Mindre druk: Nu klarer de sig bedre i skolen og tager mindre angstmedicin

Bajere, bællevin og Bacardi.

Danske unge drikker meget. Og de begynder tidligt. Ja, faktisk har de Europa-rekorden i druk.

Men kampdrikkeriet i de unge år kommer også med en pris.

I Spanien har det siden 2019 været ulovligt at sælge alkohol til unge under 18 år. Og i et nyt studie har forskere nu set nærmere på, hvad den skærpede alkoholgrænse har betydet for de 14- til 17-årige spaniere.

Ifølge en dansk forsker er resultaterne iøjnefaldende.

• Blandt de unge er alkoholindtaget faldet med op til 17 procent.
• De præsterer fire procent bedre i skolen baseret på PISA-test.
• Og de tager 10 procent mindre medicin mod angst.

»Det står rigtig stærkt«

Det er stærke tal, mener professor Janne Tolstrup, som har læst studiet for Videnskab.dk.

Da alkoholgrænsen blev sat til 18 år i 2019, var det afslutningen på en næsten 20 år lang dominoeffekt, hvor region efter region strammede alkoholpolitikken.

Spanien er derfor et godt laboratorium, hvis man vil studere de unges alkoholforbrug.

»Forskerne har kunnet følge et naturligt eksperiment, hvor de har kunnet se effekterne fra region til region, når den strammere alkoholpolitik er indført,« siger Janne Tolstrup, der forsker i unges alkoholforbrug ved Statens Institut for Folkesundhed.

Hver gang en ny region hævede aldersgrænsen, fandt forskerne i studiet det samme mønster: De klarede sig bedre i skolen, drak mindre og tog mindre angstmedicin.

Fordi forskerne har kunne følge udviklingen, mens den stod på, har de lettere kunne isolere nye alkoholgrænser som årsagen til de mange positive effekter.

Det har de gjort ved at udspørge 255.000 studerende fra alle afkroge i landet fra 2004 til 2021.

»Det (studiets resultat, red.) står rigtig stærkt,« siger Janne Tolstrup, der mener, at forskningen styrker argumentet for at hæve aldersgrænsen herhjemme.

Markant fald i angstmedicin

Det mest opsigtsvækkende ved studiet er ifølge Janne Tolstrup det markante fald i angstmedicin blandt de unge.

»Det er faktisk ret overraskende,« siger hun.

Selv med sit indgående kendskab til forskningen kender hun ikke til andre studier, der finder samme mærkbare effekt mellem hævet aldersgrænse på køb af alkohol og faldende brug af angstmedicin.

Men koblingen giver god mening, mener professoren.

»Når man tænker over det, er det ikke så underligt. Vi ved, at mange angstsymptomer er forbundet med alkohol,« siger Janne Tolstrup.

Forbedringen i PISA-testen på fire procent kommer til gengæld ikke bag på den danske druk-forsker.

Det er tråd med tidligere forskning, at alkohol med tømmermænd og koncentrationsbesvær kan svække de unges præstationer i skolen og forberedelse.

Janne Tolstrup understreger dog, at fire procent er et gennemsnit. For dem, der drikker mere end gennemsnittet, kan gevinsten ved at holde sig appelsinfri være endnu større, siger hun.

Størstedelen af de spanske unge har nemlig ikke et højt alkoholforbrug sammenlignet med os danskere. Derfor vil de præstere normalt i PISA-testen, forklarer Janne Tolstrup:

Det er de få elever med et højt indtag af alkohol, der skaber ændringen i testen. Derfor har alkoholen en væsentlig effekt.

Kan have endnu større effekt i Danmark

Læren fra studiet kan politikerne på Christiansborg godt skrive sig bag øret, mener Janne Tolstrup.

Der vil nemlig være god mulighed for at se en lignende forbedring i skolepræstationer og mental trivsel, hvis man kan få danske unge til at skrue ned for fadøl og Gajol shots, mener hun.

Selv om der er kulturelle forskelle mellem spaniere og danskere, er de ikke så store, at de vil pille ved effekten af at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol, som er påvist i det nye studie.

»I Danmark har unge et meget større alkoholforbrug end i Sydeuropa. Derfor vil jeg tro, at man vil kunne se en større effekt ved at have aldersgrænsen,« siger Janne Tolstrup.

Janne Tolstrup henviser blandt andet til sin egen forskning, hvor hun finder, at et højt alkoholforbrug svækker danske gymnasieelevers præstation i skolen.

Derudover peger hun på en europæisk undersøgelse, der fortæller historien om en markant dansk drukkultur:

62 procent af de danske unge har drukket alkohol inden for den seneste måned. Generelt i Europa ligger tallet på 42 procent.

Janne Tolstrup hæfter sig især ved, at kun 12 procent af unge i Europa har drukket sig fuld den sidste måned. I Danmark er det 30 procent. Knap tre gange højere end gennemsnittet.

Lovgivning former kultur

Hvis tallene skal blive bedre, kræver det et stort og grundlæggende opgør med den danske alkoholkultur.

»Vi anser det for naturligt at drikke meget i ungdomsårene,« siger Janne Tolstrup og fortsætter:

»Det handler ofte om, at vi skal lære de unge at håndtere en brandert, herunder at man måske ender en tur i hegnet undervejs. Det handler ikke så ofte om at lære at holde af en god øl.«

Vejen for den kulturelle ændring af den danske drukkultur kan banes gennem lovgivning, mener Janne Tolstrup. Et godt eksempel er rygeloven fra 2007.

Med tiden ændrede danskerne synet på at ryge indenfor på spillesteder, barer og restauranter, selv om loven mødte stor modstand, da den blev præsenteret, fortæller hun.

Det samme kan være udfaldet, hvis man hæver aldersgrænsen på alkohol til 18 år, mener Janne Tolstrup.