Hvilken bøf belaster klimaet mindst: Den økologiske eller konventionelle?

Du stirrer sultent ned i kølediskens kødafdeling. Det er fredag, og du har lyst til forkælelse efter en lang og hård uge. Du føler måske, at du har fortjent en rigtig blodrød bøf.

Men så kommer den dårlige samvittighed krybende. Du har jo allerede læst på Videnskab.dk, at kød er en værre klimasynder.

Når nu du har besluttet dig for bøffen, hvilken type er så mindst skidt for klimaet: Den økologiske eller konventionelle bøf?

»I det store klimaperspektiv, er der grundlæggende ikke stor forskel på, om bøffen kommer fra en økoko eller en konventionel ko,« slår Jørgen E. Olesen hurtigt fast, da Videnskab.dk fanger ham på telefonen og præsenterer ham for det store spørgsmål fra kølediskens dyb.

Han er sektionsleder og professor ved Institut for Agroøkologi – Klima og Vand ved Aarhus Universitet, som er et af landets førende Institutter på området.

Jørgen E. Olesens udmelding er dog lidt nedslående, hvis du er klikket herind for at sparke din dårlige samvittighed til hjørne og få svar på, hvilken bøf du kan spise med lidt mindre dårlig klimasamvittighed.

Til gengæld er der en række andre miljø-faktorer, som du også kan tage med i din beslutning.

Svaret er en jungle

Når man sammenligner økologisk og konventionelt kød, kan man undersøge en masse forskellige faktorer, som alle har betydning for, hvem der løber med titlen som det mest klima- og miljøbevidste valg.

»Jeg tror, at det er vigtigt at sige, at det ikke er så enkelt at svare på, hvad der er godt og skidt. Eksempelvis er økologernes produktion ikke lige så effektiv som de konventionelles. Til gengæld har økologerne flere græsmarker, og det er i flere henseender en fordel,« forklarer Jørgen E. Olesen.

Som du måske kan gætte ud fra citatet, er det altså noget af et regnestykke, forskerne sidder med.

Man kan eksempelvis se på den enkelte kos klimagasudslip, arealforbrug, foderforbrug og meget mere.

Alt det vender vi tilbage til. Lige nu og her viser det blot, at det er vigtigt at være meget opmærksom på, hvilke faktorer man inddrager, når man sammenligner økologisk og konventionelt kød.

Ni vigtige grænser for, hvad kloden kan klare

Videnskab.dk har tidligere skrevet en artikel om de ni centrale planetare grænseværdier, som har betydning for klima og miljø.

»De her faktorer peger på, hvor der er problemer, og hvor vi er nødt til at gøre noget. FN’s verdensmål læner sig også op af dem,« fortæller lektor Lisbeth Mogensen til Videnskab.dk.

Hun arbejder også på Institut for Agroøkologi – Jordbrugssystemer og Bæredygtighed ved Aarhus Universitet og forsker i landbrugssystemer.

I boksen kan du se alle ni faktorer. For hver faktor er der sat en grænse for, hvor meget vi kan påvirke kloden indenfor hvert område, før det begynder at volde skade på klima og miljø.

I denne artikel tager vi udgangspunkt i de faktorer, hvor landbruget har størst betydning.

»De mest interessante faktorer er dem, hvor vi er tæt på eller over grænsen. Det er blandt andet klimagasudledning, kvælstof- og fosforudledning og biodiversitetstab. Det er rigtig vigtigt at se på landbruget i den sammenhæng, for det spiller ind på alle fire faktorer,« forklarer Lisbeth Mogensen.

• Klima handler om, hvor mange drivhusgasser landbruget udleder. Man ser på lattergas, metan og kuldioxid og sammenvejer det i CO₂-ækvivalenter.
• Biodiversitetstab handler om, hvor meget landbruget påvirker natur og dyreliv i en negativ retning.
• Arealudnyttelse handler om, hvor meget plads landbruget bruger på at producere fødevarer, hertil foder til kvæg.
• Kvælstof og fosforudledning handler om, hvor meget landbruget udleder af de to næringsstoffer til naturen på land og i vand, eksempelvis via gødning.

Hvad er bedst?

Lisbeth Mogensen har i en undersøgelse lavet med kollegaer på Aarhus Universitet sammenlignet 13 forskellige systemer til produktion af oksekød, herunder også fra både økologisk og konventionelt landbrug, med udgangspunkt i alle 9 planetare grænseværdier.

Her har de blandt andet sammenlignet de to typer landbrugs påvirkning af klima og miljø udtrykt i forhold til kilo færdigt produkt. I andre typer undersøgelser ser man på påvirkningen i forhold til hver hektar jord, der bruges til produktion.

Begge dele har sin berettigelse, så vær opmærksom på, hvordan resultaterne er givet, når du læser om forskelle og ligheder mellem økologisk og konventionelt landbrug.

