Hjælp klimaet i juletiden: Gode råd til at undgå madspild

Er du klar over, at dit største bidrag til klimaforandringerne i den hjemlige jul kommer fra den mad, du køber og smider ud?

Og ved du, at du meget let kan få dit bidrag til et varmere klima til at krympe betydeligt?

Her får du forskernes hjælp til at undgå, at skraldespanden flyder over med julemad, som du sagtens kunne have spist. Vi zoomer ind på fire punkter, som let kan gøre en reel forskel:

1. Få styr på varerne i dit køleskab og planlæg dine indkøb
2. Få styr på maden i din fryser
3. Få styr på, hvor længe maden må stå fremme, uden du behøver smide den ud
4. Brug resterne - sådan her

Mangler du motivation til at læse videre, får du lige denne her vigtige servicemeddelelse: Madspild er så vigtigt, at det er et særskilt punkt i FN’s verdensmål! Punkt 12.3 lyder, at globalt madspild skal halveres inden 2030.

Ved at smide mindre ud, er du altså med til at redde verden.

1. Planlæg dine indkøb hjemmefra

En effektiv måde at nedbringe madspildet i december er at planlægge vores indkøb af julemaden ud fra en madplan i stedet for bare at shoppe på slump.

»Og så skal vi holde os til indkøbslisten, når vi køber ind,« bemærker Violeta Stancu til Videnskab.dk.

Violeta Stancu er postdoc ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS, hvor hun også tilknyttet MAPP - Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector.

Centret står bag forbrugerstudier om madspild, som viser, at madplanlægning kan nedbringe madspild, ikke mindst fordi vi undgår vilde impulskøb.

»Svarpersoner, der ikke planlagde deres måltider eller indkøb i forvejen, angav flere ikke-planlagte køb.«

»Samtidig var der sammenfald mellem deres hyppige ikke-planlagte køb, og at de angav at have et større madspild. Derfor mener vi, at ikke-planlagte køb er en af de vigtigste faktorer, der leder til madspild,« uddyber Violeta Stancu.

Tre konkrete råd til indkøb

Forskeren giver 3 praktiske råd til at planlægge indkøb:

• Tjek, hvilke madvarer du har derhjemme og planlæg de næste dages madretter, så du får brugt det, der er tæt på udløbsdatoen først.

• Hvis gulerødderne er ved at virke trætte af livet i køleskabet, så vælg retter til de næste par dage, der gør det muligt for gulerødderne at mødes deres endeligt i din mave.

• Lav en indkøbsliste, hvor der står, hvor store mængder af de forskellige madvarer du skal bruge. Regn med sammenlagt 600-800 gram mad pr. person.

Professor John Thøgersen fra Aarhus Universitet er helt enig i pointerne:

»Man vil selvfølgelig ikke være i en situation, hvor der er for lidt mad til gæsterne, men jo bedre man er til at planlægge, jo mindre madspild bliver der,« siger John Thøgersen fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS, hvor han blandt andet forsker i miljøvenlig forbrugeradfærd.

Du kan dele tips og give gode ideer til andre i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden. Meld dig ind i dag!

Sådan kan du let se, hvad du har i køleskabet

Du kan overveje, om det bliver mere overskueligt for dig at lave en madplan, hvis den kun skal gælde et par dage frem i stedet for i en hel uge, som mange ellers tænker. Det bemærker Thomas D. Winkel fra Aalborg Universitet.

I 2017 forsvarede han sin ph.d.-afhandling om madspild i familier, hvor han blandt andet fulgte seks familier intensivt i seks uger.

Ud over at familierne havde lettere ved at efterleve madplaner på kort sigt - fordi det var overskueligt, men også fordi det skabte bedre plads på andre dage til indkøb baseret på lyst her og nu - fandt Thomas D. Winkel ud af, at familier smider langt mindre mad ud, hvis de:

• Laver en rød hylde i køleskabet, hvor de placerede de madvarer, som snart blev for gamle
• Bruger gennemsigtige bøtter til opbevaring af madrester
• Pakker rester ind i folie i stedet for sølvpapir

På den måde bliver det meget lettere at se og udnytte madvarer, som ellers ville blive en del af den globale statistik, der viser, at en fjerdedel af al vores mad aldrig bliver spist.

»Madspild er et komplekst problem, fordi det også er påvirket af tid i hverdagen, overvejelser om økonomi og sundhed, hensyn til børnene og en masse andre hensyn, som fylder til daglig.«

»Derfor er det vigtigt med de små, lavpraktiske tips, som fungerer, og som er lette at indarbejde i en fyldt hverdag,« siger Thomas D. Winkel til Videnskab.dk.

2. Tjek fryseren for rester

Når vi alligevel er i gang med at lave en indkøbsliste for julemenuen, kan vi ved samme lejlighed nedbringe madspildet ved at tjekke, hvad vi har i fryseren i forvejen - måske gemmer der sig medisterpølse til julefrokosten, æbler til æbleflæsk eller frosne champignoner til en nøddepostej?

»Folk er gode til at putte rester i fryseren. I vores rapport fra 2018 angiver over 80 procent af svarpersonerne, at de ofte eller næsten altid putter rester i fryseren. Men mere end 40 procent siger også, at de ofte eller næsten altid glemmer at bruge maden i deres fryser,« siger Violeta Stancu.

