På Twitter har den franske professor i mikrobiologi Didier Raoult over 300.000 følgere. Hans videoer på YouTube er set af millioner.
På nettet kan man købe T-shirts med hans ansigt trykt på brystet og for nyligt besøgte den franske præsident Emmanuel Macron personligt professorens laboratorium på IHU-Mediterranée Hospital i Marseille.
Didier Raoults forskning i en mulig behandling mod COVID-19 kritiseres for at være fyldt med fejl. Alligevel bliver han hyldet. For under en akut krise som coronapandemien kan snyderi og videnskabelig sjusk have gode vilkår, kan du læse senere i denne artikel.
»Jeg er flere længder foran«
Først historien om Didier Raoults corona-berømmelse. Allerede for en måned siden hævdede professoren, at han havde fundet kuren mod COVID-19: Et lægemiddel mod malaria kaldet hydroxyklorokin.
»Jeg er flere længder foran de andre,« sagde han om sine resultater i den franske avis La Provence.
Efterfølgende skrev omkring 400.000 under på en erklæring om, at praktiserende læger i Frankrig bør udskrive klorokin, og USA’s præsident Donald Trump har på et pressemøde i Det Hvide Hus omtalt malariamidlet som ‘en gamechanger’ i kampen mod COVID-19.
Også i Danmark har professor Raoult fans: Forhenværende forskningsminister og folketingsmedlem Søren Pind (V) har i flere tweets udtrykt begejstring for den franske forsker:
Didier Raoult får skarp kritik
Der er bare et problem: Mens præsidenter og folk på sociale medier hylder professor Raoults resultater, møder den franske forsker hård kritik i den videnskabelige verden.
Professoren er »en kontroversiel karakter med tætte politiske forbindelser,« skriver Sciencemag, som er et nyhedsmagasin udgivet af det videnskabelige tidsskrift Science.
Ifølge magasinet har Didier Raoults forsøg med hydroxyklorokin så mange metodologiske fejl, at »resultaterne bliver upålidelige og vildledende.«
Andre forskere finder ikke effekt
Didier Raoults forsøg lever ikke op til de videnskabelige standarder, der normalt gælder, når man tester lægemidler, lyder kritikken. De er små, indledende test uden ordentlige kontrolgrupper og med en lang række mangler.
Ingen andre forskere, som har testet hydroxyklorokin mod COVID-19, har indtil videre kunnet genfinde Didier Raoults positive resultater, og der er stor risiko for, at hans konklusioner er forkerte, skriver Sciencemag:
»Den populære tro på hydroxyklorokin står i stærk kontrast til, hvor svage dataene er. Adskillige undersøgelser af midlets effekt mod COVID-19 har givet tvetydige eller negative resultater, og midlet kan have alvorlige bivirkninger, blandt andet hjertearytmier.«
Hjertearytmier er forstyrrelser i hjertets slag.
Patienter får hjerteproblemer
En del af et mindre brasiliansk studie blev for nyligt sat på pause, fordi flere patienter, som havde fået klorokin – et middel, der indeholder det samme aktive stof, men er stærkere end hydroxyklorokin – fik irregulære hjerterytmer, og 11 patienter døde, skriver The New York Times. I Sverige er forsøg blevet stoppet af samme grund.
\ Klorokin og hydroxyklorokin
Klorokin er en syntetisk udgave af stoffet kinin, som man har brugt til at behandle malaria med siden 1940’erne.
Det findes også i en mildere udgave kaldet hydroxyklorokin.
»Flere kliniske studier viser allerede, at lægemidlet ikke er effektivt mod COVID-19 eller adskillige andre virusser (links til studier: Her, her, her, her og her),« skriver Katherine Seley-Radtke, som er professor på University of Maryland i Baltimore County, USA.
\ Videnskabelig sjusk
Professor Raoults forsøg har store mangler og kan ikke bruges til at vurdere, om hydroxoklorokin virker mod COVID-19, eller om lægemidlerne kan skade patienterne, lyder det fra flere uafhængige forskere og videskabelige tidsskrifter.
Mikrobiolog og konsulent i videnskabelig integritet, Elisabeth Bik, er en blandt mange fagfæller, der har gået Raoults forsøg efter sømmene, efter de er blevet haste-publiceret.
På sin blog Science Integrity Digest har Elisabeth Bik lavet en grundig, men læsevenlig gennemgang af årsagerne til, at forsøgene er dybt problematiske.
Mange studier er ikke peer reviewed
Alligevel er Didier Raoult blevet berømt i løbet af coronakrisen på grund af to studier, hvor han – som den eneste – finder, at hydroxyklorokin virker mod COVID-19.
Det ene af Didier Raoults studier ligger – ligesom meget andet forskning om coronavirussen – frit tilgængelig på internettet, uden at det har været igennem et videnskabeligt kvalitetstjek.
Kvalitetstjekket, som også kaldes fagfællebedømmelse eller peer review, foregår ved, at uvildige fagfæller vurderer, om et studie er godt nok, før det bliver publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.
