I mere end en million år brugte tidlige mennesker i Levanten-regionen ved den østlige del af Middelhavet en række tunge stenværktøjer som håndøkser og stenkugler til blandt andet at bearbejde byttedyr.
Men for omkring 200.000 år siden forsvandt de tunge værktøjer næsten helt, mens antallet af lettere stenværktøjer som klinger og specialiserede skrabeværktøjer steg.
I et nyt studie publiceret i tidsskriftet Quanternaty Science forsøger forskere at give svaret på, hvorfor den udvikling fandt sted, skriver Phys.org.
Og svaret, som forskerne kommer med, skal findes i størrelsen på byttedyr.
For omkring 200.000 år siden skete der et stort fald i antallet af megaherbivorer – planteædere, der vejer over et ton – hvilket kan have ført til, at tidligere mennesker var tvunget til at tilpasse deres værktøjer og jagt, så det var målrettet mindre byttedyr.
Forskerne kom på teorien efter at have katalogiseret arkæologiske fund fra 47 kendte steder i Levanten-regionen, der kan dateres tilbage i tiden i perioden fra omkring 3,3 millioner år siden til 12.000 år siden.
Derefter krydsrefererede de stenredskabernes alder med de dyrerester, der var fundet på disse steder. Og her fandt de en sammenhæng mellem størrelsen på byttedyrene og størrelsen på de anvendte redskaber.
En forklaring på udviklingen af stenredskaber kan derfor være, at efterhånden som større dyr blev mere sjældne, faldt behovet for store og tunge redskabertil fordel for lettere værktøjer som skarpe knive, klinger og skrabeværktøjer.
Mens nogle mener, at ændringen i værktøj skyldtes, at menneskene blev klogere og besluttede at jage mindre byttedyr, tyder den nye forskning altså på, at en væsentlig drivkraft til udskiftningen af redskaber kan ligge i, at de store dyr forsvandt.
Forfatterne bag studiet understøtter samtidig deres teori ved at undersøge forskning fra Kina. For i Asien blev tungere redskaber brugt i længere tid, eftersom store byttedyr forblev tilgængelige i de asiatiske regioner i længere tid end i Levanten-regionen.
































