Sådan påvirker din mad klimaet

Det er ikke kun, når du glemmer at slukke lyset eller kører en tur i bilen, at du belaster klimaet.

Når du putter æg, mælk, kød og andet mad i indkøbskurven, er du også med til øge den globale opvarmning. Faktisk står fødevareforbruget for 20-25 procent af en gennemsnitsdanskers CO₂-regnskab.

Det skyldes, at gasserne kuldioxid (CO₂), metan (CH₄) og lattergas (N₂O) slipper ud i atmosfæren under produktionen af fødevarer.

Disse gasser kaldes drivhusgasser, fordi de fungerer ligesom glasfladerne i et drivhus, der lader solstrålerne udefra passere ind i drivhuset, samtidig med at glasset forhindrer varmen i at forlade drivhuset igen.

På samme måde opfanger drivhusgasserne i atmosfæren langbølget varmestråling fra Jordens overflade og sender denne varmeenergi tilbage mod Jorden, hvilket får temperaturen til at stige.

Jo flere drivhusgasser atmosfæren indeholder, jo varmere bliver klimaet på Jorden.

Lattergas og kobøvser på marken

En del af CO₂-udslippene forårsaget af fødevareproduktion skyldes forbrug af fossil energi i form af:

• Brændstof – f.eks. til traktorens arbejde på marken og til transport af fødevarer til lands, til vands og i luften.
• Strøm – f.eks. til maskiner, til kunstgødningsfabrikker, til emballagering, til forarbejdning og til opbevaring af produkter i kølehaller.

Derudover skabes der i landbruget andre udledninger, der ikke er knyttet til energiforbrug i produktionen. Disse udslip sker oftest ved:

• Kvælstofomsætning i jorden, hvor en del af gødningen bliver frigivet som lattergas. Lattergas er en 298 gange stærkere drivhusgas end CO₂.
• Kobøvser, der indeholder metan, hvis drivhuseffekt er 25 gange større end CO₂. Metan kommer også fra oversvømmede rismarker og fra gyllebeholdere.
• Skovrydning for at gøre plads til mere landbrug, hvor dyrkede planter oplagrer mindre CO₂ i jord og vegetation end de fældede træer gjorde førhen.
• Lavbundsjorde, der tidligere har været moser, søer eller enge, men som bliver tørlagt og opdyrket, så kulstof (C) i jorden bliver blotlagt og kommer i kontakt med ilt (O₂), så der dannes CO₂.

I sidste ende bruger forbrugerne også energi til transport ved indkøb og tilberedning af måltider, ligesom bortskaffelse af emballage også påvirker miljøet.

LÆS OGSÅ: Kæmpestudie: Mad-revolution påkrævet, hvis vi skal redde verden

Forskere udregner fødevarers vej fra vugge til grav

Illustrationen herunder er en såkaldt ‘livscyklusvurdering’ – noget, forskerne benytter for at regne ud, hvor meget maden belaster klimaet.

Gennem livscyklusvurderingen ser forskerne på hver enkelt fødevares vej fra ‘vugge til grav’ – og medtager alle miljøeffekter undervejs.

For en liter mælks vedkommende kigger man dels på, hvor meget produktionen på selve gården har påvirket klimaet – eksempelvis gennem forbrug af strøm til malkemaskiner, benzin til traktorer og køernes metan-holdige bøvser.

Derudover medregner man også produktionen og transporten af input til landbrugsbedriften såsom kunstgødning og importeret foder.

På samme måde indregnes de processer, der kommer, efter at produkterne forlader gården – f.eks. transport til og bearbejdning på mejeriet, emballagering, transport til supermarkedet og hjemmet, opbevaring og anvendelse i husholdningen samt bortskaffelse af den tomme mælkekarton.

Mad i CO2-regnskabet

Da danskerne er et af verdens mest kødspisende folkefærd, fylder fødevarerne en stor del, når danskernes personlige klimabelastning gøres op.

Al den mad, som en almindelig dansker køber i løbet af et år, er således skyld i udledning af drivhusgasser svarende til omkring 3 ton CO₂.

