Sol på huden, varmt sand mellem tæerne og en is, der langsomt smelter i din hånd.
For mange hænger den danske sommer og is sammen. Men hvor længe har man egentlig kunnet gå hen til Brugsen eller isbilen og få en cremet, kold is, når varmen trykker?
Det har Anne-Vera undret sig over og har derfor skrevet til Videnskab.dk’s brevkasse Spørg Videnskaben:
»Hvornår begyndte man at spise is i Danmark, og hvordan fandt den vej hertil?«
Is som dessert har været kendt i Europa i hvert fald siden 1600-tallet, især i Italien og Frankrig, hvorfra traditionen spredte sig nordpå, lyder svaret fra Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum, som Videnskab.dk har taget spørgsmålet videre til.
»Som madhistoriker er en del af vores kildemateriale kogebøger, og man kan se, at de allerførste opskrifter på is så småt begynder at dukke op i slutningen af 1700-tallet,« forklarer hun.
De kølige kølige desserter var dog langtfra tilgængelige for enhver, fortæller hun videre.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Det var nemlig en tid før frysere og køleskabe, så hvis man ville holde noget koldt om sommeren, var man nødt til at hente is, som i frossent vand, fra søer og voldgrave om vinteren og opbevare det i særlige iskældre.
»Man skulle altså have god plads og ressourcer til det, så det var primært eliten, der havde herregårde eller andre velhavende husholdninger, der havde adgang til is dengang,« siger Bettina Buhl.
Derudover var ingredienser til smage også langt mere eksklusive, end de er i dag.
»Nogle is-smage lavede man med de ingredienser, man havde ved hånden. Rugbrødsis var for eksempelt populært,« siger madhistorikeren.
»Men mange af de smagsvarianter, vi også kender fra i dag, fandtes også dengang, såsom vanilje og forskellige frugter. De kostede en del at få herop nordpå, hvilket var en anden grund til, at det kun var den rigeste elite, der havde råd til desserten.«
Andelsmejerierne breder isen ud
I 1882 bliver der taget et stort skridt til at gøre isen folkeeje: Her bliver det første andelsmejeri nemlig grundlagt i Ølgod i Sydvestjylland. Mejeriprodukter bliver mere tilgængelige for de fleste danskere, og med tiden starter flere mejerier en produktion af flødeis.
Senere, i 1920’erne og 1930’erne, kommer ispinden så til Danmark, først en rund variant og kort efter en firkantet variant, fortæller Bettina Buhl.
»Produktionen var stadig afhængig af faste forme, og isene blev pakket i æsker og kartoner, hvor emballagen udgjorde en udfordring,« tilføjer hun.
Fra luksus til hverdagsgode
Op gennem det 20. århundrede bliver isen gradvist mere og mere folkelig:
I mellemkrigstiden får flere arbejdere ret til ferie, og en ny fritidskultur med camping, udflugter og sommeroplevelser vokser frem. Her passer isen godt ind, især i varmt vejr, hvor tungere bagværk ikke er lige så tillokkende i sommersolen.
I årtierne efter Anden Verdenskrig oplever Danmark en stor økonomisk vækst, og danskerne har derfor flere penge til at bruge på luksusvarer, såsom vafler og ispinde.
I 1960’erne og 1970’erne bliver frysere en del af de danske hjem, og det bliver muligt både at opbevare og lave is selv. Det er her, at is går fra at være en sjælden luksus til at blive en fast del af hverdagen, fortæller Bettina Buhl.
En lille revolution
Og i 1976 kommer det, som enhver, der vokser op i Danmark, kender til: Her begynder isbilen nemlig for første gang at køre rundt.
»Isbilen var en lille revolution for isen,« siger Bettina Buhl.
»Den gjorde det muligt at bringe is direkte ud til forbrugerne, uden at den smeltede undervejs. Isbilen blev hurtigt et ikon, ikke mindst på grund af klokkelyden, som mange stadig forbinder med sommer og barndom.«
Samtidig rammer isbilen en tid, hvor danskernes hverdag er i forandring: Tidligere var det almindeligt, at slagtere og bagere kørte varer ud til kunderne, især på landet. Men den praksis forsvinder gradvist, i takt med at flere får bil, køleskab og fryser og begynder at købe stort ind i supermarkeder.
Men isbilen skiller sig ud. Den bliver en af de få tilbageværende kørende butikker og rammer et tidspunkt på dagen, hvor folk er hjemme, og børnene er ude.
»Den kom jo, når folk havde fri. Og så stod børnene og hoppede og ventede. Det blev en begivenhed i sig selv,« siger Bettina Buhl.
Hun forklarer videre, at Danmark er et kaffedrikkende land, og at vi har tradition for at servere noget sødt til kaffen, fortæller Bettina Buhl.
»Tidligere var det ofte småkager eller kage, men med stigende velstand bliver is en oplagt dessert, fordi den er langtidsholdbar og nem at have i fryseren til uventede gæster. Islagkager bliver populære og erstatter i mange hjem den klassiske kringle ved selskaber og søndagskaffe,« forklarer hun.
Tak til Anne-Vera for spørgsmålet! Vi ønsker god sommer og sender en T-shirt, som godt kan tåle at blive dryppet lidt smeltet flødeis på.
Hvis du har et spørgsmål, vi skal tage videre til landets klogeste fagpersoner, kan du skrive til os på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
