Din mad kan blive tre gange så klimavenlig

Det er ikke nok at skifte til sparepærer eller tage cyklen i stedet for bilen, hvis de forventede klimaforandringer skal bremses.

Danskerne skal også have klimavenlig mad på tallerkenen, mener lektor Michael Søgaard Jørgensen, der forsker i bæredygtig fødevareproduktion og -forbrug ved Danmarks Tekniske Universitet.

»Fødevarerne fylder pænt meget – 20 til 25 procent – af gennemsnitsdanskerens CO₂-regnskab, så det område må også ind og bidrage,« siger Michael Søgaard Jørgensen, der vurderer, at danskernes kost kan blive langt mere skånsom over for klimaet.

»Jeg vil mene, at der kan laves en reduktion på mellem halvdelen og to tredjedele af madens klimabelastning,« siger DTU-lektoren.

Tre nøgler til klimavenlig kost

Kosten kan blive klimavenlig ved at sætte ind på tre områder, som Michael Søgaard Jørgensen har været med til at beskrive i ingeniørernes fagforening IDAs rapport ‘IDAs Klimaplan 2050’.

»På den ene side kan kan sige: Smid noget mindre ud. Det andet er, at vi kan gå ind og lave om på, hvad vi spiser. Der er en tommelfingerregel, der siger: Spis flere grøntsager og mindre kød. Tilbage har vi så, at landbruget også skal være så miljøvenligt som muligt,« forklarer han.

Af ‘IDAs Klimaplan 2050’ fremgår det, at hver danskers forbrug af mad skaber drivhusgasudledninger svarende til 2,8 ton CO₂ om året. Dette udslip kan sænkes til 0,9 ton CO₂ pr. dansker, hvis man følger rapportens tre centrale anbefalinger.

Brug for oplysning og højere kødpriser

Professor i fødevaresociologi Lotte Holm fra Københavns Universitet mener, at det er muligt at få folk til at spise klimavenligt. Men det kræver massive oplysningskampagner samtidig med, at kød bliver dyrere.

»Det mest effektive vil være at lave en prisregulering, så man betaler i forhold til, hvor meget man belaster klimaet,« siger hun.

Hun hæfter sig dog ved, at det på grund af vores kødelskende madkultur og tradition for at lade befolkningen vælge frit vil være meget kontroversielt at hæve kødpriserne.

Kan blive pinligt at servere oksekød

»Det er ikke realistisk, som det ser ud nu, men der kan ske ting, der pludselig gør, at det kan lade sig gøre. Hvis man pludselig står med oversvømmelser, eller at man på andre måder indser, at nu bliver man nødt til at gøre noget, så vil grænserne for, hvad der er acceptabelt, flytte sig,« siger Lotte Holm.

Hun peger på, at lignende kulturelle ændringer gjorde det muligt at indføre rygeloven, og at klimadebatten allerede har sat sine spor på danskernes bilkøb.

»For nogle år siden var det jo dødsmart at køre rundt i en stor, benzinslugende Hummer, og lige pludselig blev det vulgært, underlødigt og i manges øjne tegn på moralsk laverestående karakter.«

»På samme måde kan det blive pinligt at servere oksekød for gæster. Og sker der sådan nogle kulturelle forandringer, så bliver det jo nemmere at komme igennem med forskellige reguleringer,« forklarer Lotte Holm.

Gør landbruget mere klimavenligt

Der er mange forslag til, hvordan landmændene kan gøre produktionen af fødevarer mere klimavenlig. En måde er at opbevare og bruge gylle fra dyrene anderledes samt begrænse overgødning, da kvælstofomsætning i husdyrgødning udleder metan og lattergas.

Desuden kan man tage tørlagte lavbundsjorde, der tidligere har været enge, moser eller søer, ud af drift, da brugen af disse gør, at der slipper kulstof op af jorden.

Derudover kan man også rejse skov, der kan optage CO₂, og man kan dyrke såkaldte energiafgrøder som pil eller elefantgræs, der kan bruges til at producere bioenergi.

Dyrenes foder kan også sammensættes på en måde, så dyrene udleder mindre metan under fordøjelsen, og drivhuse kan gå over til at bruge vedvarende energi til at varme og belyse grøntsager.

Til gengæld er der en vis uenighed om, hvorvidt man for klimaets skyld bør gå over til yderligere økologisk produktion, øge effektiviteten i landbruget eller fremavle særligt klimavenlige dyr.

Men ifølge både IDAs Klimaplan 2050 og Klimakommissionen (pdf) er det realistisk at sænke landbrugets klimabelastning med omkring 30 procent.

Kødfattig kost giver plads til skov

Hollanske forskere har vist, at det især er ved at skære ned på kødforbruget, at kosten kan gøres mere klimavenlig.

Det skyldes, at dyrehold har behov for stor, energikrævende foderproduktion, og især kvæg udleder metan gennem bøvser og gylle. Samtidig fylder den animalske produktion meget i kraft af græsningsarealer og dyrkning af afgrøder til foderproduktion.

Man vil derfor kunne frigøre et landbrugsareal på halvanden gange Europas størrelse, hvis hele verdens befolkning går over til en sund, kødfattig diæt, viser en undersøgelse foretaget af det hollandske institut for miljøvurdering, PBL.

I stedet kan pladsen blive brugt til at plante træer, der som en gigantisk svamp kan opsuge CO₂ eller blive brugt til producere grøn bioenergi.

Klimavenlig mad gør klimakamp halvt så dyr

Ifølge det hollandske forskerhold ledet af Elke Stehfest vil en sådan kostomlægning derfor gøre det nemmere at holde de globale temperaturstigninger på under to grader, som er EU’s klimamål.

For at nå to-graders-målet skal koncentrationen af CO₂-ækvivalenter i atmosfæren stabiliseres under 450 ppm (milliontedele), hvilket kræver, at udledningerne af drivhusgasser reduceres med 67 procent.

Hvis alle går over til en kødfattig kost, vil man opnå omkring en femtedel af den nødvendige reduktion og gøre koncentrationen af drivhusgasser 30 ppm lavere i 2050, i forhold til hvis folk ikke ændrer spisevaner.

Derfor vil behovet for yderligere reduktioner af drivhusgasudslip gennem dyre CO₂-besparende teknologier såsom ren-kul-kraftværker blive væsentligt mindre. Og det betyder, at det kan blive halvt så dyrt at bekæmpe klimaforandringerne frem mod år 2050, mener de hollandske forskere.

I så fald kan man tale om, at penge vokser på træerne. Ifølge hollændernes udregninger er der således en besparelse på over 100.000 milliarder danske kroner at plukke ved at holde færre dyr og i stedet plante skov.

Temperaturmæssigt vil ændrede kostvaner dog ikke gøre nogen stor forskel i løbet af første halvdel af det 21. århundrede. Det skyldes, at det ifølge klimamodeller fra FN’s klimapanel i høj grad først er efter år 2050, at klimaændringerne og resultatet af nedskæringer i drivhusgasudslip for alvor vil kunne mærkes.

Læs den hollandske rapport her.