Sådan skal du spise for at spare på vandet og hjælpe klimaet
Forskere har sammenlignet miljøbelastningen ved forskellige typer kost.
kost klima mad ernæring vegetar planter kød

Sund mad er også godt for miljøet. Grøntsager og fisk koster færre ressourcer end kød, fortæller forskere. (Foto: Shutterstock)

De fødevarer, vi vælger at putte i indkøbskurven, har stor betydning for klimaet.

Men der er også mange andre ting at tage højde for, og som vi måske sætter højere, når vi står i supermarkedet. For eksempel sundhed.

Nu peger et nyt studie på, at tingene kan hænge sammen. Studiet viser nemlig, at der kan spares meget vand, hvis vi spiser sundt.

Og de fødevarer, der koster meget vand, bidrager også ofte til klimaforandringerne, fortæller danske forskere. Men det vender vi lige tilbage til.

Spørg Videnskaben Live om mad og klima til Kulturnatten

Til dette års kulturnat fredag 12. oktober rykker Videnskab.dk's brevkasse Spørg Videnskaben ud af huset. Det skal handle om hvordan man spiser klimavenligt.

To forskere vil dele ud af deres viden om, hvordan man kan spise klimavenligt, og publikum kan stille alle de spørgsmål, de har til mad og klima.

Læs mere her.

Det foregår hos Styrelsen for Forskning og UddannelseBredgade 40, 1260 København K fra klokken 20.00-22.00.  

Forskerne i det nye studie har kigget på fødevarers generelle vandforbrug i tre europæiske lande: Frankrig, Storbritannien og Tyskland. Her har de set på, hvor meget vand der kan spares, hvis befolkningen går over til en af tre sunde kostplaner: én med kød, én med fisk og en vegetarisk.

Konklusionen viser, at sund mad generelt kræver mindre vand at producere. Kød-diæten sparer dog ikke lige så meget vand, som de andre to.

»Det er endnu et studie, der bærer brænde til det samme bål - nemlig, at vi skal skære ned på kødforbruget,« siger Mickey Gjerris, der er bioetiker og lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Han har ikke været en del af det nye studie.

Fisk var lige så godt som vegetarkost... Sådan da

Det nye studie konkluderer, at hvis alle spiste en sund kost, kunne vandforbruget for fødevarer sænkes med helt op til 55 procent. I studiet indgik tre forskellige diæter:

  • Diæten, hvor kød indgik, kunne spare 11-35 procent af forbruget.
  • Diæten, hvor fisk indgik, kunne spare 33-55 procent af forbruget.
  • Vegetardiæten kunne spare 35-55 procent af forbruget.

Dermed står det stort set lige mellem en sund kost, hvor fisk indgår, og en sund vegetarkost, når det kommer til vandaftrykket.

Det bestod diæterne af

Alle diæter er ifølge studiet udarbejdet efter de overordnede nationale kostråd i landene.

  • Kød-diæten indeholder: Kød, fisk minimum to gange om ugen, mælk og mejeriprodukter, animalsk fedt, linser, bønner ærter, frø og planteolie. Diæten er defineret ud fra anbefalet total energimængde og protein og fedtindtag for den generelle befolkning.
  • Fiske-diæten indeholder det samme som kød-diæten, men hvor al kød er byttet ud med bønner, linser ærter og frø. Animalsk fedt er byttet ud med planteolie.
  • Vegetar-diæten er som fiske-diæten, men hvor fisk er byttet ud med bønner, linser ærter og frø.

Dansk forsker: Vandaftrykket betyder ikke så meget i Danmark

Men hvorfor skal vi overhovedet bekymre os om, hvorvidt en fødevare bruger mere eller mindre vand?

Ifølge Jørgen Olesen, der er professor på Institut for Agroøkologi - Jordbrugssystemer og Bæredygtighed på Aarhus Universitet, betyder det heller ikke så meget i Danmark.

Han så hellere, at forskerne bag det nye studie havde fokuseret på CO2-udslippet:

»I Danmark er der ikke noget problem med vand. Vi har rigeligt med vand, for vores reservoirer bliver fyldt op med regnvand,« siger han.

