Ny forskning kobler voldtægt og seksuelle overgreb med kronisk sygdom

Globale opgørelser anslår, at cirka hver sjette kvinde vil blive udsat for et seksuelt overgreb i løbet af livet.

Dette tal er ikke bare højt, det er dybt alarmerende, fordi et seksuelt overgreb er en voldsom traumatisk oplevelse.

De psykiske følger af seksuelle overgreb, som posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), angst og depression, er velkendte, men langt færre ved, at seksuel vold også kan sætte sig i kroppen og påvirke det fysiske helbred i flere måneder eller år efter overgrebet.

Forskning på området har hidtil især fokuseret på bækkensmerter, mave-tarm-problemer og kortvarige smerter i månederne efter et overgreb.

Men som vi viser i et nyt studie, kan personer, der har været udsat for seksuelle overgreb, opleve vedvarende fysiske symptomer i hele kroppen i mange år efter.

Symptomerne falder ind under det, klinikere kalder 'funktionelle lidelser'.

Det er en samlet betegnelse for tilstande med vedvarende fysiske symptomer, der kan have store konsekvenser for dagligdagen, men hvor undersøgelser ikke viser nogen fysisk eller psykisk lidelse, der kan forklare symptomerne.

Eksempler på funktionelle lidelser er fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og irritabel tyktarm (IBS).

Skjult traume

Som led i vores nylige forskning anvendte vi data fra et stort dansk sundhedsstudie, som fulgte tusindvis af voksne over flere år.

Her undersøgte vi, hvor mange der på et givent tidspunkt havde en funktionel lidelse, og hvor mange der udviklede en sådan lidelse over tid.

Vi fandt, at personer, der havde været udsat for seksuelle overgreb, havde hele 69 procent højere risiko for at udvikle vedvarende fysiske helbredsproblemer sammenlignet med personer, der ikke havde oplevet seksuel vold.

Risikoen for at udvikle mere udbredte helbredsproblemer, det vil sige flere vedvarende og generende symptomer, som påvirker forskellige dele af kroppen, var seks gange højere blandt overlevere af seksuelle overgreb.

Samlet set rapporterede overleverne flere symptomer. Symptomerne var også ofte mere alvorlige og påvirkede flere dele af kroppen.

Resultater fra vores tidligere studie viste også, at jo mere alvorligt overgrebet var, desto større var risikoen for at udvikle langvarige fysiske helbredsproblemer.

Vi fandt desuden, at seksuelle overgreb ser ud til at have en særligt kraftig effekt sammenlignet med andre former for overgreb og mishandling, som for eksempel psykisk og fysisk vold.

Det skyldes sandsynligvis, at seksuel vold ofte aktiverer flere stressrelaterede systemer i kroppen.

Seksuelle traumer kan forstyrre den følelsesmæssige regulering og fastholde kroppen i en langvarig tilstand af fysiologisk alarmberedskab. Over tid gør det smerte og andre kropslige fornemmelser vanskeligere at regulere.

Traumer kan også øge følsomheden i nervesystemet, så signaler, der normalt ville aftage, i stedet bliver forstærket. For en del ser det ud til, at denne proces over tid kan blive en fastlåst tilstand, som bidrager til udviklingen af funktionelle somatiske lidelser.

Langvarige konsekvenser

Som vores nylige forskning viser, er seksuelle overgreb ikke blot en dybt traumatisk oplevelse for den enkelte person.

Det er også et signifikant folkesundhedsproblem med langvarige konsekvenser for både den mentale og den fysiske sundhed.

Resultaterne peger nemlig på, at en del personer med uforklarede smerter eller vedvarende somatiske symptomer kan bære på en skjult traumehistorie. Og det kan være tilfældet, selv hvis de ikke direkte fortæller deres læge om disse oplevelser.

Der er derfor et tydeligt behov for større anerkendelse af sammenhængen mellem seksuelle traumer og fysiske symptomer i sundhedsvæsenet.

På centre for ofre for seksuelle overgreb kan og bør fagpersoner for eksempel gøre overlevere opmærksomme på, at der kan være risiko for langvarige somatiske symptomer; ikke kun psykiske.

Det kan være med til at normalisere den enkeltes oplevelse af seksuel vold, mindske skam samt sikre, at behandlingen rummer hele spektret af traumets konsekvenser.

På et mere overordnet niveau bør seksuelle overgreb betragtes som en væsentlig risikofaktor for både psykiske og fysiske helbredsproblemer.

Der bør derfor gøres mere for at informere læger og sygeplejersker i alle dele af sundhedsvæsenet om de skjulte helbredsrisici ved seksuelle overgreb og voldtægt.

Øget opmærksomhed og bedre forståelse kan føre til større anerkendelse af overlevernes erfaringer og styrke tilliden til sundhedssystemet. Det er afgørende, fordi støtte efter seksuel vold handler om mere end behandling.

Det handler også om omsorg, der tager traumet alvorligt og giver overleverne den støtte, de virkelig har brug for.

Denne artikel er en del af et samarbejde mellem Videnskab.dk og The Conversation UK, hvor artikler skrevet af danske forskere også udgives på engelsk. Du kan læse den engelske version af artiklen her. Artiklen er oversat af Stephanie Lammers-Clark.