Hjælp klimaet i juletiden: Gode råd til at undgå madspild
Få et væld af gode råd fra forskerne til at undgå julens største klimasynder, madspild, i tredje afsnit af Videnskab.dk’s adventskalender.
december uden madspild råd

Ingen grund til at fodre skraldespanden, når vi kan fodre os selv. Få mange flere gode råd ned gennem artiklen. (Foto: Shutterstock. Grafik: Videnskab.dk)

Er du klar over, at dit største bidrag til klimaforandringerne i den hjemlige jul kommer fra den mad, du køber og smider ud?

Al den spildte mad

Skøn internationalt og herhjemme lyder, at 1/4 af fødevarer egnet til mennesker går til spilde.

Hvert år går en kvart million ton mad til spilde i Danmark. Det løber op i 13,5 mia. kroner, formentlig mest i julemåneden.

Flere detaljer i boksen under artiklen.

Og ved du, at du meget let kan få dit bidrag til et varmere klima til at krympe betydeligt?

Her får du forskernes hjælp til at undgå, at skraldespanden flyder over med julemad, som du sagtens kunne have spist. Vi zoomer ind på fire punkter, som let kan gøre en reel forskel:

  1. Få styr på varerne i dit køleskab og planlæg dine indkøb
  2. Få styr på maden i din fryser
  3. Få styr på, hvor længe maden må stå fremme, uden du behøver smide den ud
  4. Brug resterne - sådan her

Mangler du motivation til at læse videre, får du lige denne her vigtige servicemeddelelse: Madspild er så vigtigt, at det er et særskilt punkt i FN’s verdensmål! Punkt 12.3 lyder, at globalt madspild skal halveres inden 2030. 

Ved at smide mindre ud, er du altså med til at redde verden.

1. Planlæg dine indkøb hjemmefra

En effektiv måde at nedbringe madspildet i december er at planlægge vores indkøb af julemaden ud fra en madplan i stedet for bare at shoppe på slump.  

Sådan skader madspild klimaet

Det koster strøm, brændstof til maskiner, transport og meget andet både at dyrke, håndtere og opbevare mad, der ender på din tallerken. Hvert led udleder drivhusgasser, der bidrager til varmere klima.

Alt det bliver så at sige udledt direkte til klimaet, når du hælder mad i skraldespanden, eller når storkøkkener, restauranter eller producenter smider mad ud.

Ikke nok med det. Når mad bliver brændt af som skrald eller nedbrudt som kompost, udskiller det igen drivhusgasser, som bidrager til klimaforandringer.

»Og så skal vi holde os til indkøbslisten, når vi køber ind,« bemærker Violeta Stancu til Videnskab.dk.

Violeta Stancu er postdoc ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS, hvor hun også tilknyttet MAPP - Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector.

Centret står bag forbrugerstudier om madspild, som viser, at madplanlægning kan nedbringe madspild, ikke mindst fordi vi undgår vilde impulskøb.

»Svarpersoner, der ikke planlagde deres måltider eller indkøb i forvejen, angav flere ikke-planlagte køb.«

»Samtidig var der sammenfald mellem deres hyppige ikke-planlagte køb, og at de angav at have et større madspild. Derfor mener vi, at ikke-planlagte køb er en af de vigtigste faktorer, der leder til madspild,« uddyber Violeta Stancu.

Forskeren giver 3 praktiske råd til at planlægge indkøb:

  • Tjek, hvilke madvarer du har derhjemme og planlæg de næste dages madretter, så du får brugt det, der er tæt på udløbsdatoen først.
  • Hvis gulerødderne er ved at virke trætte af livet i køleskabet, så vælg retter til de næste par dage, der gør det muligt for gulerødderne at mødes deres endeligt i din mave.
  • Lav en indkøbsliste, hvor der står, hvor store mængder af de forskellige madvarer du skal bruge. Regn med sammenlagt 600-800 gram mad pr. person.

