Forestil dig hjernen som en skole.
9.B har matematik i hjemklassen, 3.C har idræt i gymnastiksalen og 5.A har billedkunst i værkstedet.
De er optaget af hver deres og passer sig selv.
Men pludselig åbner alle døre på skolen, og klasserne begynder at tale sammen på kryds og tværs.
Det er det, der sker i hjernen under et trip på psykedeliske stoffer.
Et nyt stort studie giver den hidtil mest detaljerede forklaring på, hvordan stoffer som LSD og magiske svampe ændrer hjernens ledningsnet.
»Studiet giver et større billede af, hvad der sker, når man tager psykedeliske stoffer. Hvorfor man for eksempel hører farver og ser lyde,« siger lektor og ph.d. Mikael Palner, SDU, der forsker i nye behandlingsmuligheder, herunder psykedeliske stoffer mod for eksempel angst. Han har læst studiet for Videnskab.dk.
Det er en stor international forskergruppe, der står bag studiet, som er det største på sit område og er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine. Det omfatter 500 hjernescanninger.
»For første gang viser vi, at der er en fællesnævner blandt stoffer, som vi i øjeblikket betragter som helt separate,« siger en af studiets forfattere Danilo Bzdok, lektor ved McGill University, USA.
»Det er et gennembrud i, hvordan vi tænker på psykedeliske stoffer.«
Mere sammenhæng end rod
Psykedeliske stoffer, også kaldet psykedelika, er kendetegnet ved deres evne til at fremkalde omfattende ændringer i bevidstheden.
Forskergruppen har undersøgt fem typiske psykedeliske stoffer: Psilocybin (fra svampe), LSD, DMT, meskalin (fra kaktusser) og ayahuasca (en psykedelisk bryg).

Tidligere troede man, at hjernen blev kaotisk – nærmest gik i stykker - under et trip. Men det nye studie viser noget andet.
Selvom de normale netværk internt i hjernens forskellige områder bliver en smule svagere, viser studiet, at der også opstår nye, stærke forbindelser på tværs af hele hjernen.
Med andre ord, bliver hjernen mere sammenhængende end mere rodet.
Mikael Palner forklarer, at man hidtil har haft en idé om, at psykedeliske stoffer nedbryder kommunikationen mellem forskellige netværk i hjernen.
Men studiet finder altså, at de sensoriske netværk i hjernen, der opfatter verden, og deres forbindelser til de centrale netværk, hvor de dybe tanker sidder, faktisk er øget og meget stærke under et trip.
\ Oplevelsen og effekten i hjernen
Den øgede kommunikation mellem hjernens netværk, som studiet påviser, kan måske forklare mange af de typiske psykedeliske oplevelser:
- Synæstesi: Fordi sansesystemerne begynder at tale sammen med de underliggende systemer, kan man opleve, at sanserne smelter sammen – for eksempel at man ser lyde eller hører farver.
- Opløsning af egoet: Ændringer i det såkaldte ’default mode network’, som normalt er aktivt, når vi tænker på os selv, er tæt forbundet med oplevelsen af, at ens selvfornemmelse forsvinder.
- Nye forbindelser: Selvom de faste mønstre i hjernen bliver svagere, opstår der nye, stærke forbindelser mellem områder, der normalt er adskilte. Især områderne caudate og putamen, som normalt fungerer som en slags trafikledere for bevægelser og indtryk, sender flere signaler ud til resten af hjernen og bygger nye broer, der gør det muligt for information at flyde ad helt nye ruter.
Helt konkret betyder det, at hjerneområder som for eksempel ’default mode network ’(din indre ’stemme’/dit ’jeg’) og det visuelle netværk, der styrer det, du ser, begynder at tale sammen på kryds og tværs.
»Det forklarer, hvorfor folk kan opleve synæstesi, hvor man for eksempel kan se lyde eller høre farver. Sanserne og tankerne blandes sammen på en helt ny måde,« forklarer Mikael Palner.
DMT er mere intenst
Studiet er et såkaldt metastudie, der samler og analyserer bunken af forskning på et givent område.
Metastudiet her er det første til at nærstudere fem stoffer i én samlet analyse, og det viser, at der langt hen ad vejen er de samme effekter, selvom stofferne er forskellige.
LSD og psilocybin viste næsten identiske ændringer i hjernen.
DMT gav de kraftigste udslag og er en forstærket udgave af LSD og svampe. Mens ayahuasca viste lidt andre mønstre, måske fordi det er en blanding af flere planter.
\ Om litteraturgennemgange, systematiske reviews, metastudier
Reviews, metaanalyser, litteraturgennemgange eller systematiske forskningsgennemgange - kært barn har mange navne, men alle sammen betegner de en forskningsmetode, som opnår den mest solide evidens.
I denne type studier gennemgår forskerne nemlig den tidligere forskning i et specifikt forskningsspørgsmål, og på den baggrund samler og opsummerer de den tilgængelige evidens.
For Mikael Palner er det især interessant, at DMT skiller sig ud ved at være en meget intens oplevelse.
