Hvert minut tæller: 17-årige Defne vil fange oversete hjertestop

Små ledninger snor sig i bløde buer hen over bordet i teknologilokalet på Egå Gymnasium lidt udenfor Aarhus. De forbinder små blinkende komponenter, elektroder og et display i en prototype, der konstant bliver skilt ad, justeret og forbedret.

Siden november har projektet fyldt næsten alt for 17-årige Defne Topçu.

Hun knokler i gymnasiets lille teknologi-lokale - nogle gange fra morgen til aften - frem mod en helt særlig deadline: Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence, Unge Forskere, der løber af stablen i Odense 26. til 28. april.

Sidste år deltog hun også og kom hjem med særprisen Stockholm Junior Water Prize-Challenge: En ifølge Defne »fuldstændig vanvittig oplevelse«, der indebar en kongelig svensk gallamiddag og en håndfuld nye venskaber.

Alligevel føles projektet anderledes denne gang, fortæller Defne Topçu til Videnskab.dk:

»Jeg kan mærke i år, selvom det kan blive nogle lange dage, hvor jeg sidder og rumsterer rundt med ledninger, og det ikke helt fungerer, så er der en stærk drivkraft, der holder mig fast.«

»Det er noget helt andet at have den her personlige motivation,« siger hun.

Hun arbejder på et apparat, der overvåger mennesker i risiko for hjertestop og kan slå alarm, hvis noget er ved at gå galt. Målet er at fange de kritiske øjeblikke i tide. Der hvor hvert minut kan være forskellen mellem liv og død.

Defne har selv haft såkaldt ubevidnet hjertestop tæt inde på livet - det vil sige hjertestop, hvor ingen er til stede og kan tilkalde hjælp i tide. Og den erfaring har sat sig i hende.

Når hjælpen ikke kommer i tide

»Jeg har været plaget af bekymring i ret lang tid, og så fik jeg den ide, at hvad hvis man kunne monitorere folk, så der bliver sendt udrykning, hvis de får et hjertestop,« siger den unge forskerspire.

Den idé blev startskuddet til hendes arbejde med at undersøge problemets omfang i sin studieretningsopgave (SRO), en større skriftlig opgave i gymnasiet.

Her blev det hurtigt klart for hende, at der var et reelt behov for en løsning.

»Noget af det afgørende er, at der kommer hjælp ud hurtigt. For hvert minut, der går, falder dine overlevelseschancer med 10 procent, så det skal virkelig bare gå hurtigt,« siger hun.

For at kvalificere sin ide har Defne allieret sig med Kasper Glerup Lauridsen, som er lektor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Han genkender problemets alvor og behovet for en løsning:

»Når jeg som læge skal prøve at genoplive patienter, kan vi gøre rigtig meget. Men hvis vi kommer i gang fem minutter for sent, har vi oddsene rigtig meget imod os,« siger han.

»At identificere hjertestop tidligere er måske den vigtigste enkeltstående ting, vi kan gøre for patienterne.«

På enhedens OLED-display kan brugeren navigere mellem fire forskellige menuer. De viser blandt andet din puls og dit EKG (hjerterytme). (Foto: Christoffer Bjerre)

Elektroderne sættes på brystet eller på armen og overvåger brugerens puls. (Foto: Christoffer Bjerre)

På enhedens OLED-display kan brugeren navigere mellem fire forskellige menuer. De viser blandt andet din puls og dit EKG (hjerterytme). (Foto: Christoffer Bjerre)

Displayet bliver betjent via en lille fjernbetjening, der er knyttet til enheden. (Foto: Christoffer Bjerre)

Hvis apparatet måler, at pulsen er nul, eller EKG viser, at hjertet slår ude af takt, aktiveres en alarm på dette buzzer-modul. Brugeren kan trykke på den sorte knap for at stoppe alarmen. (Foto: Christoffer Bjerre)

1 / 5

Mange hjerter stopper langt fra lægehjælp

I 2024 skete 74 procent af alle registrerede hjertestop i private hjem. Det viser Dansk Hjertestopregisters årsrapport, som rummer de nyeste tal på området.

I alt fik 4.385 personer hjertestop, mens de var hjemme, og omkring halvdelen af tilfældene var uden vidner.

Men selv når hjertestoppet sker, mens du er sammen med din partner eller dine børn, kan situationen udvikle sig kritisk.

Mange pårørende kan være i tvivl, om der er tale om et hjertestop eller ej, forklarer Kasper Glerup Lauridsen.

Defnes prototype består af en skærm, som styres med en fjernbetjening. Her kan brugeren følge både EKG og puls samt se GPS-data og WiFi-forbindelse. EKG’et måles via elektroder, der sættes på armen med ledninger, mens pulsen registreres gennem et elastikbånd omkring armen. (Foto: Defne Topçu)

AI-skabt billede, der demonstrerer, hvordan en mere brugervenlig version af apparatet kunne komme til at se ud, hvis det i fremtiden kommer på markedet. (AI-skabt illustration: Defne Topçu)

1 / 2

Defne Topçu har undersøgt markedet og konstateret, at de løsninger, der findes i dag, kun dækker dele af problemet. For eksempel ure og sensorer, der måler puls, og alarmsystemer, der kan tilkalde hjælp.