Professor John Thøgersen fra Aarhus Universitet er helt enig i pointerne:

»Man vil selvfølgelig ikke være i en situation, hvor der er for lidt mad til gæsterne, men jo bedre man er til at planlægge, jo mindre madspild bliver der,« siger John Thøgersen fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS, hvor han blandt andet forsker i miljøvenlig forbrugeradfærd.

Du kan dele tips og give gode ideer til andre i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden. Meld dig ind i dag!

Sådan kan du let se, hvad du har i køleskabet

Du kan overveje, om det bliver mere overskueligt for dig at lave en madplan, hvis den kun skal gælde et par dage frem i stedet for i en hel uge, som mange ellers tænker. Det bemærker Thomas D. Winkel fra Aalborg Universitet.

Færre end halvdelen af os planlægger

53% svarer, at de næsten aldrig planlægger deres måltider nogle dage fremad. 32% svarer, at de ofte planlægger deres måltid, mens 15% svarer ‘næsten altid’.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, Aarhus Universitet, 2018.

I 2017 forsvarede han sin ph.d.-afhandling om madspild i familier, hvor han blandt andet fulgte seks familier intensivt i seks uger.

Ud over at familierne havde lettere ved at efterleve madplaner på kort sigt - fordi det var overskueligt, men også fordi det skabte bedre plads på andre dage til indkøb baseret på lyst her og nu - fandt Thomas D. Winkel ud af, at familier smider langt mindre mad ud, hvis de:

  • Laver en rød hylde i køleskabet, hvor de placerede de madvarer, som snart blev for gamle
  • Bruger gennemsigtige bøtter til opbevaring af madrester
  • Pakker rester ind i folie i stedet for sølvpapir

På den måde bliver det meget lettere at se og udnytte madvarer, som ellers ville blive en del af den globale statistik, der viser, at en fjerdedel af al vores mad aldrig bliver spist.

»Madspild er et komplekst problem, fordi det også er påvirket af tid i hverdagen, overvejelser om økonomi og sundhed, hensyn til børnene og en masse andre hensyn, som fylder til daglig.«

»Derfor er det vigtigt med de små, lavpraktiske tips, som fungerer, og som er lette at indarbejde i en fyldt hverdag,« siger Thomas D. Winkel til Videnskab.dk.

2. Tjek fryseren for rester

Når vi alligevel er i gang med at lave en indkøbsliste for julemenuen, kan vi ved samme lejlighed nedbringe madspildet ved at tjekke, hvad vi har i fryseren i forvejen - måske gemmer der sig medisterpølse til julefrokosten, æbler til æbleflæsk eller frosne champignoner til en nøddepostej?

»Folk er gode til at putte rester i fryseren. I vores rapport fra 2018 angiver over 80 procent af svarpersonerne, at de ofte eller næsten altid putter rester i fryseren. Men mere end 40 procent siger også, at de ofte eller næsten altid glemmer at bruge maden i deres fryser,« siger Violeta Stancu.

Red Verden: Adventskalender


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.

I december får du en adventskalender spækket med sjove, nemme og inspirerende tips til, hvordan du holder en mere klimavenlig jul uden at vinke farvel til de gode gamle traditioner. Læs også om grønne gaver og grøn julepynt.

Du kan få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Omvendt finder MAPP-centrets andet studie fra 2016 sammenfald mellem tendensen til at bruge resterne i sin fryser og et mindre madspild. Personer, der tit bruger rester, angiver at have et mindre madspild, end svarpersoner der ikke får brugt deres rester.

»Derfor ville det være godt, hvis vi blev bedre til at bruge vores rester i stedet for at glemme, at de er der,« siger Violeta Stancu.

Du kan blive lidt bedre til at have et overblik over din fryser, hvis du laver en liste med, hvad du fryser ned og hvornår.

På den måde kan du også få en fornemmelse af, om det er ved at være tid at få brugt noget fra gemmerne, inden det bliver for gammelt. (Forbrugerbladet Tænk har bragt en liste over, hvornår fødevarer har ligget for længe i fryseren.)

