Regeringen har udskudt at lave en klimaplan for landbruget. Først til næste år går arbejdet i gang, sagde finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde 9. november 2020.
Men landbrugets omstilling haster alt for meget, til at man kan blive ved med at udskyde handling, advarer forskere til Videnskab.dk:
Landbruget står i dag for over 22 procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, uden tegn på at andelen er faldende.
»Regeringen venter på, at der kommer et teknologisk fix. Men vi ved ikke, hvad der kommer til at være muligt, og hvad det kommer til at koste, for der er ingen plan lige nu,« siger Katherine Richardson, der er professor på Københavns Universitets Institut for Makroøkologi, Evolution og Klima samt medlem af Klimarådet.
Ifølge klimaloven skal Danmark reducere den samlede udledning af drivhusgasser med 70 procent frem mod 2030. Det svarer til en reduktion på 20 millioner ton CO2 – af dem mangler politikerne stadig at finde godt 16 ton i transport- og landbrugssektoren.
\ Sådan kan landbruget mindske udledningen
Med kendte metoder, der allerede er taget i brug, kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser med 10-12 procent inden år 2030, hvilket Videnskab.dk har skrevet om i artiklen Sådan kan landbruget begrænse udledningen af drivhusgasser.
Rapporten gav følgende bud:
- Køerne kan spise mindre græs. I stedet skal de i højere grad fodres med majs og fedtstoffer, eksempelvis rapsolie.
- Der kan laves biogas af dyrenes afføring.
- Gyllen kan tilsættes svovlsyre, mens den stadig er inde i stalden. Når man tilsætter svovlsyre, reducerer man aktiviteten hos de bakterier, der danner metan.
- Gylle og handelsgødning kan tilsættes stoffer kaldet nitrifikationshæmmere. Stofferne hæmmer en biologiske proces, som normalt medfører, at ammonium i gødningen bliver omdannet til nitrat.
- Tørvejord – for eksempel tidligere mosejord – der er blevet drænet og opdyrket, kan bringes tilbage til den oprindelige tilstand.
Men landbruget er en kompleks størrelse, og der er ikke en snuptagsløsning, siger også Peter Lund, der er professor i husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.
»Landbruget er biologi, hvilket tager lang tid at omstille og forske i. Hvis vi bliver ved med at udskyde, bliver fristen kortere og kortere i forhold til at nå klimamålene.«
Men hvor skal CO2-reduktionerne findes i landbruget? Og hvor ligger udfordringerne? Det har Videnskab.dk spurgt en række forskere om.
Der skal store investeringer på banen
Særligt én ting er der bred enighed om blandt forskerne: Der skal sættes massivt ind med forskning og investeringer, hvis landbruget skal nå i mål på klimaområdet.
For det første skal der leveres en samlet plan for, hvordan man vil lykkes med at udtage lavbundsjorde, og hvor stor en forskel det reelt gør at sætte jordene under vand igen, som regeringen har planer om.
Lavbundsjorde er kort sagt våde områder, der binder rigtig meget kulstof og på den måde gemmer CO2 væk fra atmosfæren – det kan du læse mere om her.
Som det ser ud nu, er der fremlagt en plan for 15.000 hektar lavbundsjord, der ifølge Miljø- og Fødevareministeriet reducerer udledningen af skadelige klimagasser med 0,27 millioner ton årligt.
Skov og biokul kan lagre kulstof
Men de allerede planlagte tiltag er slet ikke nok: Der skal også udvikles og implementeres nye metoder til at dyrke markerne, så de optager og lagrer mere kulstof, end de gør i dag, siger Svend Christensen, der er professor og institutleder for Plante- og miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Og udover nye dyrkningsmetoder skal der findes yderligere metoder end at plante skov til at optage og lagre CO2. En af de lovende metoder er det såkaldte biokoks, ifølge Svend Christensen.
Biokoks er forkullede planterester, som kan lagre store mængder kulstof, samtidig med at de kan bruges som gødning på marken. Man kan eksempelvis omdanne halmen fra de danske marker til biokoks og på den måde lagre tonsvis af CO2 i hundredvis af år, foreslår Svend Christensen.
Potentialet i biokoks er her beskrevet i et studie i Nature, der indikerer, at biokoks kan lagre flere millioner ton kulstof, men det skal stadig sikres, at biokullet ikke tilfører tungmetaller eller andre skadelige stoffer i jorden.
Selve metodens potentialer kan du læse mere om i aritklen ‘Biokul har potentiale: »Det kan blive en grøn speeder i omstillingen af landbruget«‘.
