Her er det første 3D-billede af klitoris: Kvinder og mænds kønsorganer er ret ens

Forskere fra Holland og Storbritannien har lavet det første 3D-billede nogensinde af nerverne i klitoris.

En tilsvarende kortlægning af penis blev lavet allerede i 1998 – altså for næsten 30 år siden, omend forskerne dengang brugte en anden teknik.

»Det er helt utroligt, at det har taget så lang tid,« siger Ju Young Lee til avisen The Guardian.

Sammen med sine kolleger har hun brugt avanceret røntgenteknologi til at skabe ekstremt højopløselige 3D-billeder af klitoris' indre struktur.

Billederne betyder, at medicinske illustrationer af klitoris igen ser ud til at skulle opdateres. Studiet er foreløbigt publiceret som et preprint, hvilket vil sige, at det endnu ikke er blevet fagfællebedømt af andre forskere.

Ikke så lille alligevel

Klitoris er ét af de mindst undersøgte organer i menneskekroppen, ifølge forskerne bag det nye studie.

Et studie fra 2023 viser, at der er publiceret 20 gange mere forskning alene om penishovedet sammenlignet med hele klitoris.

I 1998 kom det første egentlige anatomiske studie af klitoris, som viste, at organet var langt større og mere komplekst, end hidtil troet.

Den lillebitte 'ært', klitorishovedet, som er synlig over kønslæberne, er den mest sensitive del af et stort indre organ, der er omkring 10 centimeter langt.

For nogle år siden blev nerverne i vævsprøver fra klitoris talt op. Forskeren talte over 10.000 nerver. Det kan du læse mere om her.

I det nye studie får vi altså 3D-billeder, hvor vi i detaljer kan se, hvor disse nerver kommer fra, og hvordan de forgrener sig i og ud over klitoris.

Orgasmenerven forgrener sig som et træ

Dorsalnerven er den nerve, der gør, at kvinder kan få orgasme ved stimulering af klitoris.

Tidligere forskning, hvor klitoris er blevet dissekeret, har konkluderet, at dorsalnerven gradvist aftager i styrke, jo tættere den kommer på klitorishovedet.

Det har ført til, at medicinske illustrationer af klitoris har vist, at den kun har få nerver, ifølge forskerne.

Men 3D-billederne viser, at det ikke er tilfældet. Nerven aftager ikke i styrke. Den danner derimod »et trælignende forgreningsmønster«, når den når klitorishovedet.

Dorsalnerven strækker sig desuden videre til klitorishovedets 'forhud' og til det, der kaldes mons pubis eller venusbjerget, som er et område af fedtvæv helt nederst på maven, som ligger over skambenet.

Billederne viser også netværket af nerver, som omgiver klitoris. Disse bageste læbenerver løber op langs de indre kønslæber og giver følelse til området omkring klitorishovedet.

Meget flotte billeder

For at lave 3D-billederne af nerverne i klitoris har forskerne benyttet kvindelige kønsorganer fra to kvindekroppe doneret til medicinsk forskning.

Derefter har de brugt en slags super-røntgenteknik med såkaldte synkrotronstråler. Med denne type røntgen kan forskere undersøge materialer helt ned på atomniveau.

»Det er nok første gang, man har brugt denne teknologi til at producere billeder af klitoris,« bekræfter Anne Spurkland, professor i anatomi ved Universitetet i Oslo.

»Billederne i artiklen er meget flotte. De viser os i detaljer, hvor utroligt pakket der er med nerver, og hvor de forskellige nervetråde løber.«

De to klitorisser, der er undersøgt, kommer fra kvinder, som har været igennem menopausen, også kendt som overgangsalderen.

»Klitoris ændrer sig gennem livet, så det er måske ikke helt så ideelt, som hvis de havde haft et eksemplar fra én, der døde i sin bedste alder, i 20-30-årsalderen, siger Anne Spurkland.

»Men det er det bedste, vi kunne få.«

Chokerende, at det ikke er almen viden

Det er absolut ikke den første kortlægning af klitoris' nerveforsyning, påpeger Nina Brochmann, som er norsk læge og forfatter, kendt for bøger om kvinders seksualitet og medicinhistorie.

»Viden om den dorsale klitorisnerve og dens forløb har været kendt i flere hundrede år,« fortæller Nina Brochmann.

Anatomibøger fra 1800-tallet var mere grundige om kvindelig seksuel anatomi end dem, Nina Brochmann selv brugte omkring 2010, fortæller hun.