3. Få styr på, hvor længe maden må stå fremme

Når maden til juleaften eller til julefrokosten endelig er lavet og præsenteret for de begejstrede gæster, så skal der altså bare ædes, hygges, slås mave og danses om juletræet bagefter uden afbrydelser. 

Pludselig har alle herlighederne fået lov til at stå længe på spisebordet ved stuetemperatur. Hvad gør man så?

»Så er der mange, der siger: ‘argh, det tør vi ikke spise’, hvorefter maden bliver smidt ud,« lyder det fra John Thøgersen.

I nogle tilfælde kunne maden uden tvivl være blevet til glimrende rester, hvis vi havde vist præcist, hvor længe forskellige retter reelt må stå fremme ved stuetemperatur.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

 

Kød kan stå ude i 5-6 timer

For eksempel tror mange nok, at and og flæskesteg, på grund af risikoen for salmonella, skal direkte i skraldespanden, hvis de ikke kommer i køleskabet fluks, efter vi har spist - men det er ikke nødvendigvis rigtigt, forklarer en forsker i fødevaremikrobiologi:

»Hvis din køkkenhygiejne er i orden, og du har sørget for, at kødretter som and og flæskesteg er gennemstegte, så eventuelle skadelige mikroorganismer bliver slået ihjel, kan kød faktisk stå på spisebordet i op til 5-6 timer.«

»Det bør forbrugeren være opmærksom på. Kød er sikkert, hvis det er varmet tilstrækkeligt,« fortæller Dieter Elsser-Gravesen, adjungeret lektor i fødevaremikrobiologi ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet og stifter af virksomheden ISI Food Protection.

Her kan du danne dig et overblik over, hvor længe forskellige juleretter, som danskerne ofte smider ud, kan stå fremme ved stuetemperatur, inden de skal i skraldespanden.

december uden madspild råd hvor længe må mad opbevares stuetemperatur

"Vandaktivitet" dækker over, at vand bevæger sig rundt i fødevarerne. Bakterier bruger vandaktivitet til at vokse. Jo mindre vandaktivitet, des lavere risiko for bakterier. (Grafik: Videnskab.dk)

4. Brug dine rester - sådan her

Selvom vi prøver at planlægge os til et mindre madspild, og selvom vi virkelig forsøger at æde alt, hvad der er på bordet til jul, er det sjældent, at al mad er spist.

Men hvis vi trods vores gode intentioner står med overskydende julemad, er der ingen grund til panik!

Det er småt med videnskabelige juleopskrifter derude.

Rest-andebiksemad

Et bud på en nogenlunde videnskabelig opskrift kommer fra professor i gastrofysik Ole G. Mouritsen fra Københavns Universitet. Sammen med kokken Klavs Styrbæk har han lavet bogen Smagen af jul.

Her finder du bl.a. en opskrift på andebiksemad af overskydende julegodter:

  • Pil kødet fra skroget og skær det i tern.
  • Brun kartofler, kød og indmad i lidt andefedt.
  • Når det dufter, så tilsæt æbler, svesker, kartofler i tern og lunede sovserester.
  • Smag til med salt og peber.
  • Server med stuetempereret rødkål og kold øl.

Heldigvis er der masser af hjælp at hente hos andre gode folk med forstand på mad.

De helt oplagte genbrugsråd er at putte overskydende flæskesteg i en lækker flæskestegssandwich, eller kød og kartofler kan trylles om til en stor omgang biksemad - ingen grund til at fodre skraldespanden, når vi kan fodre os selv.

Hvis du spiser kalkun til jul, kan koldt kalkunkød spises tre dage efter, retten er lavet.

Derefter kan resterne blive til en ragout, ved at man kommer det sidste kød i resterne af saucen, som eventuelt kan tilføjes lidt mere fond, sammen med udskårne rodfrugter.

Sådan lyder anbefalingen fra Brødrene Price.

Risalamande skal du heller ikke smide ud! Du kan lave klatkager enten af kogte ris, lagt til side, før du har puttet flødeskum i for at få den helt klassiske version af de pandestegte klatklager.

Men du kan faktisk også bruge den færdige risalamande, hvis du sørger for at køle den hurtigt ned, når folk er mætte. 