Pengene skal følge med
Faktisk er biokoks slet ikke en ny metode, men ligesom med mange andre potentielle redskaber, der kan bidrage til at nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser, er den endnu ikke implementeret i praksis.
Det skyldes blandt andet, at der ikke er investeret tilstrækkeligt i at teste og udvikle metoderne, siger Svend Christensen der har bidraget til en artikel i Nature om fremtidens teknologier i fødevareproduktion, hvor forskerne peger på, at teknologi ikke finder vej til markedet, hvis man ikke tænker virksomheder, lovgivning og politiske tiltag med.
Professor Jørgen E. Olesen ser ligeledes biokoks som en ‘dark horse’ i landbrugets omstilling og er enig i, at Svend Christensen rammer en nerve: Investeringer.
»Vi kommer ikke til at se de store forandringer i landbruget, hvis der ikke følger rigtig mange penge med, for både udvikling og implementering er utrolig dyrt i et landbrug, der ikke har taget de store spring i mange år,« lyder det fra Jørgen E. Olesen, der er professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.
Professoren påpeger, at man er kommet for sent ud af starthullerne med landbruget, hvor klimaaftrykket ikke er faldet de seneste 10 år.
Jørgen E. Olesen har samtidig svært ved at se, hvordan vi indfrier klimaambitionerne, uden at vi ændrer vores madvaner i en grønnere retning, hvilket er på linje med tidligere forskning i blandt andet tidsskriftet The Lancet. Det vender vi tilbage til sidst i artiklen.
\ Red Verden: Stort tema i gang
I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.
Går for langsomt med implementering
Hvis dansk landbrug skal blive ved med at producere store mængder kød og mejeriprodukter, er det helt centralt at få køerne til at udlede mindre metan og at udvikle nye staldsystemer, så drivhusgasser fra dyrene ikke slipper ud af staldene.
Professor Peter Lund forsker i metoder til at nedbringe køernes udledning, for eksempel fodertyper, der får dyrene til at danne mindre metan – en potent drivhusgas. På tyve år er den opvarmende effekt af metan 84 gange så høj som CO2, men den reduceres dog med tiden.
Men til trods for at Peter Lund og hans fagfæller allerede har udviklet en del metoder til at begrænse metanudledningen – Videnskab.dk har skrevet om nogle her og her – oplever professoren, at det går ekstremt trægt med at få dem implementeret i praksis.
»Når man arbejder med et biologisk system, som landbrug er, så er 10 år en kort tidshorisont. Der falder ikke en teknologi, som kan fikse det hele, ned fra himlen den 31. december 2029, og derfor skal vi også have gang i udvikling og implementeringen allerede nu,« siger Peter Lund.
Professoren peger på, at der skal udvikles en fælles plan, som både forskere, virksomheder og andre interessenter kan enes om. Ellers ender det med, at man løber i forskellige retninger.
Af selvsamme årsag er der nu fra EU’s side sat 15 millioner kroner af til et samarbejde mellem universiteter og virksomheder, der skal ledes af Aarhus Universitet.
Det skal klarlægge, hvordan flere af teknologierne kan bringes ud i virkeligheden. Kløften mellem nyudviklede teknologier, strategier og så den faktiske anvendelse er nemlig for stor, lyder det fra Claus Grøn Sørensen fra AU Engineering ved Aarhus Universitet.
Forbrugerne er med til at rykke tingene i en grønnere retning
Peter Lund oplever grundlæggende, at flere landmænd er omstillingsparate. Men omstillingen afhænger af, at der er en samlet plan for, hvordan man får implementeret nye teknologier – og om der er økonomi i det for landmanden, uddyber professoren.
Og i den sammenhæng kommer vi heller ikke uden om dig og mig, forbrugeren, i landbrugets grønne omstilling. Vores valg ved køledisken kan nemlig være med til gøre en forskel, mener Peter Lund.
\ Læs mere
Det skal derfor i højere grad være gennemsigtigt for forbrugeren, hvilket klimaaftryk produkterne har, foreslår han.
»Der er brug for dokumentation og incitamentsordninger, så forbrugerne kan træffe et oplyst klimavalg ved køledisken og se og udvælge de produkter, som har det mindste klimaaftryk,« siger Peter Lund, der erkender, at sådan en ordning ikke bare laves med et snuptag.
