Det er noget vrøvl at kalde det satire, når DR sætter en astronomiprofessor foran en flat earther.
Det kan sammenlignes med, da Donald Trump påstod, at man måske kunne kurere corona ved at sprøjte et desinfektionsmiddel ind i kroppen og bagefter kaldte det sarkasme.
Så klar er meldingen fra professor emeritus i retorik Christian Kock, da han hører om en ny programserie på DR, hvor forskere uden at vide det bliver forsøgt grillet for åben skærm af videnskabsbenægtere.
I programserien Ellen Imellem dikterer videnskabsbenægterne kritiske spørgsmål til forskere gennem øresneglen på en DR-journalist, der snyder gæsterne til at tro, at hun finder på spørgsmålene.
»Det har intet at gøre med satire,« konstaterer Christian Erik J. Kock fra Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet.
»Det er forvrøvlet sprogbrug, ligesom da Donald Trump kaldte sin ytring for sarkasme.«
»Det er vel at mærke vrøvl, som har en betydning i denne forbindelse, fordi det sætter et skred i gang for, hvad man så kan tillade sig ved at kalde noget for satire,« siger Christian Kock til Videnskab.dk.
\ Læs mere
Satireforsker Ida Klitgård fra Roskilde Universitet (RUC) lægger sig på samme linje.
»Jeg mener, det er at skyde over målet at kalde dette for satire,« skriver Ida Klitgård, lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved RUC, i en mail til Videnskab.dk.
Du får hendes mere detaljerede overvejelser senere i artiklen.
'Satiriske elementer' er ikke det samme som satire
DR har tidligere fortalt til Videnskab.dk, at de uvidende forskere på forhånd var blevet oplyst om, at de havde sagt ja til et interview med »satiriske elementer«.
Det betyder dog langt fra, at DR kan sætte forskerne i en situation, hvor de ikke aner, hvem de taler med og ikke kender præmissen for hele udsendelsen, vurderer Christian Kock.
»At der indgår satiriske elementer er jo ikke det samme, som at det hele er satire, hvor der gælder andre regler end i journalistik. Her har man inddraget folk til at medvirke på falske forudsætninger; det står jo fast.«
»Det kan kaldes en joke, der kan køre den ene gang, men som nok vil have meget store skadevirkninger for forholdet mellem forskere, der optræder som gratis kilder i DR’s programflade, og så DR selv i forhold til deres public service-forpligtelser,« advarer Christian Kock og tilføjer:
»Det er en dumhed uden lige, DR har lavet her.«
Tre elementer, der bør være til stede i satire
Christian Kock står langt fra alene med sin vurdering af den manglende satire i DR’s Ellen Imellem.
Satireforsker Ida Klitgård fra Roskilde Universitet (RUC) savner nogle helt grundlæggende elementer, der ville gøre programmet til satire:
- Flere lag, som man skal gennemskue og tolke. Her bliver alt serveret råt for usødet.
- En »kunstnerisk orienteret humoristisk samfundskritik«, der udstiller et problem med virkemidler som overdrivelse eller andre greb, hvor man vender noget på hovedet. Det har programmet ikke.
- Der skal være et tydeligt offer.
»Her sidder jeg mest tilbage med følelsen af to parter, der ikke lytter, men taler forbi hinanden. Og da det er et eksperiment, hvor den ene part bliver ført bag lyset, tipper magtbalancen i dialogen.«
\ »Satire skal få os til at mærke sandheden«
I en artikel på Forskerzonen har Ida Klitgård tidligere skrevet om satire med afsæt i den nyhedssatiriske side Rokokoposten.
En grundpointe er, at nyhedssatire skal få os til at mærke sandheden ind i knoglerne.
»I læsningen af denne form for nyhedssatire lader vi os indhylle i en anden verden, hvor vi føler og sanser sandheder og falskheder med hele kroppen og ikke kun med den rationelle tænkning.«
»Ironisk nok er det vores postfaktuelle følelser og fornemmelser, vi bruger til at forstå det anti-postfaktuelle kritiske budskab om, at vi måske er helt galt på den i vores vægringer ved vacciner.«
»Det er disse teknikker, der overbeviser os om at tage satirens parti. Vi kan nemlig mærke sandheden, ikke kun forstå den,« skriver hun.
»Programmet sætter sig på den måde mellem to stole, hvor man både tester forskeren og udstiller skeptikeren. Men ingen af delene er særligt vellykkede. Jo, flat eartheren bliver latterliggjort, men det er ikke humoristisk. Det er snarere sørgeligt,« mener Ida Klitgård, lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved RUC.
Hun konkluderer:
»Satire gør brug af humor, ironi, overdrivelse eller latterliggørelse. Jeg synes ikke, programmet med Anja C. Andersen lykkes med nogen af delene, blandt andet fordi vi ikke tydeligt kan se, hvem ofret er.«
Forsker: Unge lærer nok ikke en pind
Forskeren tilføjer, at tvivlen om rollerne i udsendelsen samtidig gør det svært at forestille sig, at unge skulle få noget substantielt ud af at se programmet.
»Jeg tror ikke, de lærer en pind af det. Hvad er det, de skal overbevises om, når ingen får ordentlig taletid? Der er ingen lag, læring eller intelligens i det koncept,« lyder det fra Ida Klitgård.
