Katte og ildere kan bruges i udviklingen af en vaccine mod COVID-19

Først var det en hund, så en kat og siden en tiger, der havde COVID-19.

Rapporter om COVID-19-infektioner hos dyr har trukket overskrifter den seneste måneds tid, omend infektioner hos dyr har været sjældne.

Ligeledes har forskere troet, at forsøgsdyr skal være transgene for effektivt at kunne bruges i COVID-19-forskningen.

At de er transgene vil sige, at vi skal overføre nogle af vores gener til dem – konkret drejer det sig om menneskets variant af ACE2-proteinet – et protein udenpå cellernes overflade, som virussen SARS-CoV-2 bruger til at komme ind i cellerne med og gøre os syge med sygdommen COVID-19.

Det gælder eksempelvis både forsøgsmus og –aber, hvilket jeg har skrevet mere om i Forskerzonen-artiklen 'Derfor er musen menneskets bedste ven i kampen mod COVID-19'.

Selvom dyr også har ACE2-proteiner, kræver SARS-CoV-2 altså tilsyneladende, at cellerne har menneskets udgave af proteinet for at kunne komme ind i cellerne. Eller i hvert fald en variant, der ligner.

Er det så helt udelukket, at dyr naturligt – altså uden vi giver dem vores variant af ACE2-proteinet – kan blive smittet med COVID-19, og at de beskrevne 'enkelttilfælde' hos hunde, katte og tigere derfor er forkerte?

Eller kan nogle dyr under uheldige omstændigheder udvikle COVID-19 og måske tillige fungere som reservoir for smitte til mennesker?

Et nyt kinesisk studie tyder på det sidste. Détte studie – herunder hvilke dyr der er bedst egnede i COVID-19-forskningen – er omdrejningspunktet for resten af denne artikel.

Katte med antistoffer i Wuhan

Formentlig kom SARS-CoV-2 oprindeligt fra flagermus, så det kan ikke på forhånd udelukkes, at nogle dyr kan udgøre et reservoir for smitte. Samtidigt har et studie vist, at op mod 15 procent af kattene i Wuhan har udviklet antistoffer mod SARS-CoV-2, hvilket de kun gør, hvis de har været udsat for smitte.

Det kunne jo tyde på, at dyr lettere lader sig smitte end tidligere antaget. Derfor satte kinesiske forskere sig for at undersøge det nærmere, og resultaterne er netop blevet publiceret i tidsskriftet Science.

Foruden at ville afklare, om dyr kan bære smitten og derved potentielt kunne udgøre et reservoir til mennesker, blev forsøget også udført for at finde de bedst egnede dyr til vaccinations- og smitteforskningen for COVID-19.

Milde symptomer hos ildere

Ildere er små rovdyr i mårfamilien, der traditionelt bliver brugt som forsøgsdyr til forskning i luftvejsinfektioner hos mennesker. Det er derfor interessant at undersøge, om de spontant udvikler COVID-19.

De kinesiske forskere inficerede ilderne gennem snuden med to forskellige stammer af SARS-CoV-2, nemlig en virusstamme isoleret fra markedet i Wuhan og en stamme isoleret fra en patient, som var blevet syg med COVID-19.

Efter fire dage kunne de påvise virus i den bløde gane, næsens muslingeben og mandlerne i halsen hos ilderne, men ikke i andre af dyrenes organer, såsom lungerne.

Disse resultater tyder på, at virus kun kan inficere de øvre luftveje hos ilderen, hvilket svarer til en typisk forkølelse – men altså uden tegn på videre spredning til lungerne.

Det er netop evnen til at inducere lungebetændelse, der gør SARS-CoV-2 så farlig for os mennesker, mens mere harmløse stammer af coronavirus i årevis har givet os banale forkølelser.

Selv når virus blev placeret i luftrøret hos nogle af ilderne, udviklede de ingen tegn på infektioner i lungerne. Kun enkelte af ilderne udviklede i øvrigt tegn på sygdom i form af feber og nedsat ædelyst, mens resten forblev raske i de op til 20 dage, som podningsstudiet i alt varede.

Katte kan smitte katte

Da katte, hunde og produktionsdyr lever tæt sammen med mennesker, er det også interessant at vide, om nogen af dem kan fungere som reservoir for SARS-CoV-2.

Huskatte blev undersøgt nogle dage efter, at de var blevet forsøgt inficeret med virus igennem snuden. Kattene viste sig – ligesom ilderne – at være modtagelige for infektion i øvre luftveje, men der ligeledes var tegn på spredning til lungerne hos enkelte katte.

I forsøget indgik også raske katte, der var placeret i samme rum (men i forskellige bure) som de inficerede katte, og det viste sig, at smitten også kunne spredes via luften til de øvre luftveje hos de raske katte.

Kat-til-kat-spredning er altså en mulighed. De samme typer forsøg med overførsel af virus til snuderne blev også udført på hunde, grise, kyllinger og ænder. Hundene viste sig kun at være svagt modtagelige overfor SARS-CoV-2, mens ingen af de øvrige dyr var modtagelige.

Studiet viser altså, at ildere og katte er modtagelige, hunde er svagt modtagelige, mens grise, kyllinger og ænder slet ikke er modtagelige for COVID-19.

Ildere kan bruges som forsøgsdyr i udviklingen af en vaccine

Alle de undersøgte dyrearter var mindre modtagelige for COVID-19 end mennesker, og kontakt mellem mennesker må fortsat regnes for en langt større risiko end kontakt med dyr.

Det er dog interessant, at det netop er to rovdyr, ildere og katte, som er de mest modtagelige dyrearter i studiet for infektion med SARS-CoV-2. Virus binder sig til et specifikt område på ACE2-proteinet, og her er ilderen og katten ret ens, idet de kun afviger fra hinanden med to ud af de i alt tyve aminosyrer , hvor virus binder til ACE2.

Det er derfor ikke så overraskende, at de to rovdyr er nogenlunde lige modtagelige på det punkt. Til sammenligning er katten og mennesket forskellige på fire, og ilderen og mennesket forskellige på seks.

Ilderen kan derfor formentlig fremover tjene som forsøgsdyr til udvikling af vacciner mod COVID-19, også selvom den kun inficeres i de øvre luftveje. Ved afprøvning af vacciner er man nemlig mest interesseret i, om de kan forebygge sygdommen, og ikke så meget hvordan sygdommen udvikler sig.

Ilderen er derimod mindre velegnet til at forstå sygdomsmekanismerne, som jo hos mennesker i særlig grad involverer lungerne.

Kattene kan også tjene som forsøgsdyr til vaccineudviklingen, men kan i tillæg hertil måske også bruges til at give os en bedre forståelse af den luftbårne spredning af virus til lungerne.

Et enkelt forbehold bør også nævnes.

Studiet er udført på forholdsvis få dyr af hver dyreart, og man kan altid diskutere, hvor store doser af virus som man indgiver til dyrene, da meget lidt kendes til dosis hos mennesker – ikke desto mindre er der tale om et epokegørende studie, som vil være interessant for andre forskere at dykke ned i, når de skal vælge forsøgsdyr til COVID-19-forskningen.

Foruden disse nye dyremodeller, altså katte og ildere, vil meget af forskningen dog fortsat blive udført på transgene musemodeller, da det er de forsøgsdyr, som de fleste forskere har størst erfaring med, og fordi de har menneskets ACE2-protein på cellerne.