Alle bør få målt »farligt fedt« i blodet, siger hjertelæge. Kollega kalder det »overdrevet«

Forestil dig, at du får den her besked af din læge:

'Du har et forhøjet niveau af et stof i blodet, som øger din risiko for hjerteproblemer, men der findes ingen godkendte behandlinger, der kan lave om på det.'

Scenariet herover er kernen i en debat om det kolesterol-lignende stof lipoprotein(a) - af flere medier kaldet »farligt fedt«, fordi det i for store mængder kan skade blodstrømningen i kroppen.

Lp(a) får stigende fokus blandt forskere, også i Danmark. I både Berlingske og til DR har den danske hjertelæge og professor ved Københavns Universitet Gunnar Gislason gentaget en international opfordring:

»Alle voksne« bør få tjekket deres niveau af stoffet »mindst én gang i livet«, lyder budskabet, der kommer fra en gruppe europæiske hjertelæger.

Men nu går en anden professor i rette med dén anbefaling.

»Det er et overdrevet udsagn om noget, vi ikke kan behandle,« siger Jens Lundgren, klinisk professor på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Lundgren forsker normalt i virus, men har nærlæst den forskning, der ligger bag hjertelægernes opfordring til test - og han mener ikke, der er belæg for den. Det har han skrevet i et opslag på LinkedIn, som har fået opbakning fra andre læger og forskere.

»Mange mennesker er bange for at blive syge i hjertet, og sådan en anbefaling som den her kan være med til at skabe unødig frygt og uro i befolkningen,« siger han.

Overskrifter om lipoprotein var »for skarpt sat op«

Da Videnskab.dk ringer til Gunnar Gislason vil han gerne nuancere den måde, hans synspunkter er blevet præsenteret under denne overskrift i Berlingske:

‘Hver femte har skjult og farlig type fedt i blodet. Hjertelæger anbefaler nu »alle voksne« at få det tjekket’.

Hos DR lyder overskriften sådan her:

‘Alle voksne’ bør få tjekket særlig type fedtstof i blodet: Kan være lige så farligt som kolesterol

»Det er nok for skarpt sat op - og det er ikke mig, der vælger overskrifterne,« siger Gunnar Gislason til Videnskab.dk.

»Min pointe er ikke, at vi skal indkalde alle borgere til screening i morgen. Min pointe er, at en måling af Lp(a) for nogle kan være meningsfuld, fordi den giver information, som kan indgå i en samlet risikovurdering.«

Gislason anbefaler for eksempel, at man taler med sin læge om behovet for at få målt sit Lp(a), især »hvis man har flere risikofaktorer eller tidlig hjertesygdom i familien«.

Professor efterlyser gode grunde til Lp(a)-måling

Udfordringen er, at man ikke kan gøre noget for at sænke sit niveau af lipoprotein(a) - og netop derfor er det meningsløst at få foretaget en måling, siger Jens Lundgren.

»Hvad er den videnskabelige, rationelle grund til nødvendigheden af at blive testet?« spørger han.

Hvis man har for højt kolesterol, kan man sænke det med livsstilsændringer eller ved at tage medicin såsom statiner.

Men det kan man ikke med lipoprotein(a), som både Berlingske og B.T. kalder for »farligt fedt«.

Vores mængde af stoffet i blodet er genetisk bestemt og - indtil videre - er det konstant gennem livet, da der ikke findes nogen effektiv behandling for et forhøjet niveau.

Det faktum anerkender Gunnar Gislason.

»Men hvis Lp(a) er forhøjet, bør man være mere ambitiøs med de risikofaktorer, man selv kan påvirke, for eksempel i forhold til rygning, kost, motion, kolesterol og blodtryk.«

Og så er der faktisk flere behandlinger på vej til at blive godkendt, som viser tegn på at kunne sænke Lp(a), understreger hjertelægen.

Hjertelæge med interessekonflikt

De fleste forskere er enige om, at Lp(a) er en vigtig markør for sygdomsrisiko, lyder det fra Gunnar Gislason, som også er forskningschef hos Hjerteforeningen og overlæge på Herlev-Gentofte Hospital.

»For den enkelte kan det have konsekvenser, hvis Lp(a) er forhøjet,« siger hjertelægen og peger på et studie med over 12.000 danske deltagere til at underbygge sin påstand.

Hjertelægen henviser dog også til, at han har modtaget »projektstøtte« fra medicinalfirmaet MSD, som er i gang med at udvikle lægemidler mod forhøjet Lp(a). Det forhold fremgår ikke i artiklerne på Berlingske, B.T. eller DR.

Er det ikke en klar interessekonflikt, i forhold til at du anbefaler alle at få målt deres niveau af det her stof?

»Det er en interessekonflikt, og det skjuler jeg heller ikke,« siger Gunnar Gislason.

»I mit virke som læge og professor på Herlev-Gentofte Hospital, har jeg samarbejde med medicinalindustrien, og vi er med til at rekruttere patienter til forsøg, blandt andet omkring Lp(a), fordi der foregår meget på netop det felt lige nu.«

»Så det er ikke noget, jeg ‘benefitter’ (får gavn af, red.) af privat, andet end at det er projektstøtte til forskning.«

»Skal vi ikke lige se, hvad studierne viser«

Jens Lundgren anerkender, at Lp(a) kan være et fingerpraj om risiko for hjerte-kar-sygdom.

Men han frygter, at anbefalingen om måling kan skabe unødig frygt, og at det vil øge omkostninger og ulighed i sundhedsvæsenet, da det som regel er dem med det bedste helbred og de fleste ressourcer, som efterspørger sundhedstest.

»Generelt mener jeg, at vi læger skal tage initiativ til at forebygge ting, hvor vi kan gøre noget veldokumenteret for dem, vi finder er mest sårbare,« siger professoren.

Giver det ikke god mening at få testet sit Lp(a)-niveau, når der nu efter sigende er gode, effektive behandlinger på vej?

»Skal vi ikke lige se, hvad studierne viser i forhold til virkning, før vi begynder at anbefale målinger,« svarer Jens Lundgren.

»Jeg har hørt om meget lovende behandling, der senere viste sig måske ikke at være så overbevisende, når det kom til stykket.«