Studiet fra 1998, som viste, at klitoris var et stort indre nydelsesorgan, genopdagede altså noget, man allerede godt vidste, ifølge Nina Brochmann.

»Det chokerende er, at dette ikke var almen viden. Der er ingen anden måde at forklare det på, end at der stadig eksisterer tabuer omkring kvindelig seksualitet.«

Det nye studie har brugt en ny og detaljeret billedmetode.

»Det er utroligt fine og letforståelige 3D-billeder af nervernes forløb,« siger hun.

Og så har de også fundet lidt nyt om nerverne, som blandt andet kan få betydning for operationer i underlivet.

Ny viden kan give bedre kirurgi

At den dorsale klitorisnerve strækker sig helt til området over skambenet, er ny viden ifølge Nina Brochmann og Anne Spurkland.

»Det betyder, at seksuel stimulation kan begynde her,« siger Anne Spurkland.

»At det giver mening at gnide bækkenet mod hinanden som en del af stimuleringen.«

Det betyder også, at nerverne og følelsen i klitoris kan blive skadet, hvis man skærer i denne tynde hud, påpeger Nina Brochmann.

Beskrivelsen af nerverne i kønslæberne, og at disse giver følelse til området omkring klitorishovedet og klitoriskroppen, er også ny.

Studiet er en tydelig advarsel til alle, der får lyst til at ændre lidt på deres kønslæber med såkaldt labiaplastik, mener Anne Spurkland.

»At forme dem og klippe dem ned – det er at spille hasard med sin egen seksuelle funktion.«

Forskerne bag det nye studie peger på, at labiaplastik er steget markant i de seneste år. De råder kirurger til at opdatere deres viden på de nye fund om nerverne i klitoris.

Forskerne håber også, at den nye viden kan hjælpe kvinder, der har været udsat for kønslemlæstelse, og give bedre resultater inden for kønsbekræftende kirurgi og behandling af vulvakræft.

Penis og klitoris er ret ens

Det nye studie bekræfter ellers lighederne mellem mandlige og kvindelige kønsorganer, mener Anne Spurkland.

»Det viser meget fint noget, som det er på sin plads at kunne vise – nemlig at mandlige og kvindelige kønsorganer er ret ens, hvis man bare sammenligner del for del.«

Det er den kraftige nerve, som kaldes nervus pudendus, der går ud af bækkenet, og som til sidst bliver til dorsalnerven (den, der giver nydelse) i penis og klitoris.

Før den når så langt, har den forgrenet sig som nervegrene til blandt andet bækkenmuskulaturen og endetarmen samt til området mellem endetarmen og kønsorganet.

»Når vi sidder, så sidder vi på denne nerve,« forklarer Anne Spurkland.

»Mænd, som cykler længe i ét stræk, kan få forbigående lammelse i denne nerve, som altså skal ud til penis. Jeg har ikke hørt om det samme hos kvinder, men ud fra denne studie ville det være et relevant spørgsmål at stille, om dette også rammer kvindelige cyklister.«

Ikke så mærkeligt, at kun få kvinder får orgasme ved penetration alene

Anne Spurkland mener, at mange yngre i dag ved langt mere om klitoris end ældre generationer. Blandt andet har hendes egen bog 'Gleden med skjeden' gjort en forskel, mener hun.

»Men jeg må sige, at det, der undrer mig, er, at det stadig virker, som om folk, der har en klitoris, ikke forstår, at de selv må tage ansvar for at stimulere den for at være sikre på at opnå orgasme,« siger professoren.

Det nye studie viser tydeligt, at det ikke er mærkeligt, at meget få kvinder oplever orgasme udelukkende ved penetration, påpeger hun.

Nina Brochmann håber, at studier som dette får flere læger til at opdatere deres viden om klitoris.

»Det største problem i dag er ikke, at der forskes for lidt i klitoris. Det er, at det, vi ved, ikke bliver undervist i på medicinstudiet eller i tilstrækkelig grad er kendt blandt urologer (speciale i urinvejene, red.), gynækologer og plastikkirurger, som opererer i kvinders underliv,« siger hun.

Anne Spurkland har ansvaret for undervisning i bækkenorganer for nye medicinstuderende ved Universitetet i Oslo. Udviklingen af kønsorganerne er én af de ting, der er på dagsordenen.

»At 'nervus pudendus' (bækkenbundenerven, red.) leverer nerver til kønsorganerne, underviser vi selvfølgelig i, men detaljerne om, hvornår den når frem til klitoris, har vi måske ikke været helt tydelige om,« siger hun.

»Så jeg må vel stramme mig an! Og hér er det nye studie godt at henvise til.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.