Kokosolie er de senere år blevet hypet som en ny superfood. Superfood er et begreb, der bruges for visse typer af mad, der er særligt rige på blandt andet vitaminer og mineraler, og mange har anbefalet brugen af kokosolie over andre typer fedtstof i madlavningen.

Derfor var der nok en del, der fik maden galt i halsen, da de forleden hørte en Harvard-professor gå frontalt til angreb på den elskede superingrediens.

I et foredrag med titlen ’Coconut Oil and Other Nutritional Errors’, som blev givet af professor Karin Michels fra Harvard TH Chan School of Public Health, kaldte professoren kokosolie for »ren gift« og »en af de værste fødevarer, du kan spise«.

Foredraget er indtil videre blevet set over en million gange på YouTube.

Men selvom Karin Michels har en pointe i, at der ikke findes solid evidens for, at kokosolie skulle være et vidundermiddel, maner danske forskere dog samtidig til ro: Følg kostrådene som altid, lyder det.

Dansk forsker: »Hun har en pointe«

Karin Michels advarer i sin forelæsning mod kokosolies høje forekomst af mættet fedt, som er kendt for at øge risikoen for hjertekarsygdomme og niveauet af det skadelige kolesterol, LDL-kolesterol, i kroppen.

Kokosolie indeholder næsten 90 procent mættet fedt, hvilket er mere end dobbelt så meget som svinefedt.

Flere studier har vist en sammenhæng mellem mættet fedt og en øget risiko for hjertekarsygdomme, fortæller seniorrådgiver Sisse Fagt, som arbejder ved DTU Fødevareinstituttet.

Af samme årsag lyder et af Fødevarestyrelsens 10 officielle kostråd netop ’Spis mindre mættet fedt’.

»Der er tale om en lidt skarp retorik, men derudover kan det godt være, at hun (Karin Michels, red.) har nogle pointer. I sidste uge var det stenalderkost, der fik et hug, og ugen før da var det noget andet. Der er jo en grund til, at myndighederne hele tiden er så kedelige og siger ’spis varieret og efter kostrådene’ i stedet for 'spis de her superfoods',« siger Sisse Fagt, som forsker i ernæring og sundhedsfremme.

Hjerteforeningen: Brug raps- og olivenolie i stedet

I 2017 gennemgik en forskergruppe, på vegne af den amerikanske hjerteforening ’American Heart Association’, den eksisterende litteratur og konkluderede på den baggrund, at der ikke var evidens for de påståede positive effekter af kokosolie.

Samme konklusion nåede ernæringsfaglig konsulent Natascha Selberg frem til, da hun på vegne af Hjerteforeningen i Danmark lavede en gennemgang af den videnskabelige evidens om kokosolie.

»Kokosolie består næsten udelukkende af mættede fedtsyrer, først og fremmest de langkædede fedtsyrer, som i forskellige studier har vist sig at have en negativ effekt på det såkaldte farlige LDL-kolesterol, som øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Som med alle fedtstoffer er det noget, vi anbefaler i begrænsede mængder,« siger Natasha Selberg.

Det, der er væsentligt, er, at den samlede mængde mættet fedt ikke stiger i forhold til anbefalingerne, understreger hun. Det gælder generelt også om at udskifte tropiske olier som kokosolie og palmeolie samt smør, som har en høj andel af mættet fedt, med umættet fedt.

Hjerteforeningen anbefaler, at man i stedet bruger raps- og olivenolie til sin madlavning, siger Natascha Selberg.

Vurder din fødevare med køleskabs-trick

Uanset hvor hypet kokosolie har været de senere år, kan man heller ikke finde nogle anbefalinger af fedtstoffet fra de danske myndigheders side, påpeger Sisse Fagt.

»Der skal være solid viden, for at en fødevare gavner, før der udarbejdes anbefalinger til folk. Der skal være mange og grundige studier, som peger i samme retning, før man ændrer for eksempel kostråd, og der findes altså ingen solid evidens for, at kokosolie skulle være et vidundermiddel,« siger hun.

I de officielle, danske kostråd lyder anbefalingen som hos Hjerteforeningen, at man vælger andre planteolier som raps- og olivenolie samt flydende margarine og blød margarine i stedet for eksempelvis smør, smørblandinger og hård margarine.

Som tommelfingerregel kan man vurdere, hvor meget umættet fedt fødevaren indeholder ved at stille den i køleskabet: Jo blødere ved køleskabstemperatur, jo mere umættet fedt.

Det internationale forskersamfund reagerer

En del forskere har reageret på Karin Michels’ advarsel mod kokosolie. Ingen har indtil videre givet direkte opbakning til ideen om, at kokosolie skulle være lig gift – en konstatering, som man dog skal notere sig ikke stammer fra en videnskabelig artikel, men altså fra et foredrag – men de fleste giver professoren ret i, at man skal lede længe efter kokosolies super-egenskaber.