Dermed udgør maden 20-25 procent af en gennemsnitlig forbrugers CO₂-regnskab.

For hele den danske befolkning løber madforbrugets klimabelastning samlet set op i over 15 mio. ton CO₂ om året.

Det er dobbelt så meget som de danske personbiler, der årligt udleder 7,4 mio. ton CO₂.

Forskere regner med, at 25-30 procent af verdens menneskeskabte CO₂-udledninger skyldes forbruget af mad.

Så meget belaster fødevarerne klimaet

I tabellen herunder kan du se en række almindelige fødevarers klimaaftryk fra produktionen af 1 kg af den pågældende fødevare. Tallene stammer fra Fødevareministeriets klimakogebog.

Den enkelte fødevares klimabelastning er angivet i kg CO₂-ækvivalenter, samt hvor langt en almindelig personbil skal køre for at påvirke klimaet lige så meget.

LÆS OGSÅ: Din mad kan blive tre gange så klimavenlig

Kød er værst for klimaet

Animalske produkter som kød, smør, ost og fløde belaster klimaet mest. Det skyldes, at dyrene i deres levetid når at spise mange gange deres egen vægt i foder fra planter, som i sig selv også har været klimabelastende at dyrke.

Et kilo oksekød ligger helt i top med en klimapåvirkning svarende til knap 20 kg CO₂, fordi drøvtyggerne også producerer metan, når de fordøjer deres foder.

Til sammenligning udleder en almindelig dansk personbil 200 gram CO₂ pr. kilometer, mens en energisparepære udleder 7 gram CO₂ pr. time.

Lokale varer forurener mindst

Transport af fødevarerne spiller også ind. Transport med fly er klart mest klimabelastende, mens der ikke slipper ret meget drivhusgas ud pr. fødevare, når transporten foregår med skib fra selv meget fjerne egne.

Transporten kan udgøre op til 15 procent af de animalske produkters udledning og 65 procent af grøntsagers klimabelastning. Derfor anbefales det ofte, at man køber lokalt producerede fødevarer.

En undtagelse er dog tomater, hvor det er mest klimavenligt at købe dem fra Sydeuropa, selvom de er blevet kørt herop i lastbil. Det skyldes, at der udledes flere drivhusgasser, når fossilt brændstof bruges til at belyse og varme tomater i danske drivhuse.

LÆS OGSÅ: Sådan skal du spise for at spare på vandet og hjælpe klimaet

Klimavenlige kostråd

Hvis du vil spise klimavenligt, kan du følge disse råd:

• Spis årstidens danske fødevarer.
• Spis lokalt producerede fødevarer.
• Spis mere frugt og grønt og mindre kød og mejeriprodukter.
• Spis kød fra gris og fugl i stedet for lam og ko.
• Spis sild og makrel frem for torsk og rejer.
• Spis kartofler og pasta frem for ris som tilbehør.

Få inspiration til klimavenlige opskrifter i Fødevareministeriets klimakogebog.

Masser af artikler om mad og klima

Hvis du vil læse mere om mad og klima, bugner Videnskab.dk’s arkiver af spændende artikler – se bare her:

• Kan udviklingslande overhale Vesten, når det gælder fremtidens madforsyning?
• Vegetarkost er godt for helbredet – og bedst for klimaet
• Du spiser dobbelt så meget kød, som din oldefar gjorde
• Oksekød er otte gange værre for klimaet end kylling og laks
• Se på bøf, bil og bolig: Tre gode råd til en klimavenlig hverdag
• Økologi kan brødføde hele verden
• Gode råd til at undgå madspild (med udgangspunkt i julemad)
• Klimaforsker: Det skal være dyrt for dig at spise kød
• Miljøet lider under vores madvalg – er bælgfrugter en del af løsningen?
• Sådan kan du hjælpe klimaet derhjemme og på arbejde
• Kødforbrug, ferierejser og biler: Handler vi efter vores klimaværdier?
• Quinoa er kernesund og kan modstå kommende klimaforandringer
• Så meget CO2 koster det at bage ét brød