»Det hjælper ikke i Sydafrika, hvis vi sparer på vandet her. Det gør det til gengæld med CO2-udslippet, for det er et globalt problem.«

Studiets forfatter: Vandaftrykket påvirker også andre lande

Selvom forbruget af vand på vore breddegrader ikke er et problem, påvirker vores forbrug dog stadig andre steder i verden, fortæller studiets førsteforfatter Davy Vanham fra Europakomissionens samlede forskningscenter.

»Danmark importerer en række fødevarer. For eksempel ris, kaffe, kakao, tropiske frugter og andet. Meget ris dyrkes i Indien eller Pakistan under ekstreme tilstande af vandmangel. Her forsvinder grundvandet år efter år,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

»Studiet viser, at sund mad koster mindre vand, og det giver nogle muligheder for at importere færre fødevarer eller producere mere, der kan eksporteres til andre lande mere bæredygtigt,« skriver han.

Til det svarer Jørgen Olesen: 

»Der er ingen tvivl om, at der er steder i verden, hvor vandforbruget er et problem. Det er også et problem, der bør gøres noget ved. Jeg mener blot, at en generel beregning af vandaftryk af fødevarer forplumrer dette. Altså, man får ikke sat fokus på de produktionssystemer og de vandingssystemer, hvor man har et ikke-bæredygtigt system.«

Kød

Generelt er kød i den høje ende af klimaskalaen, men lammekød og oksekød er langt mere belastende end kylling.

  • Lammekød: 21,4 kilo CO2 per kilo.
  • Oksekød: 13,9 kilo CO2 per kilo.
  • Svinekød: 4,6 kilo CO2 per kilo.
  • Hel kylling, frossen: 3,7 kilo CO2 per kilo.
  • Hel kylling, fersk: 3,2 kilo CO2 per kilo.

(Kilde: DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug)

Vandaftryk og klimagasser hænger sammen

Selvom Jørgen Olesen mener, CO2-udslippet havde været et bedre mål for undersøgelsen, fortæller han dog, at CO2-udslip og vandaftryk ofte hænger sammen.

»Visse typer kød går der relativt meget foder til. Det kræver meget vand til afgrøderne, men det kræver også meget energi,« siger han.

Mickey Gjerris mener også, at det giver mening at forsøge at skære ned på sit kødforbrug - hvis ikke for vandets skyld, så i hvert fald for klimaet:

»Kød er generelt en dårlig idé, fordi de dyr, kødet kommer fra, lægger beslag på mange ressourcer. Der går mange ressourcer tabt, når de skal omsætte planteprotein i form af foder til animalske produkter. Særligt oksekød er belastende, da kvæg er nogle af de mindst effektive til at omsætte foder til kød,« siger han.

hummer klima muslinger skaldyr fisk planter diæt bæredygtig vegetar

Hummer er en dyr spise - både på pengepungen, men også på klimakontoen, mens muslinger er meget miljøvenlige. Se i faktaboksen, hvor stor forskel, der er. (Foto: Shutterstock.)

Stor forskel på fisk

Fiske-diæten i studiet sparede stort set lige så meget vand, som den vegetariske diæt.

Samtidig fortæller de danske forskere også, at fisk kan være klimavenlig kost, men at der er stor forskel på fisk.

Fisk og skaldyr
  • Hummer: 20,2 kilo CO2 per kilo.
  • Rejer, pillede, frosne: 10,5 kilo CO2 per kilo.
  • Fladfisk, filet: 7,4 kilo CO2 per kilo.
  • Rejer, ferske: 3,0 kilo CO2 per kilo.
  • Torsk, filet: 2,8 kilo CO2 per kilo.
  • Sild, filet: 1,3 kilo CO2 per kilo.
  • Muslinger: 0,1 kilo CO2 per kilo.

Generelt er kystnære fisk mindre belastende, og det er især dieselforbruget ved at sejle ud og fange dem, der betyder noget.

Produktionen af et kg muslinger udleder for eksempel 0,1 kg CO2, mens et kg hummer i den anden ende af skalaen udleder hele 20,2 kg CO2. Det viser en rapport  fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug fra 2016 om fødevarers klimaaftryk.

Til sammenligning ligger det ellers ofte udskældte oksekød på 13,9 kg CO2 per kg kød. Oksekød er stadig en større synder end svinekød, der koster 4,6 kg CO2 per kg kød, men ligger en del under lammekød, der udleder hele 21,4 kg per kg kød.