En klimavenlig bøf? Den eksisterer ikke

Selvom landbrugets CO₂-udledning er et populært debatemne, viser grafikken herover, at forskellen på økologisk og konventionel produktion per kilo produkt er meget lille på det område.

»De faktorer, vi kan dele sammenligningen op i, viser så små forskelle, at det ikke har den store betydning,« siger Jørgen E. Olesen.

Denne konklusion vinder genklang hos de fleste forskere, Videnskab.dk har talt med, og derfor vover vi at sige, at det må være den overordnede konklusion på spørgsmålet:

Du kan ikke købe dig til god CO₂-samvittighed ved at vælge enten økologisk eller konventionelt kød.

Men hvad så nu?

Er vi så bare efterladt her med en løftet pegefinger og en dåse erstatningsbønner?

Nej, bare rolig.

»Rigtig nok er der ikke den store forskel på drivhusgasudledningen for oksekød fra malkekøer, men økologisk og konventionel produktion adskiller sig på andre områder.«

Det siger Marie Trydeman Knudsen, der forsker i jordbrugssystemer og bæredygtighed også ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

»Hvis man vil spise bøf, vinder den økologiske på højere biodiversitet, kulstoflagring i jorden og fravær af pesticider,« uddyber hun til Videnskab.dk.

Hun har blandt andet været med til at sammenligne klima- og miljøpåvirkningen fra økologisk og konventionel mælk.

Her viste resultaterne blandt andet markante forskelle i forhold til biodiversitet, kulstoflagring og pesticider, hvor økologisk mælk klarede sig markant bedre. Og selvom forskerne undersøgte mælk, kan det også sige noget om hakkekødet i din bolognese.

»Vores resultater for mælk kan godt overføres til det oksekød, vi spiser, for størstedelen kommer fra malkekøer,« forklarer Marie Trydeman Knudsen til Videnskab.dk

Gå efter andre faktorer

Det studie, som Marie Trydeman Knudsen har været med til at lave, er en såkaldt 'livscyklusvurdering'. Det betyder, at man medregner så mange led i produktionskæden som muligt, som kan påvirke klima og miljø.

Man ser på den enkelte fødevare, eksempelvis fra en ko bliver født eller fragtet til en gård, til den ligger i køledisken.

Undervejs i sit liv kan en fødevare nå at påvirke klima og miljø på mange forskellige måder, og derfor ser forskerne også på forskellige faktorer, såsom påvirkningen af arealet og forbruget af foder, pesticider, energi med mere.

»Man har ikke altid inkluderet alle de relevante faktorer, og så fanger man ikke forskellene mellem de to typer produktion. I vores studie har vi inkluderet biodiversitet, pesticider og kulstoflagring, og indenfor de områder er der altså stor forskel på økologiske og konventionelle malkekøer,« siger hun.

Kulstoflagring er tæt forbundet med klimagasudledning

Når man ser på et system med malkekøer, er det økologiske landbrug bedre til at lagre kulstof i jorden, ifølge Marie Trydemann Knudsen.

Kulstoflagring hænger tæt sammen med landbrugets klimabelastning, fordi det handler om, hvor meget CO₂, landmændenes jord kan holde på og dermed ikke sender op i atmosfæren. Kulstoflagring er derfor vigtigt for en mindre klimabelastende produktion.

»Et review (en videnskabelig gennemgang af eksisterende forskning, red.) viser, at økologiske landbrugssystemer er bedre til at lagre kulstof i jorden end konventionelle. Det skyldes blandt andet, at økologer bruger organisk gødning og har flere græsmarker,« fortæller Marie Trydeman Knudsen.

Det afhænger af den enkelte landmand

Det er dog et udsagn, som både diskuteres ivrigt blandt diverse landbrugsorganisationer, og som der også er flere meninger om på Aarhus Universitet.

Ifølge Jørgen E. Olesen er det vigtigt, at man ikke tror, at kulstoflagring kan godtgøre al den CO₂, landbrugene udleder under produktionen.

»Det er meget afhængigt af, hvilke systemer man kigger på. Ser man på kvæg, kan Marie godt have ret. Men ser vi på planteavl, er resultatet et andet,« siger Jørgen E. Olesen.

Dernæst skal man være opmærksom på, at det er meget svært at sige noget generelt om, fordi der er så stor forskel på hvert enkelt landbrug.

Det afhænger også af den enkelte landmand. De arbejder alle forskelligt, og det, er jeg overbevist om, har større effekt, end hvilken type landbrug det er.«

Kølediskens dybe bøf-spørgsmål er nået til vejs ende. Svaret er, at økologisk og konventionelt landbrug udleder lige mange klimagasser per kilo produkt, så man må tage et valg ud fra andre faktorer, eksempelvis pesticider og markens biodiversitet.

Du kan læse meget mere om, hvordan du kan leve lidt mere klimavenligt, få eller give gode råd til hverdagen eller bare følge med i den livlige, konstruktive debat om gode løsninger i vores Facebook-gruppe Red Verden. Den er åben for alle.