Preprint-server har gode tider
Didier Raoults studie er ikke peer reviewed, og det er heller ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Det ligger på en såkaldt preprint-server, hvor forskere deler upubliceret forskning med hinanden, før de sender det ind til et tidsskrift, som sørger for, at det bliver fagfællebedømt.
Siden coronavirussen brød ud i Kina for godt tre måneder siden, er næsten 2.000 studier om COVID-19 blevet offentliggjort uden peer review på serveren bioRxiv, som publicerer preprint-studier indenfor biologi.
\ Preprint
Preprint-servere er til for, at forskere kan give hinanden feedback på studier, inden de sender dem ind til videnskabelige tidsskrifter i håb om at få dem publiceret.
Ulempen er, at de upublicerede studier ligger frit tilgængeligt og kan blive misbrugt eller misforstået af folk, som ikke ved, at forskningsresultater skal igennem en peer review proces, før man kan tage dem for gode varer.
Uden peer review er der risiko for, at et studie har fejl, mangler, overdrevne konklusioner, og at forskerne har interessekonflikter. Læs om, hvordan du kan spotte, om lægevidenskabelig forskning er troværdig, i Videnskab.dk’s manifest
Antallet af besøgende og downloads af preprint-artikler er steget mere end hundrede gange siden december 2019, skriver New York Times i en artikel, som advarer mod at stole blindt på artikler, der ikke har været igennem peer review.
Forsøget har ingen kontrolgruppe
Forsøget, Didier Raoult har lagt ud som preprint, har ingen kontrolgruppe.
Det betyder, at malariamidlet hydroxyklorokin er blevet testet på COVID-19-patienter, uden at de er blevet sammenlignet med en gruppe patienter, som fik placebo.
\ Læs mere
I forsøg uden kontrolgruppe kan man ikke vide, om patienterne får det bedre, fordi de har fået lægemidlet, eller om der er andre årsager til, at de bliver raske.
Man får heller ikke svar på, »om patienterne tager skade eller har gavn af behandlingen, hvis de ikke sammenlignes med en sammenlignelig kontrolgruppe,« skriver det videnskabelige tidsskrift JAMA i en leder.
Videnskab.dk har lavet et manifest med tips til, hvordan du kan gennemskue, om den forksning, du læser og hører om, er troværdig. Find manifestet her. Læs også artiklen Guide: Bliv en kritisk læser af nyheder om forskning og se videoen herunder.
Forskning er accelereret
Trods fejl og mangler er det lykkedes Didier Raoult at få et andet af sine forsøg med hydroxyklorokin publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Antimicrobial Agents.
Sjusk og svindel kan godt slippe igennem tidsskrifternes kvalitetskontrol, også under normale omstændigheder. Men risikoen for, at det sker, er næppe mindre under coronakrisen, hvor tidsskrifterne udgiver studier om COVID-19 med hidtil uset hast.
Normalt tager det måneder og år at få et studie igennem tidsskrifternes kvalitetskontrol – den såkaldte peer review-proces.
»Men det hele er accelereret under coronakrisen. Årelange forsknings- og formidlingsprocesser er kortet ned til uger. Studierne kommer rigtig hurtigt ud,« siger Anton Pottegård, der er professor i klinisk farmakologi på Syddansk Universitet.
»Det er først og fremmest en god ting, for vi er i en krisesituation, hvor vi har brug for hurtigt at dele vores viden med hinanden. Men man skal være opmærksom på, at der også kommer studier ud, som er ret sløje,« fortsætter han.
I skrivende stund – cirka tre måneder efter at coronavirussen blev opdaget i den kinesiske provins Wuhan – er der allerede publiceret 4.815 studier om COVID-19 følge PubMed, som er en database over sundhedsvidenskabelige publikationer.
\ Kritik af peer review og publicering
Peer review og det system, som indebærer, at man skal have sin forskning publiceret i et peer reviewed tidsskrift, før det giver point i den videnskabelige verden, er langt fra fejlfri.
Videnskab.dk har i en række artikler sat fokus på de problemer, der er med systemet. Læs for eksempel:
Salamiforskning: Forskerne publicerer for meget
Forskere advarer: Grundforskningsboblen er på bristepunktet
Peer review: Forskningens kvalitetsstempel har ridser i lakken
Processen er speedet op
Didier Raoults studie blev publiceret, allerede dagen efter at han sendte det ind til tidsskriftet. Peer review-processen tog tilsyneladende kun et døgn, skriver Elisabeth Bik, der er mikrobiolog og konsulent i videnskabelige integritet på sin blog Science Integrity Digest.
En grund til, at studiet kunne blive publiceret så hurtigt, kan være, at en af medforfatterne på studiet – Didier Raoults kollega Jean-Marc Rolain – ikke kun er forsker, men også chefredaktør for tidsskriftet International Journal of Antimicrobial Agents, som udgav studiet.
»Det kan opfattes som en enorm interessekonflikt, især når man tager i betragtning, at peer review-processen tog under 24 timer. Det ville svare til, at man tillader en studerende at give karakter til sin egen opgave,« skriver Elisabeth Bik.
