Når foråret melder sin ankomst, og fuglenes ynglesæson står for døren, vender en velkendt myte tilbage:
Svaner kan storme mod et menneske og brække armen på dem, lyder påstanden.
Mange har måske som barn hørt vandrehistorien om, at man altså skal holde sig fra at nærme sig svanen, hvis man vil have en intakt arm. Andre er måske stødt på myten i et stand-up show fra komikeren Anders Matthesen:
Så kan vores nationalfugl, knopsvanen, virkelig knække armen på et voksent menneske?
Svaner er store fugle, men de kan næppe brække armen på et menneske, lyder det fra to biologer.
Det skyldes svanens anatomi: Menneskets knogler er tykke og robuste, mens svanens knogler er hule og skrøbelige, så de har lettere ved at flyve.
Knopsvaner har en kampvægt på cirka 10-12 kg, hvilket svarer til et 2-årigt barn. Derfor er det usandsynligt, at de kan forvolde så stor smerte på et voksent menneske.
»Hvis en svane havde kraften til at slå et menneske, så ville den nok brække sin egne knogler først,« siger biolog Amanda Johannisson.
Hvis man skulle blive angrebet af en svane, kan det dog godt gøre ondt, hvis de slår ud. Så det er med at holde god afstand til fuglen.
For at komme til bunds i fugle-myten har vi kontaktet følgende forskere:
- Amanda Johannisson, biolog og akademisk medarbejder ved den nationale central for ringmærkning af fugle på Statens Naturhistoriske Museum.
- Daniel Palm Eskildsen, biolog, Dansk Ornitologisk Forening.
Knopsvanen (Cygnus olor) er en af de største fugle i Danmark, og den kan godt være relativt aggressiv og med baskende vinger flyve mod mennesker.
Når knopsvanen puster sig op og truer med sit vingefang på 2,38 meter, er det med god grund.
»Det gør de for at passe på deres territorie,« siger Amanda Johannisson.
Svanerne basker dog primært med vingerne for at afskrække andre. For svaner vil nødigt bruge sine vinger som våben.
»Hvis den brækker vingen, så er svanen på den. Det kan betyde den visse død for den,« siger Daniel Palm Eskildsen.
Derfor ville det være mere sandsynligt, at svanen vil slå ud med næbbet.
Hvis man hypotetisk set blev slået af en svane, vil det formentlig gøre ondt, og det kan måske give blå mærker. Og hvis svanen napper efter en med sit næb, skal man nok også passe på øjnene, siger Daniel Palm Eskildsen.
Men selv hvis svanen bider eller hakker med sit næb, vil den formentlig ikke sende folk på skadestuen med en brækket arm.
I det teoretiske tilfælde at en svane kommer flyvende mod et barn eller en med knogleskørhed, er det ikke umuligt, men stadig usandsynligt, vurderer han.
Angrebet af svaner
Der har dog før været eksempler på, at mennesker er kommet i nærkamp med svanerne.
»Det sker nogle gange, at kajakroere og kanoroere, der bevæger sig ud i svanernes territorium, kan blive overfuset af en svane,« siger Daniel Palm Eskildsen.
I 2022 blev kajakroeren Ole Buch angrebet af en svane, da han sejlede på Gudenåen.
Dengang udtalte biolog i Dansk Ornitologisk Forening Knud Flensted til TV 2 Østjylland, at det er »usædvanligt, at svaner reagerer sådan«.
\ Svanearter
I Danmark er der primært tre almindeligt forekommende svanearter:
- Knopsvanen (Cygnus olor) - kampvægt på 10 til 12 kg
- Sangsvanen (Cygnus cygnus) - 6,5 til 11,5 kg
- Pibesvanen (Cygnus columbianus) - ca. 6,5 kg
I Nordamerika har man større svaner i form af trompetersvanen (Cygnus buccinator), som er den tungeste nulevende fugl, der har hjemme på kontinentet. Den vejer mellem 9,4-12,7 kg, mens det største eksempel målt havde en vægt på 17,2 kg.
En endnu større svane er den uddøde Giant swan (Cygnus falconeri), som levede på Malta og i Sicilien under den mellem-Pleistocæne tid for 770.000-126.000 år siden.
Den er blevet beskrevet med en vægt på 16 kg og en længde fra næb til hale på 190-210 cm.
»Jeg tænker, at hvis den havde levet med mennesker på Sicilien for millioner af år siden, så ville den have været en god kandidat til at brække armen på et menneske,« siger Daniel Palm Eskildsen.
I 2012 druknede en 37-årig amerikansk mand, da en svane svømmede mod ham i hans kajak, hvilket fik ham til at falde i vandet. Dengang mente efterforskerne, at den 37-årige var kommet for tæt på svanen og dens rede.
Hvis Daniel Palm Eskildsen selv sad i den situation, ville han forsigtigt forsøge at puffe svanen væk med pagajen.
»Hvis svanen ikke er nået hen til en, kan man også prøve at gøre sig stor. Så vil jeg tro, at den med en vis sandsynlighed vil vende om,« siger han.
Selvom man ikke skal være bange for at få brækket armen i nærkontakt med svanen, så er der stadig god grund til at holde behørig afstand.
Derfor opfordres der til, at man heller ikke lokker svaner med brød eller anden mad, uanset hvor velmenende det måtte være.
Knopsvanen er en svaneart, som har tilpasset sig mennesket. Derfor kan svanen bygge rede tæt på, hvor folk går. For eksempel vil man ved Søerne i København kunne støde på svanen.
Men fodrer man svanerne, bidrager det til, at de opsøger mennesker. Dermed kan svanerne komme tæt på, hvilket kan udvikle sig til, at de bliver aggressive.
Ligeledes er det ikke godt for næringsbelastningen i søerne, at man går og fodrer svanen.
»Vilddyr skal have lov til at være vilde. De er ikke kæledyr, der skal klappes og opsøges,« siger Amanda Johannisson.
Svanen er ikke en farlig fugl, hvis man nyder dem på afstand, siger Daniel Palm Eskildsen.
»Når en svane gør sig stor eller napper ud efter en, så er det, fordi den synes, man er for tæt på. Så jeg vil anbefale, at man bakker ud.«
Er du stødt på en påstand, et råd eller en trend, du godt kunne tænke dig at få tjekket, så del den endelig med os på kdvp@videnskab.dk eller via formularen her videnskab.dk/kdvp.
Hvis din påstand bliver tjekket, sender vi dig en T-shirt eller en mulepose som tak.