»Jo mere vi kan tænker over, hvordan vi genbruger julemaden, des bedre: Man kan servere resterne til frokost, og til aftensmad dagen efter. Hvis man holder julefrokost nogle dage efter jul, kan man planlægge, hvad der skal i fryseren,« siger John Thøgersen.

Har du flere gode ideer, så del dem i den åbne Red Verden-gruppe på Facebook.

Vaner fra hverdagen tages med ind i julen

Danskerne er faktisk generelt bevidste om at tænke på klimaet i julen, men vi vil bare også så gerne hygge, fortæller John Thøgersen. Her betyder traditioner og vaner meget.

De ting, vi gør i julen, er selvfølgelig specielle for december, men på mange måder ligger de alligevel i forlængelse af det, vi gør i hverdagen. Det betyder helt konkret, at hvis vi i løbet af året har udviklet nogle mere klimavenlige vaner, så bringer vi også dem med ind i julen, forklarer professoren.

»I starten er det en viljeshandling, men efter et stykke tid, går det fra at være en viljeshandling til en vane, og så tænker vi ‘det er bare sådan, jeg gør’. Det smarte ved det er, at det netop ikke kræver opmærksomhed fra os, når det først er blevet en indgroet vane, men noget helt naturligt.«

I sidste afsnit af adventskalenderen kan du læse meget mere om, hvordan vi kan påvirke vores vaner i mere klimavenlig retning.

Hvis du allerede nu gerne vil have flere råd til, hvordan du kan skabe en lidt mere klimavenlig jul, kan du kaste et blik på vores tidligere artikler i kalenderen:

Derfor sviner din flæskesteg

Hvis vi skal gennemgå CO2-udslippet ved de enkelte produktionsled, som et kilo svinekød som f.eks. flæskesteg skal igennem, før den når forbrugeren, ser det sådan her ud:

Flæskesteg, CO2, svin, udledning, videnskab, julemad

Tallet for kg CO2 er taget fra rapporten Food Waste Prevention af Jensen & Teuber (2018).

Det er et gennemsnit for CO2-udledningen ved svine- og oksekødsproduktion, og derfor kan tallet for flæskesteg være en smule lavere.

Kilde: Jørgen Dejgård Jensen

Hvor meget mad smider vi ud?
Madspild, affald, smid ud, videnskab

(Foto: Shutterstock)

Så meget madspilder vi:

  • 246.977 ton mad, der kunne være spist, havnede i skraldespandene hos danske husholdninger i 2017.
  • Madspild udgør 25 procent af det affald, som danske husholdninger producerer om året.
  • Mellem 2011 og 2017 er der et samlet fald i madspild på 8 procent i danske husholdninger.

Kilde: ‘Kortlægning af sammensætningen af dagrenovation og kildesorteret organisk affald fra husholdninger’ Miljø- og Fødevareministeriet, 2018.

Der findes faktisk ingen konkluderende tal på, præcis hvor stort danskernes madspild er i december sammenlignet med årets resterende måneder.

Det tætteste vi kommer på, er indkøbsdata fra GfK Consumerscans hustandspanel. Deres tal viser, at danske husholdningers fødevareindkøb er knap 23 procent højere i december end i en gennemsnitsmåned.

Den procentdel giver os ingen reel information om madspildet, men understreger, at vi køber mere mad i december. Det kan potentielt betyde mere madspild, og derfor bør vi være omhyggelige med at undgå det, mener John Thøgersen fra Aarhus Universitet.

»Det er ikke en komplet urimelig antagelse, men den behøver ikke at være korrekt. Det kunne være, at den større mængde mad, som købes i december, gør, at en større andel går til spilde – fordi man ikke kan nå at spise resterne, eller fordi man er mindre omhyggelig med at pakke det til side,« ræsonnerer John Thøgersen i en mail til Videnskab.dk. Han fortsætter:  

»På den anden side kunne det omvendte også være tilfældet – fordi den større mængde madrester gør det mere meningsfuldt at gemme dem for at spise rester.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.