En incitamentsordning kan nemlig øge efterspørgslen på produkter med et lavere klimaaftryk, hjælpe forbrugeren med at træffe et oplyst valg, og dermed kan den være med til at drive landbruget imod en omstilling, mener professoren. (Læs mere i boksen under artiklen)
\ Klimarådets anbefalinger til landbruget:
Ifølge Klimarådet kan forbedret gyllehåndtering, ændret foder til malkekvæg og omlægning af produktionsarealer til eksempelvis vedvarende græs sammenlagt give et reduktionspotentiale på 2,3 millioner ton CO2 i 2030. Igen vil der således være et godt stykke op til de godt 10 millioner tons CO2, som landbruget udleder årligt, og forskerne, som Videnskab.dk har talt med, har svært ved at se, hvordan man skal nå klimamålet inden 2030, mens de er mere optimistiske omkring at nå målet inden 2050, hvis alle sejl sættes ind.
Kilde: Klimarådet
Vi kommer ikke udenom diæten
Ifølge Jørgen E. Olesen skal udviklingen af landbruget i virkeligheden køre i tre spor – og gerne samtidig – hvis man skal nå i mål:
»Der skal udvikles teknologi i landbrugsproduktion for at mindske behovet for jord, så vi får så meget udbytte som muligt på mindst muligt areal. Vi skal minimere spild i hele værdikæden fra mark til detailhandlen og hos forbrugeren. Og så skal vi indstille os på at ændre diæt,« mener professoren.
I artiklen ‘Studie: Grøn kost kan være med til at skære 86 procent af landbrugets CO2-udslip‘ kan du læse om et nyt studie, der opstiller forskellige scenarier for et dansk landbrug, der producerer fødevarer til en grøn madrevolution, hvor vores måltider består af meget mindre kød og langt flere grøntsager, bælgfrugter og nødder end i øjeblikket.
Det ser nemlig ud til at blive nødvendigt, hvis vi skal nå Parisaftalen ifølge et nyt studie, der netop er udgivet i tidsskriftet Science.
»Vi skal mindske kødforbruget på verdensplan, da vi får ikke begrænset udledningerne bare ved at lægge begrænsninger på produktionen her eller andre steder i EU. Så flytter den bare, så vores forbrugsmønster skal ændres både her og i resten af verden,« slutter Jørgen E. Olesen.
\ Kilder
- Katherine Richardsons profil (KU)
- Svend Christensens profil (KU)
- Jørgen E. Olesens profil (Aarhus Universitet)
- Peter Lunds profil (Aarhus Universitet)
- Lars Gårn Hansens profil (KU)
- Rapport: Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget
- Global food system emissions could preclude achieving the 1.5° and 2°C climate change targets, Science (2020)
- Innovation can accelerate the transition towards a sustainable food system, Nature (2020) DOI: doi.org/10.1038/s43016-020-0074-1
\ Afgifter og belønninger skal give incitament
Ligesom i alle andre erhverv er bundlinjen altafgørende i landbruget. Virksomheden skal løbe rundt, og landmanden skal også kunne se en forretning i det, fremhæver både Peter Lund og professor Lars Gårn Hansen til Videnskab.dk.
Det kommer imidlertid ikke af sig selv, og hvis man skal få landmændene til at tage klimavenlige metoder i brug, er det derfor nødvendigt at give dem et økonomisk incitament, siger Lars Gårn Hansen, der er professor i miljøøkonomi på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
En metode til at skabe incitament er at lægge CO2-afgifter på afgrøder og husdyr, afhængigt af hvor store mængder drivhusgas produktionen medfører, hvilket også er i tråd med klimarådets anbefalinger.
»Derved belønnes landmænd, der bruger klimavenlige metoder, fordi de skal betale mindre afgift. Landmanden skal kunne se, at det på den lange bane kan betale sig at implementere metoder og teknologier, der sænker udledningen af drivhusgasser,« siger Lars Gårn Hansen.
Både Peter Lund og Jørgen E. Olesen mener imidlertid ikke, at afgifter vil være den rette vej at gå, blandt andet 80 procent af vores fødevarer eksporteres, og man derfor kan risikere at se, at produktionen bare rykker et andet sted hen.
90 procent af det danske svinekød bliver eksempelvis eksporteret, skriver DR.
Forskerne mener, at vi kan nå klimamålene ved ny teknologi og ændret arealanvendelse, hvor lavbundsjord tages ud af produktion og vådlægges. Og Incitamentet til dette kommer ikke fra afgifter på hverken landbrug eller fødevarer, vurderer Jørgen E. Olesen.
\ Red Verden
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