Franskmænd drikker mest vin og bruger mest vand

I studiet brugte franskmændene generelt mere vand end tyskerne og englænderne, der brugte mindst.

I det sydvestlige Frankrig var det allerværst. Her brugte de værste områder over 5.000 liter vand per dag per person. Det er det dobbelte af, hvad der blev brugt i London og Nordengland, som generelt var de mest sparsommelige med et forbrug på cirka 2.500 liter om dagen.

Det skyldes blandt andet, at franskmændene spiser mere af visse typer kød, herunder oksekød, kanin, hestekød og vildt.

Men der er også en anden vigtig forskel. Franskmændene foretrækker vin, mens englænderne foretrækker øl. Og ifølge forskerne bag det nye studie går der 51 liter vand på en liter øl, mens der går 73 liter vand på en liter vin.

Jørgen Olesen påpeger dog, at der kan være noget andet på spil, som generelt giver franskmændene et højere vandforbrug:

»I det sydvestlige Frankrig er der mere varmt og tørt, og det gør, at afgrøderne typisk skal vandes mere, end de skal i det engelske klima,« siger han.

Mejeriprodukter

Fede oste er de største syndere blandt mejeriprodukterne, mens mælk og yoghurt er mere miljøvenlige.

  • Gul ost 31 procent fedt: 9,6 kilo CO2 per kilo.
  • Brie: 8,2 kilo CO2 per kilo.
  • Creme Fraiche 18 procent: 3,1 kilo CO2 per kilo.
  • Æg: 2,0 kilo CO2 per kilo.
  • Yoghurt: 1,3 kilo CO2 per kilo.
  • Letmælk: 1,0 kilo CO2 per kilo.

(Kilde: DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug)

Dansk landbrug er effektivt, men vi spiser meget kød

Spørger man forskerne, hvor danskerne ville ligge henne i en lignende undersøgelse, er det både positivt og negativt.

I forhold til effektiviteten af energiforbruget i landbruget er vi godt med, fortæller Jørgen Olesen, der netop har været med til at skrive en ny stor virkemiddelrapport om reduktion af klimagasser i landbruget, hvor han blandt andet foreslår ændringer i foder og brug af biogas:

»Det danske landbrug hører til i eliten, når det kommer til effektivitet, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er godt nok. Vi kan hele tiden arbejde på at nedbringe udslippet,« siger han.

Kigger vi på forbrugernes ansvar, så vurderer Mickey Gjerris, at danskerne generelt har et højt kødforbrug og et højt alkoholforbrug, og det belaster klimaet.

Det ser vi også i DTU Fødevareinstituttets rapport fra 2011-2013. Her fremgår det, at danske voksne mænd over 18 år i gennemsnit spiser 172 gram kød om dagen, mens voksne kvinder i gennemsnit spiser 99 gram kød om dagen.

Ifølge de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen bør vi højst spise cirka 500 gram kød om ugen.

Sådan kan du som forbruger hjælpe klimaet

I det store regnskab gør det nok ikke den store forskel for klimaet, hvad du, som en enkelt forbruger, putter i munden.

Men det er alligevel vigtigt, at du gør en indsats, fortæller forskerne.

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft til, om det giver mening at ændre på sig selv. Hvad siger videnskaben? Hvad kan man gøre hjemme fra sofaen?

Du kan også få gode råd i vores Facebook-gruppe, hvor du kan være med i overvejelser om artikler og debattere måder at redde verden på.

»I virkeligheden ville det rykke noget mere med politisk opbakning til at spise mere klimavenligt, men det kommer ikke til at ske, hvis politikerne tror, at man kan miste stemmer på et forslag om for eksempel kødskat. Derfor er det bedste, du kan gøre, at ændre din egen livsstil og fortælle om det,« siger Mickey Gjerris.

Jørgen Olesen er til dels enig, men han vurderer, at forbrugerne allerede er i fuld gang.

»Det danske kødforbrug er faktisk på vej nedad. Det er de unge forbrugere og især kvinderne, der er med til at bringe det ned. Man kan diskutere, om politikerne også burde gøre noget, men jeg tror i virkeligheden, det bør komme nedefra. Og der tegner sig alligevel lidt håb for fremtiden,« siger Jørgen Olesen.

Hvis du selv overvejer at spise mere klimavenligt, kan du se hvilke fødevarer, der er mest og mindst klimabelastende, i faktaboksene.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.