ofte blevet tilskrevet den romerske arkitekt og ingeniør Vitruv (cirka 75 f.v.t - 25 f.v.t).
I hvert fald indtil nu.
For under udgravninger ved stenalderpladsen Motza tæt på Jerusalem har forskerne både fundet iøjnefaldende velbevarede gulve og ikke mindst specialiserede ovne med rester af dolomitisk kalksten: Det, som romerne op til 8.000 år senere udmærkede sig ved at bruge til puds på murværket.
Der er altså noget, der kunne tyde på, at folket fra den yngre stenalder nær Jerusalem havde udviklet den sofistikerede teknik mange tusinde år før Vitruv.
Og ifølge forskernes videnskabelige artikel er det ikke nogen lille bedrift:
»At bruge dolomitisk kalksten er udfordrende og kræver et højt niveau af ekspertise i alle dele af forberedelserne. Det kan forklare, hvorfor man ikke normalt finder det på arkæologiske pladser,« skriver de.
Før vi tager æren fra Vitruv og romerne for at opfinde teknikken, er det dog værd at bemærke, at man ikke har fundet andre tegn på, at den blev brugt i perioden mellem Motza og Romerriget.
Der kan altså meget vel være tale om, at teknikken ikke er videregivet igennem 8.000 år, men at romerne og Motza-folkene simpelthen begge opfandt teknikken uafhængigt af hinanden.