Man har godt vidst, at DMT giver et kortere trip - 20 minutter - sammenlignet med psilocybin, der varer fem timer.
»Det intensive ved DMT kan vi måske bruge til behandling af depression. Det er en fordel, hvis patienten kun er ’ude’ i 20 minutter i stedet for fem timer,« siger Mikael Palner.
Et nyt studie har vist, at DMT ser ud til at behandle depression lige så godt som psilocybin på lang sigt.
Bruges som sidste mulighed
Der har tidligere, tilbage i 1970’erne, været fokus på psykedeliske stoffer som behandlingsmetode.
Men dengang stoppede man, fordi psykedeliske stoffer blev kriminaliseret.
Nu er interessen vakt igen, og psykedelika undersøges på ny som behandlingsmetode til psykiske lidelser, netop fordi, de kan ’omkoble’ hjernen.
I Danmark bliver psykedelika endnu ikke brugt til behandling, men mange andre lande som Tyskland, Tjekkiet, Schweiz, Australien og nogle stater i USA (Colorado, Oregon og Arizona) har gjort det lovligt eller er på vej til det, fortæller Mikael Palner.
I de lande bruges stofferne som ’last resort’ i forhold til behandlingsresistent depression, hvor al anden behandling forgæves er afprøvet.
Forskerne bag studiet nævner selv, at psykedeliske stoffer potentielt kan hjælpe ved depression, angst og dødsangst hos terminale patienter.
Mikael Palner understreger dog, at studiet ikke har undersøgt behandlingseffekten af stofferne.
»I så fald skulle de have set på, hvad der sker i hjernen dage eller uger efter indtag. Her ser man kun på, hvad der sker under påvirkningen,« siger Mikael Palner, der selv har et studie på vej, hvor man sammenligner tre psykedeliske stoffer og kigger på langtidseffekter.
Data fra 267 hjerner
Andre studier har undersøgt effekten af psykedelika, men ofte har resultaterne været forskellige og begrænset til 10 til 30 deltagere.
Det skyldes høje omkostninger og strenge regler, som også gør det svært at studere fem forskellige psykedelika i et enkelt eksperiment.
Derfor har det store hold af forskere lavet en metaanalyse, der samler data fra 11 forskellige studier fra hele verden og over hjerneskanninger af 267 personer.
\ Forskernes avancerede metode
Forskerne bag metastudiet brugte en avanceret statistisk metode kaldet ’Bayesian modeling’ til at vise effekterne af psykedeliske stoffer.
I stedet for traditionel statistik, der ofte ender med et simpelt ’ja’ eller ’nej’ (om noget er statistisk signifikant), fokuserer ’Bayesian modeling’ på sandsynligheder.
Metoden betyder, at forskerne ikke kun har set på, hvor stor en ændring et stof skaber i hjernen, men også på usikkerheden omkring den ændring, hvis dataene for eksempel er meget rodede eller kun gælder for få personer.
Da det pågældende studie var en metaanalyse, der samlede data fra mange forskellige lande, laboratorier og forskellige stoffer, var metoden særlig god. Den er nemlig designet til at tage højde for variationer mellem de enkelte studier og stoffer, så man kan finde mønstre, der går igen på tværs af det hele.
Lektor og ph.d. Mikael Palner, SDU, der selv forsker i behandling med psykedelika, er særligt imponeret af studiet netop fordi, det benytter sig af ’Bayesian modeling’.
Han forklarer, at metoden er blevet mere populær ved store datasæt, fordi den er bedre til at fortælle, hvor stor sandsynligheden er for, at et resultat faktisk er sandt.
Han påpeger dog også en lille anke i forhold til det aktuelle studie, nemlig at metoden er brugt til at påvise, at de ændringer, som psykedeliske stoffer afstedkommer i hjernen, er meget ens på tværs af næsten alle de testede stoffer.
»Jeg kan rigtig godt lide metoden. Men det ville være endnu mere interessant at se på forskellene på de her stoffer i stedet for ligheden,« mener han.
Studiet er interessant, hvis man vil forstå, hvordan hjernen er i forskellige stadier, siger Mikael Palner.
Analysen kan potentielt bruges til bedre at forstå psykiske lidelser som eksempelvis skizofreni.
»Lidelser, hvor verden også opfattes anderledes, og man hører stemmer eller ser ting - ligesom på et trip,« siger Mikael Palner om studiets perspektiver.
Mest lovende skifte
Der findes allerede studier, som peger på, at psykedeliske stoffer er lige så gode eller måske endda bedre end så mange andre behandlingsmetoder til meget svær depression.
»Man skal måske kun have stoffet én gang for at få en stor behandlingseffekt. Det er virkelig vildt,« mener Mikael Palner om de psykedeliske stoffers potentiale.
Studiets medforfatter ser samme lyse fremtid.
»Mange lægemiddelbehandlinger mod depression har ændret sig meget lidt i løbet af de seneste årtier. Psykedelika repræsenterer muligvis det mest lovende skifte inden for mental sundhedsbehandling siden 1980'erne,« udtaler Danilo Bzdok.
































