Find strikkepindene frem, hvis du vil passe på din hjerne.
Sådan lyder budskabet i en TikTok-video, hvor en mand i en lægekittel hævder, at strikning kan halvere risikoen for demens.
Manden, der præsenterer sig selv som en forsker tilknyttet Johns Hopkins og National Institutes of Health (NIH), forklarer blandt andet, at strikning kræver komplekse og koordinerede bevægelser og aktiverer flere dele af hjernen. Som belæg henviser han blandt andet til et studie fra det anerkendte Mayo Clinic Study of Aging.
@nealkshah Your grandmother's favorite hobby might be one of the most powerful brain protection tools ever studied.Researchers tracking adults over 60 found that people who regularly knitted, crocheted, or did similar handcraft activities had significantly lower rates of cognitive decline. In some cohorts, dementia risk dropped by nearly half compared to non-crafters.Here is why it works. Knitting activates multiple brain regions simultaneously: motor coordination, pattern recognition, working memory, counting, and creative problem solving. All at once. It is essentially a full brain workout disguised as something calming.The benefits compound over time. The longer you do it, the more cognitive reserve you build, which acts as a neurological buffer against the changes that lead to dementia.If you are a caregiver, this matters for your brain too. Chronic stress accelerates cognitive aging, and active hobbies are one of the best studied ways to fight back.Save this video. Share it with someone who needs a real reason to pick up a hobby again.
♬ original sound - Neal K. Shah, NIH-PI, CareYaya
Men kan man virkelig strikke sig til en halveret risiko for demens?
Nej, ikke sådan, som det bliver fremstillet i videoen.
Der er ikke videnskabeligt belæg for, at strikning i sig selv halverer risikoen for demens. Til gengæld peger forskningen på, at et aktivt og stimulerende liv kan hænge sammen med bedre kognitiv aldring.
For at undersøge påstanden har Videnskab.dk talt med:
Steen Hasselbalch, der er professor og demensforsker ved Rigshospitalet.
Rikke Gregersen, der er seniorforsker ved VIA University College, hvor hun blandt andet forsker i forebyggelse af demens.
TikTok-videoen henviser til et studie, som Steen Hasselbalch beskriver som et godt studie fra et anerkendt forskningsmiljø.
Men studiet viser ikke det, videoen påstår.
Forskerne fandt nemlig i studiet, at personer, der lavede håndarbejde som blandt andet strikning, havde omkring 34 procent lavere odds for at have mild kognitiv svækkelse. Strikning blev ikke undersøgt for sig selv, og mild kognitiv svækkelse er ikke det samme som demens.
»Det interessante ved studiet er, at det passer ind i en større mængde forskning, som peger på, at et aktivt og stimulerende liv hænger sammen med bedre kognitiv aldring. Men studiet viser ikke, at strikning i sig selv har en forebyggende effekt,« siger Rikke Gregersen.
Mange forklaringer kan ligge bag
Der er også et andet problem, hvis man vil bruge studiet som bevis for, at strikning beskytter mod demens.
Studiet fulgte ikke deltagerne over tid, for at se om de, der strikkede, senere udviklede mindre kognitiv svækkelse. Derfor kan studiet vise en sammenhæng, men ikke afgøre, hvad der er årsag, og hvad der er virkning.
»Beskytter strikning mod kognitiv svækkelse, eller er det kognitiv svækkelse, som gør, at man ikke strikker?« siger Steen Hasselbalch.
Rikke Gregersen peger på den samme usikkerhed. Mennesker, der strikker, kan for eksempel også være mere fysisk aktive, have et større socialt netværk eller generelt have et bedre helbred. Og sammenhængen kan gå den anden vej: Hvis man begynder at få kognitive problemer, kan man gradvist lave mindre af den slags krævende fritidsaktiviteter såsom at strikke.
Hvad sker der egentlig i hjernen?
Et andet argument i TikTok-videoen er, at strikning aktiverer flere dele af hjernen på én gang.
Det er rigtigt, at strikning stiller krav til flere forskellige funktioner. Aktiviteten kræver blandt andet koncentration, koordination, hukommelse og problemløsning, forklarer Rikke Gregersen.
Men at en aktivitet aktiverer hjernen, er ikke i sig selv bevis for, at den beskytter mod demens.
»Der skal altså mere til, før man kan gå fra: 'strikning aktiverer hjernen' til: 'strikning beskytter mod demens',« siger hun.
Et nyere studie fra 2026 har også set på sammenhængen mellem blandt andet strikning og kognitiv funktion. Studiet fandt en sammenhæng hos nogle deltagere, men kan ikke vise, at strikningen er årsagen. Det kan du læse mere om i studiet her.
Hvad peger forskningen så på?
Selvom forskningen ikke kan udpege strikning som særligt beskyttende, betyder det ikke, at det er ligegyldigt at holde hjernen i gang.
»Han har ret i, at stimulering af hjernen med forskellige aktiviteter forbedrer hjernens funktion og dermed kan forsinke udviklingen af demens, men hvad og hvor meget er svært at sige,« siger Steen Hasselbalch om forklaringen i videoen.
Han henviser blandt andet til en forskningsgennemgang fra 2025 af 15 lodtrækningsforsøg med sociale indsatser for ældre. Samlet fandt forskerne en positiv effekt på den generelle kognitive funktion. I nogle af forsøgene indgik gruppeaktiviteter som strikning, musik og andet håndarbejde. Det kan du læse mere om her
Det brede perspektiv fremhæver Rikke Gregersen også:
»Daglig mental, fysisk og social aktivitet ser ud til at hænge sammen med en bedre kognitiv sundhed. Det handler blandt andet om at udfordre os selv, lære nyt, få pulsen op og være socialt forbundet med andre. Men det er noget helt andet end at sige, at én bestemt aktivitet, som for eksempel strikning, forebygger demens.«
Som eksempel peger hun på et stort finsk studie, der involverede ældre med forhøjet risiko for demens. Her kombinerede forskerne fysisk aktivitet, kognitiv træning, sund kost og hjælp til at håndtere risikofaktorer. Efter to år klarede gruppen, der fik den samlede indsats, sig bedre på de kognitive mål end kontrolgruppen.
Studiet, som du kan læse mere om lige her, kan dog ikke fortælle, hvilken del af indsatsen der gjorde forskellen. Til gengæld peger det på, at flere positive livsstilsændringer i kombination kan gavne hjernens sundhed og måske være med til at forsinke kognitiv svækkelse.
Der er altså ingen grund til at lægge strikkepindene væk.
Rikke Gregersen peger på, at strikning både kan give glæde, kreativ udfoldelse og fællesskab og samtidig stimulere kognitive og motoriske funktioner.
Men den eksisterende forskning giver ifølge hende ikke grundlag for at konkludere, at det er selve strikningen, der forebygger demens, og slet ikke at den halverer risikoen.
»Strikning kan sagtens være en værdifuld del af et aktivt og stimulerende liv, uden at vi behøver gøre selve strikningen til en dokumenteret demensforebyggende behandling,« siger Rikke Gregersen.
Er du stødt på en påstand, et råd eller en trend, du godt kunne tænke dig at få tjekket, så del den endelig med os på kdvp@videnskab.dk eller via formularen på videnskab.dk/kdvp.
Hvis din påstand bliver tjekket, sender vi dig en T-shirt eller en mulepose som tak.
