Slikautomaten i svømmehallens kraftigt oplyste gang ser altid så utroligt uimodståelig ud.
Mange af os kan måske huske følelsen af et hul i maven efter en lang svømmetræning i det klorlugtende vand. Og mundvandet, der begyndte at fosse ved tanken om den der Snickers på hylde 3.
Når vores læser Nicoline er ude at svømme, bliver hun da også »glubende sulten« bagefter:
»Meget mere sulten, end hvis jeg for eksempel lige har løbet eller cyklet.«
Hun vil gerne vide, om det virkelig kan passe, at man bliver mere sulten af at svømmetræne sammenlignet med andre sportsgrene.
Spørg Videnskaben hopper både i badeshorts, cykeltights og løbebuksen for at give Nicoline svar på sit spørgsmål, i hvert fald metaforisk.
Mere konkret allierer vi os med Nikolai Baastrup Nordsborg, der er institutleder og forsker i blandt andet svømning på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Mange oplever mere sult
Nicoline er ikke alene, lægger Nikolai Nordsborg ud med at konstatere.
»Mange oplever den her sult. Det er skægt, for det burde de egentlig ikke,« siger han.
Konsensus om forskningen i svømning og sult er nemlig, at man hverken forbrænder eller spiser mere, når man svømmetræner, sammenlignet med sportsgrene som løb og cykling.
»Man kan ikke tage oplevelsen af sult fra nogen. Men når man ser på en sammenlignelig forbrænding mellem svømmetræning og en landbaseret aktivitet, og hvor meget, vi spiser bagefter, er der egentlig ikke noget særligt ved svømning, der bør gøre os ekstra sultne,« forklarer Nikolai Nordsborg.
Lille studie finder øget appetit ved svømning
Alligevel er der et lille studie fra 2020 baseret på 32 deltagere og udført af britiske forskere, der konkluderer anderledes.
Forskerne bag studiet finder, at gruppen, der svømmetrænede, spiste mere efterfølgende end dem, der cyklede eller hvilede sig.
»Gruppen, der havde svømmetrænet en time, spiste i gennemsnit en portion pasta mere (svarende til 598 kilojoule, red.) end gruppen, der havde hvilet sig. De spiste også mere end dem, der havde cyklet,« siger Nikolai Nordsborg.
Men så skulle man da tro, at der var noget om snakken? At man altså bliver mere sulten af at svømme?
»Ja, men studiet har flere usikkerheder,« nuancerer Nikolai Nordsborg.
Èn af usikkerhederne er, at energiforbruget under svømningen ikke blev målt på samme måde som på cyklen.
»Det er svært at måle forbrænding, når folk er i vandet. Så forskerne laver et estimat,« siger idrætsforskeren.
»Men det er altså ikke lige så præcist som gruppen, der cykler eller hviler. De bliver nemlig målt med en direkte måling af iltforbrug under træning og giver et meget præcist indblik i energiforbruget«.
Stort metastudie viser noget andet
Derudover er der langt flere studier, der peger på det modsatte. Nemlig at svømning hverken øger forbrænding eller sult sammenlignet med andre sportsaktiviteter på land.
Nikolai Nordsborg refererer til et metastudie fra 2022 af britiske forskere, der analyserer 15 studier, hvor energiforbrænding og efterfølgende madindtag undersøges for svømning, løb og cykling.
»Overordnet set konkluderer studiet, at man ikke spiser mere efter svømmetræning, sammenlignet med landbaserede sportsgrene. Det ser forskerne som indikator for, at der ikke er reelt behov for mere energi efter svømning,« siger Nikolai Nordsborg.
Koldt vand øger appetitten
Der er dog noget, der tyder på, at svømning i havet kan øge sulten.
I samme studie fra 2022 undersøger forskerne nemlig madindtaget efter svømning i vand, der er 18 til 20 grader varmt.
»Det svarer til en dejlig dansk sommerdag, hvor man er ude at svømme i havet,« siger Nikolai Nordsborg.
Her spiste deltagerne cirka 719 kilojoule (cirka halvandet måltid) mere end dem, der trænede i svømmehallen, hvor vandet er mellem 24 og 28 grader.
»Koldt vand sætter gang i nogle hormoner, der er med til at regulere appetitten i hjernen. Og det ser ud, som om vi spiser mere efter en svømmetur i havet,« forklarer Nikolai Nordsborg.
Afhænger af, hvor du svømmer
Svaret på, hvorvidt man bliver mere sulten af en svømmetur, afhænger altså af, om man taler svømmehal eller havvand.
Og også om hvordan man definerer sult.
»Sult er en kompleks størrelse og afhænger både af den mad, man har indtaget inden træning, fedtforbrænding og hormoner,« forklarer Nikolai Nordsborg.
Han slutter med et anerkendende råd til Nicoline:
»Du er ikke alene om at føle sulten, men når vi undersøger det, kan vi ikke se en effekt. Så du skal ikke være bekymret for, at det at svømme ikke kan betale sig, fordi man bare bliver ekstra sulten. Svømning er supergodt. Ligesom al anden form for bevægelse.«
Vi takker mange gange for spørgsmålet og sender en T-shirt til Nicoline. Hvis du derude sidder med et godt spørgsmål, som du gerne vil have forskningens svar på, så tøv ikke med at skrive til sv@videnskab.dk, eller udfyld formularen videnskab.dk/sv.
