Får vi aldrig nye helligdage?

Vi skal til at arbejde mere. Det var kort sagt den regeringens budskab i forbindelse med at ophæve store bededags status som hellighed. Der skulle nemlig flere penge i statskassen.

Store bededag blev oprindelig indført i 1686.

Diskussionen om store bededag har givet anledning til lidt refleksion. Det har i hvert fald fået Erika til at stille følgende spørgsmål til Spørg Videnskaben:

»Får vi nogensinde nye helligdage? Så vidt jeg ved, har vi ikke fået nogle nye helligdage meget længe. Hvordan kan det være?«

Aktuelle spørgsmål, som vi på Videnskab.dk har undersøgt. Vi skal både en tur tilbage i historien, helt tilbage til Harald Blåtand. Og så skal vi også kigge i spåkuglen og ind i fremtiden.

Først flere og flere

For at besvare spørgsmålet om, hvorfor vi ikke længere får nogle nye helligdage, skal vi forstå baggrunden for helligdagene. Til det har vi allieret os med Rasmus H.C. Dreyer, der er adjunkt i kirkehistorie på Københavns Universitet.

Han fortæller, at man groft sagt kan dele historien om helligdage op i to dele. Den første del begynder med kristendommens ankomst til Danmark i 900-tallet, som Harald Blåtand fik æren for.

»Her blev der indført en lang række helligdage og helgendage, hvor man mindedes hellige personer som for eksempel Sankt Hans. Dertil kom faste- og bededage. Disse særlige kristne dage blev der flere og flere af i løbet af middelalderen,« siger Rasmus H.C. Dreyer.

Da antallet helligdage nåede sit højeste niveau, var det faktisk gået hen og blevet en belastning for almindelige mennesker, som ikke havde råd til at indstille arbejdet.

... så færre og færre

Men det skulle den protestantiske reformation, som officielt blev gennemført i Danmark i 1536, ændre på. Og med den begyndte den anden del af helligdagenes historie, nemlig nedgangen.

For med reformationen afskaffede Christian III en lang række helligdage. Det var kongens ret efter Kirkeordinansen i 1537 at bestemme over antallet af helligdagene.

»Rationalet bag var både økonomisk og teologisk. Økonomisk havde man brug for, at folk arbejdede mere, og teologisk var det vigtigt at understrege, at også hverdagslivet i kald og stand var en slags gudstjeneste,« siger Rasmus H.C. Dreyer.

Den logik førte også til store bededag, der blev indført i 1686. Den samlede nemlig en række andre såkaldte bods- og fastedage til en enkelt lovfæstet bededag.

Derfra var antallet af helligdage konstant frem til 1770, hvor man sløjfede en række helligdage, heriblandt tredje juledag, tredje påskedag, tredje pinsedag og helligtrekongersdag.

Derudover blev en række andre helligdage rykket til en søndag. De forblev dermed særlige helligdage, som man dyrkede, samtidig med at man fik strøget en fridag fra kalenderen. Igen var rationalet en blanding af økonomiske og teologiske forhold.

På den måde kan man i historiens lange lys se, hvordan helligdagene først blev flere og flere med kristendommens komme, men allerede i 1500-tallet igen blev til færre og færre. I det lys kan afskaffelsen af store bededag ses som en naturlig forlængelse af den tendens.

Grundlovsdag og 1. maj er kommet til

Og dog. For som Rasmus H.C. Dreyer pointerer:

»Så har vi jo faktisk fået nogle nye slags helligdage siden da.«

For i 1891 blev grundlovsdag den 5. juni officielt en halv fridag. Det var den indtil 1975. Siden da er den ikke en del af lovgivningen, men er inkluderet i nogle overenskomster, hvor den enten er en halv eller hel fridag.

Også juleaften og nytårsaften er ikke officielle fridage, men for mange en del af deres overenskomst i de seneste årtier. Juleaften blev dog i 1992 en gudstjenestedag i folkekirken, forklarer Rasmus H.C. Dreyer. Denne dag skal præsterne holde gudstjeneste, selvom ikke alle har fri.

»1. maj blev også i 1890 til arbejdernes internationale kampdag, men den blev først til en halv eller hel fridag i nogle overenskomster i midten af det 20. århundrede.«

Kommer der så nogensinde nye helligdage igen?

Så selvom de kristne helligdage er blevet færre og færre, har vi alligevel fået en række nye ‘verdslige’ helligdage i nyere tid. Er der så mon udsigt til nye helligdage i fremtiden?

Hvis man spørger Rasmus H.C. Dreyer, om der kommer nye kristne helligdage, så tror han det ikke. Den kristne kalender er nemlig meget svært at ændre.

»Hvis vi skulle have en ny og specifik kristen helligdag, skulle det komme på opfordring fra kirken, hvilket i praksis vil sige fra biskopperne,« siger Rasmus H.C. Dreyer.

Det, mener han ikke, er sandsynligt. Men der er ikke noget til hinder for, at Folketinget vedtog en lov om at indføre en ny helligdag, omend en kristen en af slagsen altså skulle indføres via biskopperne og regenten.

»Men der skulle nok ske noget stort og voldsomt, som man anså for bydende nødvendigt at tænke grundigt over hvert år,« siger Rasmus H.C. Dreyer.

Den betragtning er Susanne Ekman enig i. Hun er lektor på Roskilde Universitet og tilknyttet Center for Arbejdslivsforskning. Og til spørgsmålet om en særlig kristen helligdag svarer hun pas.

»Det er svært at spå om fremtiden. Det ville jo nok kræve en ny storhedstid for kirken, der skulle falde oven i en politisk interesse for at skrue ned for arbejdstiden,« siger Susanne Ekman og tilføjer:

»Og det er jo meget tydeligt, at det ikke er tilfældet lige nu i hvert fald.«

Mere eller mindre arbejdstid?

Susanne Ekman mener, at spørgsmålet om store bededag skriver sig ind i en større diskussion, vi har i samfundet for tiden. Vi er nemlig midt i et opgør med 30-40 års idealisering af et arbejdsliv, der skal indfri vores eksistentielle stræben.

»Det er ved at ændre sig. Flere og flere er begyndt at se deres fritid som en værdifuld og knap ressource,« siger Susanne Ekman.

Derfor ønsker mange at skrue ned for arbejdet og for eksempel gå på deltid. En strømning, som karambolerer med politiske vinde, der mener, vi bør arbejde mere for at opretholde vores velfærdsniveau.

Så den større diskussion om afskaffelsen af store bededag er ifølge Susanne Ekman et spørgsmål om arbejdstid.

Om vi kommer til at arbejde mere eller mindre i fremtiden, er der ifølge Susanne Ekman ikke noget entydigt svar på. Men vi kan nok godt regne med, at det ikke bliver flere helligdage, der kommer til at skrue ned for vores arbejdstid.

Vi håber, det var svar på Erikas spørgsmål. Vi kvitterer med en T-shirt fra Videnskab.dk, som hun kan bære både på helligdage og arbejdsdage. Har du et spørgsmål, som du godt kunne tænke dig svar på, så kan du skrive til sv@videnskab.dk.