\ Læs mere
Studiet er i modvind
Didier Raoult og kollegernes artikel har fået massiv kritik, efter at den er blevet publiceret, og det videnskabelige selskab International Society of Antimicrobial Chemotherapy (ISAC), som udgiver tidsskriftet International Journal of Antimicrobial Agents, har siden taget afstand fra studiet.
»ISAC-bestyrelsen mener ikke, at artiklen opfylder selskabets forventede standarder,« skriver ISAC i en pressemeddelelse.
Sagen bliver i øjeblikket undersøgt af tidsskriftets hovedforlag Elsevier, skriver Retraction Watch – en organisation, som overvåger tilbagetrækninger af videnskabelige studier.
Epidemier kan føre til sløj forskning
Ifølge det videnskabelige tidsskrift JAMA er det et velkendt fænomen, at virusudbrud kan få forskere som Didier Raoult til at springe over, hvor gærdet er lavest og slække på de lægevidenskabelige standarder.
Under ebola-udbruddet i 2014 forsøgte læger også at behandle sygdommen med hydroxyklorokin og andre allerede kendte lægemidler, skriver tidsskriftet i en leder.
Men lægerne fik ikke testet midlerne ordentligt med videnskabelige metoder – for eksempel var deres forsøg uden kontrolgrupper. Derfor er den forskning, der blev lavet under ebola-udbruddet, stort set ubrugelig i dag.
Krise undskylder ikke sløseri
Karsten Juhl Jørgensen, der er overlæge og konstitueret direktør på det Nordiske Cochrane Center, advarer mod, at den akutte sundhedskrise, som corona-pandemien er, bliver en undskyldning for at slække på de videnskabelige standarder, der er bygget op over årtier.
»Vi skal undgå at gå i den fælde, hvor vi siger, at vi bare kan bruge lægemidler, der ikke er ordentligt undersøgt, fordi vi ikke har noget at tabe. Vi er nødt til at teste ordentligt efter gældende standarder. Ellers risikerer vi at gøre mere skade end gavn,« siger Karsten Juhl Jørgensen.
»Hvis autoriteter begynder at promovere studier med meget svag evidens, kan det få uforudsigelige og alvorlige konsekvenser,« fortsætter han.
Historisk er der en lang række eksempler på, at det kan gøre stor skade, hvis lægemidler ikke bliver testet ordentligt, skriver museumsinspektør Morten Arnika Skydsgaard i artiklen Store opdagelser: Lægemidler og medicin – afprøvning og forsøg på Forskerzonen.
Risiko for mere skade end gavn
Før lægemidler bliver taget i brug, er det nødvendigt at teste dem grundigt i blindede og randomiserede forsøg – det er forsøg, hvor forsøgspersoner tilfældigt bliver inddelt i to grupper, der, uden at vide det, enten får det virksomme lægemiddel eller placebo, siger Karsten Juhl Jørgensen.
Det gælder også, hvis man bruger allerede kendte og testede lægemidler mod en ny sygdom – for eksempel malariamidlet hydroxyklorokin mod COVID-19. Læs om styrker og svagheder ved forskellige typer forskning her.
For selv om hydroxyklorokin er sikkert mod andre sygdomme, kan man ikke vide, om det skader patienter med COVID-19, som ofte ældre mennesker, der i forvejen har kroniske sygdomme.
»Man skal huske, at langt de fleste med COVID-19 trods alt overlever uden denne behandling. Rigtig mange kan derfor blive udsat for de skadevirkninger, der er ved hydroxyklorokin, uden at det nødvendigvis har en effekt,« siger Karsten Juhl Jørgensen og fortsætter:
»Det er ikke bare et spørgsmål om, at man lige så godt kan prøve, fordi man ikke har anden behandling mod sygdommen.«
\ Læs mere
Godkendte forsøg er i gang
Meget er sket, siden Didier Raoult publicerede resultaterne af sine to kritiserede forsøg med hydroxyklorokin. Og det er ikke i hans favør:
I starten af april indskærpede Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, brugen af klorokin og hydroxyklorokin mod COVID-19 med henvisning til, at der ikke er evidens for, at midlet virker. Der er risiko for, at der ikke er nok hydroxyklorokin til dem, der har brug for medicinen, hvis folk begynder at hamstre, advarer agenturet.
Allerede den 22. marts begrænsede Lægemiddelstyrelsen i Danmark af samme årsag adgangen til at ordinere lægemidler indeholdende hydroxyklorokin.
I Danmark skal læger have tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen og Videnskabsetisk Komitee, før de må lave forsøg med lægemidler mod COVID-19. På den måde sikrer myndighederne, at forsøgene lever op til de gængse videnskabelige standarder.
Lægemiddelstyrelsen har for nyligt haste-godkendt ni danske forsøg, hvor forskere skal teste, om allerede kendte lægemidler – blandt andet hydroxoklorokin – virker og er sikkert at bruge mod COVID-19, meddeler styrelsen i en pressemeddelelse.
