En ny programserie på DR repræsenterer et grundlæggende brud på tilliden mellem forskere og journalister.
Det mener professor i evolutionshistorie Peter C. Kjærgaard, efter han som gæst i P3-programmet Ellen Imellem er blevet snydt til at tro, at han blev interviewet af en journalist.
I virkeligheden blev samtlige spørgsmål formuleret af en kreationist, altså en person, som benægter al faktuel og videnskabeligt baseret viden om evolution og i stedet mener, at verden blev skabt af Gud for få tusinde år siden.
»For mig er der noget helt principielt på spil her. Det er et fundamentalt tillidssvigt, når man som forsker stiller op for at formidle viden, og man så finder ud af, at man er blevet løjet for og narret ind i en situation, man ikke ønsker at være del af,« siger Peter C. Kjærgaard, der også er museumsdirektør på Statens Naturhistoriske Museum.
Interview med underlige misforståelser
Ifølge Peter C. Kjærgaard bliver han inviteret af DR til et underholdende interview med satiriske elementer, der skal handle om evolution og fortælle et ungt publikum om menneskets udvikling.
Han oplever at blive mødt med stor venlighed og begejstring for at være mødt op som én af landets førende evolutionseksperter.
Men da interviewet går i gang, bliver han præsenteret for nogle »underlige misforståelser«.
»Jeg tænker, ’hold da op, vi skal virkelig starte fra bunden her’. De havde været inde på kreationistiske hjemmesider, og jeg får mere og mere indtrykket af, at hun har en kreationistisk dagsorden, hun forsøger at få igennem. Det var altså ikke den præmis, jeg var gået med til,« siger Peter C. Kjærgaard til Videnskab.dk.
Peter C. Kjærgaard fortæller, at han hele sin karriere har forsøgt at undgå at tale med kreationister foran et større publikum, blandt andet fordi han ikke har lyst til at kaste fokus på og legitimitet over anti-videnskab ved at give det opmærksomhed.
Ifølge Peter C. Kjærgaard har DR frataget ham en basal ret til selv at bestemme, hvem han vil indgå i dialog med.
»Enhver person – og dermed forsker – har ret til at vælge, hvem man vil have en samtale med. Og man har ret til at sige, at der er personer, jeg ikke vil have en samtale med.«
»Jeg ønsker ikke at have en samtale med en voldtægtsforbryder eller en holocaustfornægter. Måske vil andre, men det er et personligt valg. Og det bør et nationalt medie som DR med høj integritet respektere.«
»Det kan godt være, de synes, det er sjovt at lave et koncept for en samtale, der ellers ikke ville finde sted. Men måske finder de samtaler netop ikke sted, fordi vi ikke ønsker dem,« siger Peter C. Kjærgaard.
Professor: Journalist var selv ked af konceptet
Efter interviewet i DR’s studie fortæller journalisten ifølge Peter C. Kjærgaard, at hun er ked af, at han tydeligvis ikke kunne lide situationen, og at hun heller ikke selv syntes, det var behageligt at skulle »spille rollen som kreationist«.
Men at det var konceptet i programmet for at få gang i en debat, som ellers er svær at tage.
På det tidspunkt oplyser DR stadig ikke professoren om, at det slet ikke er journalisten, der har fundet på spørgsmålene, men derimod en kreationist, som har talt ind i hendes øresnegl og undervejs fortalt journalisten, hvad hun skulle sige til Peter C. Kjærgaard.
Den krølle i setuppet opdager Peter C. Kjærgaard først, da DR sender en mail om, at programserien nu ruller over skærmen, og at afsnittet med ham og kreationisten bliver bragt om en måneds tid.
Beskeden forarger museumsdirektøren.