Omvendt finder MAPP-centrets andet studie fra 2016 sammenfald mellem tendensen til at bruge resterne i sin fryser og et mindre madspild. Personer, der tit bruger rester, angiver at have et mindre madspild, end svarpersoner der ikke får brugt deres rester.

»Derfor ville det være godt, hvis vi blev bedre til at bruge vores rester i stedet for at glemme, at de er der,« siger Violeta Stancu.

Du kan blive lidt bedre til at have et overblik over din fryser, hvis du laver en liste med, hvad du fryser ned og hvornår.

På den måde kan du også få en fornemmelse af, om det er ved at være tid at få brugt noget fra gemmerne, inden det bliver for gammelt. (Forbrugerbladet Tænk har bragt en liste over, hvornår fødevarer har ligget for længe i fryseren.)

3. Få styr på, hvor længe maden må stå fremme

Når maden til juleaften eller til julefrokosten endelig er lavet og præsenteret for de begejstrede gæster, så skal der altså bare ædes, hygges, slås mave og danses om juletræet bagefter uden afbrydelser.

Pludselig har alle herlighederne fået lov til at stå længe på spisebordet ved stuetemperatur. Hvad gør man så?

»Så er der mange, der siger: ‘argh, det tør vi ikke spise’, hvorefter maden bliver smidt ud,« lyder det fra John Thøgersen.

I nogle tilfælde kunne maden uden tvivl være blevet til glimrende rester, hvis vi havde vist præcist, hvor længe forskellige retter reelt må stå fremme ved stuetemperatur.

Kød kan stå ude i 5-6 timer

For eksempel tror mange nok, at and og flæskesteg, på grund af risikoen for salmonella, skal direkte i skraldespanden, hvis de ikke kommer i køleskabet fluks, efter vi har spist - men det er ikke nødvendigvis rigtigt, forklarer en forsker i fødevaremikrobiologi:

»Hvis din køkkenhygiejne er i orden, og du har sørget for, at kødretter som and og flæskesteg er gennemstegte, så eventuelle skadelige mikroorganismer bliver slået ihjel, kan kød faktisk stå på spisebordet i op til 5-6 timer.«

»Det bør forbrugeren være opmærksom på. Kød er sikkert, hvis det er varmet tilstrækkeligt,« fortæller Dieter Elsser-Gravesen, adjungeret lektor i fødevaremikrobiologi ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet og stifter af virksomheden ISI Food Protection.

4. Brug dine rester - sådan her

Selvom vi prøver at planlægge os til et mindre madspild, og selvom vi virkelig forsøger at æde alt, hvad der er på bordet til jul, er det sjældent, at al mad er spist.

Men hvis vi trods vores gode intentioner står med overskydende julemad, er der ingen grund til panik!

Det er småt med videnskabelige juleopskrifter derude.

Heldigvis er der masser af hjælp at hente hos andre gode folk med forstand på mad.

De helt oplagte genbrugsråd er at putte overskydende flæskesteg i en lækker flæskestegssandwich, eller kød og kartofler kan trylles om til en stor omgang biksemad - ingen grund til at fodre skraldespanden, når vi kan fodre os selv.

Hvis du spiser kalkun til jul, kan koldt kalkunkød spises tre dage efter, retten er lavet.

Derefter kan resterne blive til en ragout, ved at man kommer det sidste kød i resterne af saucen, som eventuelt kan tilføjes lidt mere fond, sammen med udskårne rodfrugter.

Sådan lyder anbefalingen fra Brødrene Price.

Risalamande skal du heller ikke smide ud! Du kan lave klatkager enten af kogte ris, lagt til side, før du har puttet flødeskum i for at få den helt klassiske version af de pandestegte klatklager.

Men du kan faktisk også bruge den færdige risalamande, hvis du sørger for at køle den hurtigt ned, når folk er mætte.

»Jo mere vi kan tænker over, hvordan vi genbruger julemaden, des bedre: Man kan servere resterne til frokost, og til aftensmad dagen efter. Hvis man holder julefrokost nogle dage efter jul, kan man planlægge, hvad der skal i fryseren,« siger John Thøgersen.

Har du flere gode ideer, så del dem i den åbne Red Verden-gruppe på Facebook.

Vaner fra hverdagen tages med ind i julen

Danskerne er faktisk generelt bevidste om at tænke på klimaet i julen, men vi vil bare også så gerne hygge, fortæller John Thøgersen. Her betyder traditioner og vaner meget.

De ting, vi gør i julen, er selvfølgelig specielle for december, men på mange måder ligger de alligevel i forlængelse af det, vi gør i hverdagen. Det betyder helt konkret, at hvis vi i løbet af året har udviklet nogle mere klimavenlige vaner, så bringer vi også dem med ind i julen, forklarer professoren.

»I starten er det en viljeshandling, men efter et stykke tid, går det fra at være en viljeshandling til en vane, og så tænker vi ‘det er bare sådan, jeg gør’. Det smarte ved det er, at det netop ikke kræver opmærksomhed fra os, når det først er blevet en indgroet vane, men noget helt naturligt.«

I sidste afsnit af adventskalenderen kan du læse meget mere om, hvordan vi kan påvirke vores vaner i mere klimavenlig retning.

Hvis du allerede nu gerne vil have flere råd til, hvordan du kan skabe en lidt mere klimavenlig jul, kan du kaste et blik på vores tidligere artikler i kalenderen: