Derfor er rotten det perfekte skadedyr

Synet af en rottehale, der hurtigt smutter ind i et hul i væggen, kan få de fleste af os til at gyse. Ja, rotten med dens nøgne hale er vel nærmest blevet indbegrebet af et skadedyr, som vi bekæmper. Og det er da bestemt heller ikke uden grund.

Historisk har rotter ført sygdomme med sig og ødelagt huse og forråd, og også i dag ødelægger rotterne kloakrør, isolering, ledninger og inventar for store millionbeløb. Den kan overføre mindst 55 forskellige sygdomme til mennesker.

Det er derfor lovbefalet at anmelde rotter ved bygninger og i byer, så rotterne kan blive bekæmpet som skadedyr. Men på trods af dette vrimler kloakkerne under byerne fortsat med de sygdomsbefængte gnavere.

Det kan både skræmme og fascinere, at vi har så svært ved effektivt at bekæmpe rotterne.

Jeg er uddannet dyrlæge og forsker blandt andet i rotter, så for mig er rotten ikke kun et skadedyr, men også et nyttedyr.

I det følgende vil jeg forsøge at svare på, hvad det er i rottens biologi, der gør den til det nærmest perfekte skadedyr, som vi ikke formår at gøre kål på.

Rotten er en sand opportunist

Rotterne tilhører en artsrig slægt af gnavere, som hører til i muse-familien. Den brune rotte (Rattus norvegicus), også kendt som kloak- eller vandrerotten, kom oprindeligt fra Indien, og via en flåde af skibe fra Rusland nåede den i 1700-tallet til Danmark.

Sidenhen har den nærmest fortrængt den oprindelige sorte rotte (også kendt som pest- eller husrotten) i Danmark. Den brune rotte er en sand opportunist, der kan leve af nærmest alt og bo overalt, ligesom den også er en helt fantastisk svømmer.

At være generalist er en stor del af dens store succes, da det gør det meget vanskeligere at bekæmpe den effektivt – og helt umuligt at udrydde den.

Rotten har gode evner til at formere sig

Rotter lever maksimalt i 2-3 år, og i naturen betydeligt kortere tid, for her risikerer de at drukne ved oversvømmelser, dø af sygdomme, blive taget af rovdyr eller gå i en klapfælde. Hvis man skal kunne klare sig som skadedyr, hvis liv efterstræbes, er det en stor fordel at have en god reproduktionsevne.

Og rotten forstår så sandelig at formere sig som (ja) rotter. Et enkelt par brune rotter kan under gunstige forhold blive til over 800 rotter på blot et enkelt år.

Det skyldes, at rotten allerede opnår kønsmodenhed efter tre måneder, at dens drægtighedslængde er kort, og at den har en stor kuldstørrelse (se faktaboksen).

Rotter kan komme ind overalt

Den brune rotte vejer typisk et par hundrede gram som voksen og når sjældent over et halvt kilo – dermed har den en størrelse, så den let kan klemme sig ind de fleste steder.

Blot dens hoved kan komme igennem en åbning, er den som oftest i stand til at få resten af kroppen med. I de fleste tilfælde kræves blot et hul på cirka to cencimeter i diameter.

Hvis hullet er for lille, er rotten selv i stand til at gøre det større med dens sylespidse tænder, som vokser livet igennem og til stadighed slibes ned og slibes skarpe, mens den gnaver sig igennem tilværelsen.

Rotten kan gnave i alt materiale, der er blødere end emaljen på dens egne tænder, hvilket i praksis svarer til marmor. Rotten går derfor ikke af vejen for at gnave i alt fra træ eller plastik, over bly til kalksten.

Rottens lugtesans er desuden god, så den kan sagtens lugte sig frem til føden bag en trælåge.

Rotter er smidige og bomstærke

Rotter er adrætte dyr, der kan balancere på tråde og kravle på lodrette overflader for dermed at komme op i et hus via faldstammen eller nedløbsrøret. Rottens størrelse taget i betragtning er den bomstærk, i dét den kan løfte sin egen vægt flere gange.

Rotten er derfor også i stand til at løfte riste på over et kilo, som ikke er skruet forsvarligt fast til underlaget. Rotter kan også skubbe en dør op, eller sågar åbne et køleskab, har der været beskrivelser af.

Rottens bagben er meget muskuløse, hvilket gør den i stand til at springe højt og langt. Den kan sagtens springe en meter op i luften. Dette er også med til at sikre, at den kan komme ind overalt.

\ Læs mere

Rotte med superkræfter: Derfor føler den ikke smerte

Rotten er en fortrinlig svømmer, noget, den naturligvis gør brug af i kloakkerne. Og samtidig er den også en dygtig graver, der gerne etablerer underjordiske gangsystemer, som er med til at underminere fundamenter og kloakker.

Rotter er nysgerrige, men også forsigtige

Det hører med til billedet af rotten, at den er meget nysgerrig af natur. Det medvirker til, at den til stadighed finder nye steder at invadere samt afprøver nye fødeemner.

Men samtidig er rotten også forsigtigt anlagt, ja, nærmest mistroisk overfor forandringer i omgivelserne. Den æder kun lidt af gangen af nye og ukendte foderemner. Det gør den vanskelig at overraske med rottegift, der bliver lagt ud til den.

Hvis en rotte bliver dårlig i timerne efter at have ædt af noget nyt, forgiftet foder, holder den sig fremover fra at æde mere af det.

Rottens forsigtighed er også årsagen til, at det er ganske vanskeligt at fange den i klapfælder.

\ Læs mere

Rotter kan gengælde en tjeneste

Selv døde rotter kan være skadelige

Det er velkendt at levende rotter overfører sygdomme. Men rør aldrig en død rotte uden at bruge handsker, for selv i døden kan den være farlig.

Det samme gælder i øvrigt afføring og andre efterladenskaber, som kan indeholder smittekim. Den vel alvorligste rotteoverførte sygdom i Danmark er leptospirose, også kendt som Weils sygdom, der skyldes en bakterie.

Sygdommen kan give dødelig nyrer- og leversvigt, og den overføres blandt andet med rottens urin. Historisk mener man også, at den sorte rottes lopper (altså den oprindelige rotte, som i dag mange steder er fortrængt) overførte pest til mennesker, men det er heldigvis ikke længere aktuelt i Danmark.

\ Læs mere

Rotter samarbejder ved hjælp af tankeoverførsel

Rotten er også et eminent forsøgsdyr

Rotten er på mange måder det perfekte skadedyr, men den er mere end det. Tæmmede brune rotter bruges som kæledyr til glæde for mange, og det er også albino-udgaver af den brune rotte, der anvendes som forsøgsdyr.

På den måde kan vi også takke rotten for mange store medicinske landvindinger. RNA-splejsning, reguleringen af kolesterol-stofskiftet og opdagelsen af hjernes indre GPS er blot nogle af de opdagelser, som begyndte med rotteforsøg.

Vi må derfor også have stor respekt for rottens fantastiske biologi, der gør den i stand til at tilpasse sig. Mens andre dyrearter spontant uddør på kloden, er der ingen chancer for, at det nogensinde vil lykkes os at udrydde rotten, lige meget hvad vi finder på.

Det er den simpelthen alt for smart til.

\ Læs mere

Hvad bruger forskere forsøgsdyr til?

\ Læs mere

Spiser kloakrotter menneskelort?