Ved et hjertestop er der flere led: Først skal hjertestoppet opdages, så skal der slås alarm, og derefter skal hjælpen nå frem.

»Der mangler et system, der dækker hele forløbet fra et hjertestop indtræffer, til der alarmeres og sendes hjælp ud,« siger hun.

Det er det, Defne Topçus device skal hjælpe med. Brugeren bærer elektroder på brystkassen og et elastikbånd om armen, som løbende måler hjerterytme og puls. Systemet er koblet til en lille skærm, hvor data vises i realtid, og hvor en indbygget alarm kan advare ved afvigelser.

Den slags apparater er i stigende grad i fokus blandt forskere.

»Det er et felt, hvor flere forskere har vist interesse internationalt, men de fleste projekter er i prototype-stadiet. Men det afspejler egentlig bare, at Defne har fat i en valid problemstilling,« siger Kasper Glerup Lauridsen.

Sikkerhed for dem, der er alene

Tilbage i teknologi-lokalet på Egå Gymnasium lyser en lille skærm op med ordet ‘alarm’, mens en høj, gennemtrængende biplyd fylder rummet.

Denne gang er det falsk alarm - dem er der en del af, når man arbejder med en prototype, men i den færdige version er det netop meningen, at alarmen indimellem skal gå. Bare på de helt rigtige tidspunkter.

Defnes Topçus prototype måler dit EKG - det vil sige hjertets elektriske signaler - og din puls.

Hvis den målte puls er 0, eller hvis EKG-kurven, der viser hjertets elektriske signaler, ser unormal ud, udløser enheden en høj bip-lyd som advarsel. Brugeren kan selv deaktivere alarmen, hvis der er tale om en fejlmåling og ikke hjertestop.

Efter 10-15 sekunder bliver der sendt en sms-besked med enhedens GPS-position til Defne Topçus mobiltelefon. I fremtiden er tanken, at systemet automatisk skal kunne ringe op til alarmcentralen med en præcis lokation via den indbyggede GPS.

»Det skal være et lægeordineret device, du skal kunne tage af og på. Du kan for eksempel tage det på, hvis du sover alene, eller hvis du er ældre og bor alene og kun sjældent får besøg,« siger Defne Topçu.

Fra frygt til fælles bekymring

En af de oplevelser, der har gjort mest indtryk på Defne Topçu i projektet, var da hun lavede en spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere hjertestopramte og pårørende.

»Jeg ville gerne undersøge det lidt mere bløde behov for at se, om det bare var en bekymring, jeg gik med - om jeg havde lidt paranoia - eller om det var et udbredt problem.«

Resultatet overraskede hende.

Op mod 40 procent angav, at de frygter et ubevidnet hjertestop, særligt om natten og i situationer, hvor de selv eller et familiemedlem i risiko er alene hjemme. Og det lettede noget i den østjyske gymnasieelev.

»Jeg synes faktisk, det var helt vildt afklarende at se, at mange af de bekymringer, jeg gik med, var de samme, som andre havde. Det var også rart at få bekræftet, at det jeg bruger al min tid på, ikke bare er niche. Det er et bredere produkt, flere vil få gavn af,« siger hun.

Defne Topçu håber, at hendes opfindelse kan skabe større tryghed i hverdagen.

»Det er en tung bekymring at skulle gå rundt med«, siger Defne Topçu, der ønsker at holde sin egen personlige oplevelse med hjertestop for sig selv:

»Selvom jeg har haft hjertestop tæt inde på livet, kender jeg ikke fuldt ud den bekymring, som personer, der selv har oplevet det, går rundt med. Men jeg kan forestille mig den utryghed, der følger med frygten for at falde om et sted, hvor ingen er til stede,« siger hun.

I den situation kan det være en stor lettelse at have et apparat, der holder øje og reagerer, hvis noget sker, mener Defne Topçu.

For hende er det dog ikke afgørende, hvem der i sidste ende bringer produktet ud i verden - bare det bliver til virkelighed.

»Hvis nogen efter konkurrencen ser mit projekt og tænker: ‘Hold kæft, en god ide - lad os stjæle og masseproducere det’, så synes jeg simpelthen bare, de skal go for it. Jeg kan simpelthen mærke en kæmpe forandring i min drivkraft fra sidste år til i år,« siger hun.

Om Defne Topçu ender med at tage en medalje med hjem, afgøres tirsdag den 28. april, når vinderne af dette års ‘Unge Forskere’ præsenteres.

\ Læs også

Undgå fem risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom, og lev ti år længere

Hans far nedbrydes langsomt af slem sygdom: Nu har 20-årige Tobias en opfindelse, der skal hjælpe 

99 procent, der blev ramt af hjerteanfald, havde målbare tegn flere år før