»Jeg synes, jeg efterhånden har oplevet det meste, men det der har jeg aldrig nogensinde oplevet før. Jeg plejer ikke at blive sur, men her var jeg sur i forvejen, og lige dér bliver jeg altså endnu mere sur,« konstaterer Peter C. Kjærgaard og uddyber:
»Jeg synes, det er utrolig farligt, at DR gør sådan noget som det her i en situation, hvor vores vigtigste aktiver i verden er viden og tillid.«
»Hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbninger om at redde denne her brændende klode, så er det kun ved, at vi har tillid til hinanden, ved at vi indgår i tillidsbaserede fællesskaber, og ved at vi sikrer, at kvalificeret viden kommer ud og blive fordelt og arbejder for os alle sammen – inden for alle de store kriser: Klimakrisen, biodiversitetskrisen, den store sundhedskrise; der er nok at tage fat på.«
»Hvis det her betyder, at forskere bliver mere påpasselige i forhold til at stille op til interview – for hvad er præmissen mon, risikerer jeg at blive snydt – risikerer vi at miste noget utrolig værdifuldt i vores samfund.«
»Jeg synes simpelthen, at de er i fuld gang med at underminere det, som DR står for os alle sammen: Autoritet, integritet, ordentlighed, som kun er blevet vigtigere gennem de seneste 4-5 år, hvor falske nyheder spreder sig hurtigere end kendsgerninger,« siger Peter C. Kjærgaard.
Klager på stribe over DR
Professoren har nu sendt en klage til DR, hvor han beder om, at optagelserne med ham aldrig bliver offentliggjort.
Dermed lægger han sig helt i samme spor som professor i astronomi Anja C. Andersen.
I første afsnit af DR’s nye serie bliver hun uden at vide det sat over for en ’flat earther’, som forsøger at finde huller i den uomtvistelige sandhed, at Jorden er rund.
Ifølge DR er det et satirisk greb at lade en skeptiker tale gennem en journalist - som her i første afsnit af serien med professor Anja C. Andersen som gæst - for at »tale til en målgruppe, som måske ikke altid tager sig tid til at lytte til gode argumenter fra en astrofysiker,« forklarer redaktionschef Jonas Delfs fra DR Ung senere i artiklen.
Anja C. Andersen oplever at være blevet brugt til at sprede ’fake news’ og har også klaget til DR. Det kan du læse mere om i artiklen Forskere angriber DR: Ny programserie spreder fake news.
Flere klager lander på DR’s bord i nær fremtid.
Fagforening: Slet programmer og giv kæmpe-undskyldning
Den akademiske fagforening DM er i gang med at skrive en harmdirrende klage på vegne af deres medlemmer, som tæller mange forskere og eksperter – herunder Anja C. Andersen, Peter C. Kjærgaard og andre, som er blevet filmet af DR til kommende programmer i den kritiserede serie.
»Jeg er blevet kontaktet af både medlemmer og ikke-medlemmer, som ikke kan sove, fordi de frygter, hvordan deres times svar på dybt mærkelige spørgsmål hos DR er blevet klippet sammen,« fortæller DM’s formand, Camilla Gregersen, til Videnskab.dk.
»Jeg synes, denne her serie er ødelæggende for solid vidensformidling og repræsenterer et kæmpe-tilbageskridt i samarbejdet mellem forskere og offentlighed på et tidspunkt, hvor der allerede er selvcensur i mange forskningsmiljøer.«
»De var jo aldrig stillet op, hvis de havde kendt præmisserne, og mange bliver i tvivl, om de vil stille op en anden gang, når de er blevet brugt til at legitimere fake news i et program, der oven i købet er rettet mod de unge.«
»DR er på vildspor her og er nødt til at lægge de her programmer ned, slette råmaterialet og give alle de medvirkende en kæmpe-undskyldning,« mener Camilla Gregersen.
Holder DR sig inden for god journalistisk etik?
Programserien har ikke bare forarget et væld af forskere, der i Videnskab.dk’s artikel og på Twitter har brugt stærke ord som »overgreb« og »skændsel« om DR’s serie.
Jeg blev alt for rasende til at se programmets 8 minutter til ende. I disse år har der været flere aktiviteter for at styrke gensidig forståelse og respekt mellem journalister og forskere til glæde for formidlingen. Det her er et giga tilbageskridt. Og en skændsel for @DRkoncern https://t.co/6QrCDTo6bH
— Kristine Niss (@KristineNiss) May 19, 2022
Den kan potentielt også være på kant med god presseskik.
Advokat Vibeke Borberg med speciale i medieret understreger, at hun endnu ikke har set programmerne og ikke kan tage stilling til den konkrete sag – men hun har læst artiklen om Anja C. Andersens oplevelse på Videnskab.dk.
Artiklen fik hende til at tænke på en kendelse fra Pressenævnet, der i 2017 kritiserede TV 2 for at have narret medvirkende til indgå i en udsendelse, der reelt havde en anden vinkel, end de havde fået at vide.