Samme holdning stødte Videnskab.dk på, da vi spurgte unge på gaden, hvad de tænkte om Ellen Imellems første afsnit med Anja C. Andersen.
Hvis det er satire, hvad bliver så udstillet?
Lektor i medievidenskab Louise Brix Jacobsen fra Aalborg Universitet har også svært ved at få øje på satiren i DR-serien.
Som forfatter til bogen ’Satirisk fake news’ har hun ellers blik for satiriske elementer.
»Man plejer at sige, at satiren har en brod. Den er rettet mod noget i samfundet, den vil kritisere noget via latterliggørelse eller ved at sparke opad eller nedad, typisk med hensigt om at få noget ændret. Men er der egentlig noget, der bør ændres her? Hvad er det, der bliver udstillet?« funderer Louise Brix Jacobsen, lektor på Aalborg Universitets Institut for Kultur og Læring.
»DR siger selv, at de har ønsket at se, hvad der sker, når man ikke kan afvise folk, bare fordi de har radikale holdninger – men hvorfor skal de det? Er det et problem, at man ikke giver dem taletid? Hvis man skal kalde det satire, er det meget svært at pege på, hvad satiren stikker til. Så kommer det nærmere til at lyde som et dække for noget andet,« siger Louise Brix Jacobsen til Videnskab.dk.
Hvad ville DR's egne journalister synes om samme behandling?
Professor i forskningskommunikation Maja Horst sidder tilbage med samme fornemmelse.
»Jeg har oplevelsen af, at journalisterne, der har lavet det her, dækker sig ind under, at de vil give stemme til nogen, der sjældent bliver hørt. At de vil udfordre den etablerede forsknings magtposition,« siger hun til Videnskab.dk.
\ DR’s etiske retningslinjer
Hvis Ellen Imellem er satire, har de ansvarlige ret vide rammer ifølge kapitel 14 i DR’s etiske retningslinjer. Det kræver for eksempel kun samtykke til deltagelse fra gæstens side, hvis vedkommende ikke er vant til at optræde i medierne.
Er Ellen Imellem i stedet et journalistisk produkt, er rammerne snævrere. I kapitel 3 står:
»DR lægger vægt på at medvirkende får en klar præmis for deres deltagelse i DR's produktioner. Medvirkende skal have forstået og accepteret forudsætningerne for at deltage.«
»Tilrettelæggeren skal sikre sig, at den medvirkende har forstået og accepteret (…) hvilken sammenhæng de indgår i.«
Og: »Uklare aftaler kan betyde, at DR ikke er i stand til at bruge materialet.«
»Jeg synes jo ikke, det er satire. Det er bare snyd.«
»Jeg tvivler på, at journalister fra DR ville synes, det var sjovt at få den behandling, hvis man syntes, de havde for meget magt, og man ville udfordre den,« bemærker Maja Horst, der også er sektionsleder på Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, DTU Management.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra redaktionschef i DR Ung, Jonas Delfs, inden redaktionens deadline, da han er i øjeblikket er lagt ned af henvendelser. Ingen andre i DR kan kommentere, melder DR’s presseafdeling.
Jonas Delfs har tidligere sagt til Videnskab.dk, at satire er et vigtigt element, hvis man vil nå de unge.
Hvis eller når Jonas Delfs melder tilbage med reaktioner, bliver de tilføjet denne artikel og lagt ud som separat element på Videnskab.dk, så det er til at få øje på dem.
Forskere boykotter DR
På Twitter har flere forskere allerede erklæret, at de nægter at tale med DR på grund af public service-stationens behandling af gæsterne og efterfølgende håndtering af sagen.
DR har i flere medier insisteret på at kalde programmet for satire og derved afvist at undskylde over for de uvidende gæster og afvist at fjerne udsendelserne, som både gæster og den akademiske fagforening DM har krævet.
\ Klage afsendt på forskernes vegne
DM oplyser til Videnskab.dk, at den netop har sendt en officiel klage af sted til DR, blandt andet fordi forskerne er blevet ført bag lyset, og fordi programserien sidestiller forskning, evidens og viden med holdninger:
»På vegne af vores medlemmer finder vi det ganske enkelt helt uacceptabelt. Ikke bare for den enkelte medvirkende af ’Ellen Imellem’, men også for vores videnssamfund som helhed.«
»Programmerne er med til at undergrave forskningens troværdighed, når forskere og videnspersoner fremstilles som nogen, der ’bare’ har en anden verdensopfattelse – altså nogle andre holdninger end eks. en person, der tror, at Jorden er flad,« lyder det i klagen til DR.
Fagforeningen har netop afsendt en officiel klage til DR, hvor den kræver, at programserien bliver slettet, og forskerne får en uforbeholden undskyldning for at være blevet krænket.
Retorikprofessor Christian Kock bemærker i øvrigt, at han støtter helt op om, at Anja C. Andersen og andre medvirkende også vil tage DR’s behandling af sine kilder videre til Pressenævnet.
Debatten raser videre på Twitter - se #videnerfandemeikkeetsynspunkt.
(Redaktionel note, 2. juni 2022: Videnskab.dk har tilføjet ordene »mulig« og »måske« til indledningen om Donald Trumps bemærkninger om disinfektionsmiddel som potentiel kur mod corona.)