Det gælder eksempelvis den amerikanske professor i ernæringsvidenskab, Alice Lichtenstein, som til The New York Times udtalte, at der er »praktisk talt ingen data til at støtte hypen«.

En del andre forskere har dog i samme åndedrag meldt ud, at vi stadig mangler forskning til at kunne konkludere noget endeligt om de mættede fedtsyrers, og dermed kokosoliens, effekter.

På CNN advarer en professor i molekylær ernæring Kevin Klatt fra Cornell University i USA på baggrund af manglende data og forskning eksempelvis imod at drage forhastede konklusioner. En anden professor, Walter C. Willet, som forsker i epidemiologi og ernæring ved Harvard T.H. Chan School of Public Health, hvor Karin Michels også er tilknyttet, forklarede til samme medie, at vi endnu ikke ved, hvordan kokosolie påvirker vores helbred på længere sigt.

Er fedt fra ost og smør det samme?

Sisse Fagt bakker op om, at der i disse år findes en hel del videnskabelige diskussioner om mættet fedts betydning. Området granskes af både World Health Organisation (WHO) og en videnskabelig arbejdsgruppe i England.

Diskussionen går først og fremmest på, om der kan være forskel på, hvor vi får det mættede fedt fra.

Mediet businessinsider.com fremhæver for eksempel et studie, som er udgivet i the American Journal of Clinical Nutrition. Studiet indikerer, at folk, der ofte spiser ost, fed mælk og andre fede mejeriprodukter med meget mættet fedt, ikke har en højere risiko for at dø af hjerteanfald, slagtilfælde og andre sygdomme.

Ifølge seniorrådgiver Heddie Mejborn, der ligesom Sisse Fagt forsker i ernæring og sundhedsfremme ved DTU Fødevareinstituttet, er viden om fedtsyrernes forskellighed netop noget af det næste, forskerne ved instituttet skal i gang med at undersøge.

»Vi skal som det næste til at kigge på, om der mon ikke er forskel på de sundhedsmæssige effekter, afhængig af hvor det mættede fedt kommer fra. Er effekten af mættede fedtsyrer fra ost og smør for eksempel den samme?« spørger Heddie Mejborn og svarer selv: »Formentlig ikke.«

Opdatering af anbefalinger på vej

Heddie Mejborn nævner chokolade som et andet eksempel på en fødevare, der indeholder meget mættet fedt, og som indeholder nogle af de fedtsyrer, man i mange år troede, var blandt de værste i relation til hjerte-karsygdom.

»Men man kan se, at folk, der spiser meget chokolade, ikke har øget risiko for hjerte-kar-problemer sammenlignet med andre med en tilsvarende kostkvalitet, men et lavt chokoladeindtag, og det kunne jo tyde på, at der er nogle andre stoffer i chokolade, der beskytter mod eventuelle skadelige effekter af de mættede fedtsyrer,« siger hun.

Hun påpeger, at en opdatering af de nordiske næringsstofanbefalinger står for døren, og at det efter hendes mening vil være oplagt i den forbindelse at se på anbefalingen for indtag af mættet fedt.

Argumentet lyder, at mættet fedt ikke nødvendigvis skal betragtes som en isoleret del af kosten, men måske i højere grad skal ses i den sammenhæng, det kommer i, forklarer Heddie Mejborn. Måske er der beskyttende stoffer i nogle fødevarer, som gør, at netop disse fødevarer ikke har samme effekt på risikoen for hjerte-karsygdomme som andre fødevarer med tilsvarende mængder mættet fedt, spekulerer hun.

Mangler forskning i langtidseffekter

Selvom kokosolie består af 100 procent fedt og ikke umiddelbart har mange andre næringsstoffer, som kan påvirke fedtsyrernes effekt, kan man ikke sige noget om lige nøjagtig kokosolie uden at undersøge den i en helhed. Det forklarer seniorforsker Marianne Uhre.

»Det er rigtig svært at sige noget om kokosolie, hvis man for eksempel bare kigger på én af dens fedtsyrer. Man skal kigge på hele fødevaren,« siger Marianne Uhre, der arbejder ved Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi hos DTU Fødevareinstituttet.

Som flere af de internationale forskere efterlyser Marianne Uhre mere forskning i især langtidseffekterne af kokosolie.

Hvis du ikke kan vente så længe, før du kaster dig over aftensmaden, må du for nu stille dig tilfreds med de officielle kostråd: Skær ned på det mættede fedt, som eksempelvis kokosolie og smør, og brug hellere alternativer som rapsolie og olivenolie, hvis der er brug for fedtstof på panden.

Og hvis du er typen, der bare er vild med kokosolie, kan du jo altid trøste dig med, at der endnu ikke er nogen Harvard-professor, som har sagt, at man ikke må bruge det til andre ting end sin madlavning.