»Pressenævnet finder, at [Indehaveren] ikke kan anses for at have fået tilstrækkelig information til, at han kunne vurdere, hvorvidt han ville deltage. Han kan derfor ikke anses for at have givet samtykke til at deltage i udsendelsen i den foreliggende form,« lyder det blandt andet i kendelsen.
Sagen fra 2017 handlede om, at en håndværker havde ladet TV 2 filme på en falsk præmis; noget, der kunne minde om DR’s håndtering af sine gæster i serien Ellen Imellem.
»Det er Pressenævnets opfattelse, at et samtykke skal være frivilligt, specifikt og informeret, så personen, der optages, har en viden om, i hvilken sammenhæng vedkommende medvirker i udsendelsen,« lyder det i kendelsen.
Vibeke Borberg uddyber:
»Ifølge kendelsen skal medvirkende kende de reelle præmisser for at medvirke for at kunne give et gyldigt samtykke til at indgå i en udsendelse. Man må altså ikke narre medvirkende til at deltage ved at bilde dem ind, at udsendelsen handler om noget andet, end den faktisk gør,« skriver hun i en mail til Videnskab.dk.
DR: Forskel på dokumentar og satire
Efter en samlet vurdering udtalte Pressenævnet i 2017 kritik af TV 2 for at offentliggøre optagelserne med vinklen, der havde været skjult for hovedpersonen.
Vibeke Borberg tilføjer, at »I programserien fra DR får man tilmed medvirkende til at medvirke til noget, der strider mod det, de normalt står for, og som risikerer at kompromittere deres troværdighed som forskere og eksperter.«
DR mener, at det er misvisende at sammenligne en undersøgende dokumentar på TV 2 med et satireprogram, som har bredere rammer.
I en mail til Videnskab.dk fra redaktionschef i DR Ung, Jonas Delfs, om Vibeke Borbergs tanker, lyder det, at det desuden er »faktuelt forkert, når hun fremfører, at de medvirkende er med i et program, der strider mod, hvad de normalt står for. Vi har jo netop ladet dem medvirke med deres egen ekspertviden,« mener Jonas Delfs.
Redaktionschefen understreger, at man i samarbejde med mediejurister har sørget for, at alle interne etiske retningslinjer også er overholdt.
»Bredt perspektiv« i dækning af videnskab
Videnskab.dk har sendt al indhold af denne artikel til DR, herunder en forespørgsel om en kommentar fra generaldirektør i DR, Maria Rørbye Rønn.
Dels for at få kommentarer til de bastante udsagn, dels for at høre, hvordan kritikken af P3's håndtering af forskere harmonerer med DR's ønske om at markere videnskabsåret 2022.
Svaret fra DR er mailen med ord fra redaktionschef i DR Ung, Jonas Delfs:
»Som et public service-medie, der skal kunne tilbyde noget til alle danskere, så har vi naturligvis også et bredt perspektiv på, hvordan vi dækker det videnskabelige område.«
»Det gør vi med flere forskellige formater, og det vil vi blive ved med. Fordi vi lancerer et satire-program som Ellen Imellem, så betyder det jo ikke, at dækningen af det videnskabelige område bliver mindre vigtig for os.«
»Tværtimod er Ellen Imellem et program, der med et satirisk greb har som mål at tale til en målgruppe, som måske ikke altid tager sig tid til at lytte til gode argumenter fra en astrofysiker,« skriver Jonas Delfs.
Jonas Delfs har tidligere oplyst til Videnskab.dk, at programserien vil byde på tre endnu ikke offentliggjorte afsnit.
Ingen planer om at stoppe programmet
Debatten har siden Videnskab.dk's første artikel spredt sig i andre medier. Over for Berlingske afviser Jonas Delfs, at kritikken vil stoppe programmet. I P1-udsendelsen Orientering fortæller han i en debat med Anja C. Andersen:
»Vi har besluttet, at det her program kan det, vi gerne vil, og på trods af at du er ked af interviewaftalen, så mener vi, at det er værd at bringe.«
Programmet med Peter C. Kjærgaard er ikke færdigklippet endnu, og derfor vil Jonas Delfs ikke forholde sig til, om det holder eller er uden for skiven, siger han i Orientering.