De største udfordringer i verden lige nu er klimaforandringer, voksende ulighed, samt nationalisme. Den spreder sig i en række lande og gør det sværere at skabe godt, internationalt samarbejde om store mål.
Sådan lyder analysen fra Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker i Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Du kan læse begrundelserne for hans vurdering i artiklen 'Har verden brug for at blive reddet?'
Det virker umiddelbart som meget store emner, som det er svært at gøre noget ved som dansker, der kan have travlt nok med at få hverdagen til at hænge sammen. Og pointen med denne lille serie er jo ellers netop at fortælle, hvad man kan gøre hjemme fra sofaen.
Men der er faktisk flere ting, du kan gøre forholdsvis let.
Verdensmål vil gøre Jorden til et bedre sted
Lars Engberg-Pedersen peger på, at FN har udpeget 17 områder, som skal være markant ændret i 2030.
Ét af verdensmålene er at udrydde fattigdom. Andre er at udrydde sult, sørge for rent vand, ligestilling og uddannelse til alle og hurtigt at finde en solid kurs mod rent miljø og færre klimaforandringer.
FN’s verdensmål er så omfattende og bredt favnende, at verden ubetinget ville blive et bedre sted, hvis alle lande sørgede for at indføre dem i lovgivning og handlede efter dem.
Lars Engberg-Pedersen siger endda: »Jeg synes, vi kan hænge vores håb om en bedre verden på verdensmålene.«
Derfor er det første af tre råd til dig at skubbe på for at gøre opmærksom på de vigtige verdensmål.
1) Råb politikerne op
Sig til dine lokale folketingspolitikere: Tag jer sammen og sørg for, at verdensmålene bliver indfriet!
\ Danmark halter lidt efter
Verdensmålene gælder naturligvis også Danmark, men der er flere af målene, vi endnu ikke lever op til.
Lars Engberg-Pedersen nævner som eksempler ulighed (de fattigste skal have en indkomststigning over gennemsnittet) og omlæggelse af produktion og forbrug i mere bæredygtig retning.
Finansministeriet har lavet en status over, hvordan det går med at indfri verdensmålene i Danmark. Se rapport.
Lars Engberg-Pedersen uddyber:
»Verdensmålene reflekterer i den grad den nordiske velfærdsmodel. Med dem har vi muligheden for at udbrede værdier og synspunkter om, hvordan verden skal hænge sammen, til hele verden. De er internationalt anerkendte, og de er i overensstemmelse med måden, vi synes, man skal organisere sig på. Vi har en helt oplagt egeninteresse her.«
»Man kan selvfølgelig også købe fairtrade-bananer for at gøre en forskel, men verdensmålene og de langsigtede danske interesser i at gennemføre dem bør spille en stor rolle i folks bevidsthed. Hvis vi lægger diplomatisk pres, hvor vi kan, for at etablere verdensmålene som ramme for, hvordan vi skal udvikle os på Jorden, så får vi det bedre alle sammen,« konstaterer Lars Engberg-Pedersen.
2) Hold op med flyve
»Hold op med at flyve og tag toget i stedet. Det bringer CO2-udledningen ned, og det stemmer overens med FN’s verdensmål nummer 12 om at omlægge forbrug og produktion i en mere bæredygtig retning,« konstaterer Lars Engberg-Pedersen.
På Facebook er brugere i fuld gang med at udveksle gode råd, synspunkter og løsninger på nogle af verdens problemer. Meld dig ind i den åbne gruppe Red Verden i dag!
3) Tænk positivt om fremmede
Sidste råd går i retning af at gøde jorden for internationalt samarbejde.
\ Stort tema i gang
I en serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Hvilke veje anviser videnskaben?
»Hvis du vil fremme samarbejde, så tænk positivt om fremmede, du møder, uanset deres alder, køn, handikap, race, etnicitet, oprindelse, religion, økonomiske status eller andet.«
»Det stemmer overens med verdensmål 10.2, der handler om at styrke den politiske, sociale og økonomiske inklusion,« bemærker Lars Engberg-Pedersen.
Hvert af FN’s 17 verdensmål har delmål. Dem er der 169 af i alt. Det er ét af dem, Lars Engberg-Pedersen refererer til, når han taler om 10.2.
Du kan læse om FN’s 17 verdensmål og de 169 delmål i detaljer på verdensmålenes egen hjemmeside.
Du kan også læse, hvad en forsker fra University of Oxford mener, du kan gøre af forskel hjemme fra dagligstuen, i artiklen 'Spis mindre kød, og giv penge til de rigtige'.
